Ægtefælleudlæg – et alternativ til uskiftet bo
Det skal overvejes, hvordan boet juridisk skal behandles, når en nærtstående dør. Ægtefælleudlæg, også betegnet suppleringsarv, kan være et mere enkelt alternativ til hensidden i uskiftet bo. I det følgende kan du læse nærmere om, hvad et ægtefælleudlæg indebærer.
Hvad er ægtefælleudlæg?
Ægtefælleudlæg udgør en af de forskellige måder, man juridisk kan behandle et dødsbo på. Reglerne kan findes i dødsboskiftelovens kapitel 13, i arvelovens §11, stk.1-3 og lov om ægteskabets retsvirkninger §23.
Ægtefælleudlæg er aktuel i tilfælde, hvor den ene ægtefælle afgår ved døden, og parternes samlede formue er af begrænset størrelse. Sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje er den efterladte ægtefælle i 2016 berettiget til at udtage en værdi af boet, der maksimalt udgør 730.000 kr. Så længe beløbsgrænsen på 730.000 kr. ikke overskrides, kan ægtefællen således udtage hele boet som ægtefælleudlæg uden, at den afdøde ægtefælles børn, dvs. både fællesbørn og særbørn, har ret til at modtage nogen form for arv, herunder tvangsarv.
Afsluttes opgørelsen med et overskud til de øvrige arvinger, kan ægtefællen alligevel påberåbe sig ægtefælleudlæg som en slags delingsregel og derved supplere dennes arv op til beløbsgrænsen på 730.000 kr. Boet skal omvendt behandles enten ved bobestyrer, som privat skifte eller forenklet privat, hvis de øvrige arvinger kan gøre deres arveret gældende i relation til et eventuelt overskydende beløb. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at ugifte samlevende, som har oprettet et udvidet samlevertestamente også har ret til at supplere arven op til beløbsgrænsen.
Ægtefælleudlæg – en tvangsarveret
Da ægtefælleudlæg er en tvangsarveret, er reglen gældende, uanset afdøde har testeret med ønske om en anden fordeling af arven. Endvidere er livsarvingers tvangsarv ifølge loven uden betydning for anvendelse af reglen. Endvidere er det også uden betydning for ægtefælleudlæg, hvilken formueordning længstlevende og afdøde havde aftalt i ægteskabet.
I modsætning til det såkaldte boudlæg er ægtefælleudlæg ikke obligatorisk. Det betyder, at den efterladte ægtefælle har en ret, men ikke en pligt til at vælge denne form for behandling af boet. Længstlevendes kreditorer kan som følge heraf ej heller gennemtvinge et ægtefælleudlæg med det formål at opnå dækning for et eventuelt krav mod boet.
Hvad indebærer ægtefælleudlæg?
Længstlevende ægtefælle bliver ved ægtefælleudlæg ejer af de aktiver, som udtages. Modsat reglerne for uskiftet bo kan længstlevende ægtefælle frit indgå nyt ægteskab uden at skifte med børnene. Der er heller ikke de samme rådighedsbegrænsninger, som gælder i henhold til hensidden i uskiftet bo. Derfor kan ægtefælleudlæg i en række tilfælde således være et relevant alternativ til at hensidde i uskiftet bo. I forbindelse med skifterettens udlevering af boet ved ægtefælleudlæg skal man være opmærksom på, at der forfalder en retsafgift på 500 kr.
At udtage hele boet som ægtefælleudlæg er betinget af, at længstlevende ægtefælle både overtager førstafdødes gældsforpligtelser samt indtræder i den afdøde ægtefælles skattemæssige stilling. Det er derfor en god idé at undersøge gældens omfang. Det kan virke uoverskueligt og risikabelt at overtage en anden persons gældsforpligtelser, hvis ægteparret eksempelvis ikke har haft fuldt indblik i hinandens økonomiske forhold. Det er derfor gjort obligatorisk, at der indrykkes et proklama i Statstidende med henblik på at bekendtgøre dødsfaldet samt give afdødes kreditorer en frist på 8 dage til at reagere. Hvis kreditorerne ikke retter henvendelse inden fristens udløb, mister den pågældende kreditor som udgangspunkt retten til at gøre kravet gældende. Man skal dog være opmærksom på, at visse krav fortsat kan gøres gældende, uanset fristen på 8 dage er overskredet.
