Advokat / erfaren advokatfuldmægtig søges

Vi har travlt og søger en advokat eller erfaren fuldmægtig, der kan tiltræde snarest muligt.

Vi arbejder på et højt fagligt niveau med stor økonomisk og forretningsmæssig forståelse. Vi har fokus på effektiv sagsbehandling og at skabe resultater og merværdi for klienterne. Vi søger en profil med erfaring inden for retssagsbehandling og forventer, at du er bredt fagligt velfunderet inden for både privat- og erhvervsrådgivning. Det er en fordel, men ikke et krav, at du – ud over retssagsbehandling – har kendskab til erstatningsret og fast ejendom . Vi ser gerne, at du har møderet for landsret. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt med din egen sagsportefølje.

Endvidere er der med ansættelsesforholdet mulighed for at blive en del af et yngre team og kultur, hvor vi skal drive en god forretning og samtidig  levere et kvalitetsprodukt til klienterne i form af 100 % faglig korrekt sagsbehandling. Vi omgås hinanden i en uformel tone.

Vi arbejder ud fra ”frihed under ansvar”, hvilket skal tages bogstaveligt. Du vil derfor i høj grad være med til at skabe rammerne for din egen hverdag.

Arbejdsstedet er med udgangspunkt fra vores kontor i Kolding.

Lyder overstående som dig, så send din ansøgning, cv og andre relevante bilag til jh@hviid-advokater.dk.

Ansøgningsfristen er den 15. juni 2017. Vi afholder løbende jobsamtaler.

Hvis du har spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Jesper Hviid.