For hvem er ægtefælleudlæg aktuelt?
Ægtefælleudlæg er aktuelt for dig som længstlevende ægtefælle, der ønsker en enkel måde at behandle dødsboet på og er, ligesom boudlæg, begrundet i, at det ikke anses for hensigtsmæssigt med en egentlig dødsbobehandling, fordi boet kun indeholder få aktiver. Efter samme procedure som ved boudlæg skal der kun indleveres en formueopgørelse pr. dødsdagen. Derimod skal der ikke udfærdiges en egentlig boopgørelse..
Ægtefællens fortrydelsesret – udbakningsreglen
Længstlevende ægtefælle er i lovgivningen, ligesom ved privat skifte, tillagt en fortrydelsesret, betegnet udbakningsreglen. Viser det sig, at dødsboet er insolvent, kan ægtefællen begære boet taget under insolvensbehandling. Imødekommes begæringen samtidig med, at ægtefællen leverer det modtagne tilbage eller fralægger sig sin berigelse, bliver ægtefællen frigjort af førstafdødes gældsforpligtelser. Fortrydelsesretten kan tages i brug, uanset ægtefællen allerede har betalt afdødes gæld, inden dødsboets insolvens fastslås.
Det er fast antaget, at længstlevende ægtefælle skal reagere hurtigt efter, at insolvensen konstateres og således fremsætte anmodning om insolvensbehandling kort tid herefter. En bestemt tidsfrist gælder dog ikke.
Beregning af beløbsgrænsen
Et centralt spørgsmål i forbindelse med ægtefælleudlæg er, hvad der skal medregnes i beregningen af ovennævnte beløbsgrænse på 730.000 kr.
I det følgende gennemgås eksempler på, hvad der skal medtages:
- Alle livsforsikringer og pensioner, der udbetales til længstlevende ægtefælle i forbindelse med førstafdøde ægtefælles død. Det er uden betydning, hvem af ægtefællerne, der har tegnet forsikringen.
- Førstafdødes kapital-og rateforsikring.
- Førstafdødes kapital- og ratepension samt indekskontrakter. Dette gælder uanset, om det kvalificeres som arbejdsmarkedspension eller er en privat tegnet pensionsordning.
- Forsørgertabserstatning til efterladte ægtefælle i forbindelse med førsteafdødes dødsfald.
- Ægtefællepension samt ægtefælleydelse.
Efterladtes andre uoverdragelige rettigheder eller rettigheder af personlig karakter medtages kun i det omfang, at rettighederne var fælleseje og dermed skulle indgå i ligedelingen på skifte i den afdøde ægtefælles levende live.
I det følgende gennemgås eksempler på, hvad der ikke skal medtages:
- Længstlevende ægtefælles egne kapital- og ratepensioner.
- Længstlevende ægtefælles egne kapital- og rateforsikringer.
- Længstlevende ægtefælles egen LD-opsparing eller indekskontrakt.
- Længstlevende ægtefælles rentepensioner, omfattende tjenestemandspension eller ATP samt øvrige arbejdsmarkedspensioner, livrenter eller andre pensionsordninger af privat karakter.
- Erstatning for overgangsbeløb i medfør af erstatningsansvarslovens §14a (dvs. standardkompensation for udgifter, der normalt er forbundet med ægtefællens eller samleverens død), godtgørelse til længstlevende ægtefælle ifølge erstatningsansvarslovens §26a eller erstatning for rimelige begravelsesudgifter.
- Kapitalpensionsrettigheder eller tilsvarende rettigheder og supplerende engangsydelser, der i forvejen er udbetalt til længstlevende ægtefælle, og disse beløb ikke betragtes som værende forbrugt. Tilsvarende gælder for en personskadeerstatning, der allerede er udbetalt til længstlevende ægtefælle.
Det er aktivernes handelsværdi på tidspunktet for fremsættelse af begæring om ægtefælleudlæg, der lægges til grund ved opgørelsen af dødsboets værdi.
Ægtefælleudlæg kan i nogle tilfælde nægtes
Skifteretten kan bestemme, at dødsboet skal behandles ifølge lovgivningens øvrige regler, såfremt værdien af dødsboets aktiver er betydelige og/eller, der er afgørende hensyn til dødsboets kreditorer, som taler for en anden behandling. Er længstlevende ægtefælle insolvent, bliver ægtefælleudlæg antageligvis nægtet.