Særeje og ægtepagt
Hvad er fælleseje
Fælleseje, også kaldet formuefællesskab, er den legale formueordning i Danmark. Det betyder, at I automatisk ved ægteskabets indgåelse får fælleseje. Formuefællesskabet omfatter hvad du og din ægtefælle hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, og hvad I senere erhverver, med mindre det er gjort til særeje. Formuefællesskabet ophører ved bosondring, separation, skilsmisse, omstødelse eller død. Ved formuefællesskabets ophør, skal hver af ægtefællernes aktiver og passiver opgøres, og ægtefællerne får herved hver deres bodel. I det omfang en bodel er positiv, afleveres halvdelen af værdien til den anden ægtefælle.
Hvad er særeje
Særeje er en formueordning. Den kan oprettes enten ved ægtepagt mellem dig og din ægtefælle eller af tredjemand, f.eks. dine forældre i forbindelse med, at de giver dig en gave, eller du arver. Hvis du har særeje betyder det, at du ikke skal dele den del af din formue, som er gjort til særeje i forbindelse med en skilsmisse. Hvorvidt du skal dele dit særeje i forbindelse med død, afhænger af hvilken type særeje du har – læs mere herom nedenfor.
Ved at oprette særeje kan man bestemme nøjagtig den deling af formuen, som man finder retfærdig. Særeje oprettes oftest af par, der på vielsestidspunktet har betydelige forskelle mellem deres formuer eller f.eks., hvis den ene har startet egen virksomhed, som den gerne vil beholde i tilfælde af en skilsmisse. Der findes forskellige former for særeje, som vil blive gennemgået nærmere nedenfor
Priser for ægtepagt
Se vores faste priser for ægtepagt her
Hvad kan være særeje?
Hvis du og din ægtefælle ønsker at oprette særeje, skal I beslutte hvad særejet skal omfatte. I kan vælge at oprette rent særeje, således at alt hvad I hver især ejer ved ægteskabets indgåelse, og fremtidig erhverver, skal være særeje. I tilfælde af et skifte, skal I således ikke dele jeres formue med den anden ægtefælle. Hvis I ikke ønsker rent særeje, findes der forskellige former for delvist særeje. I kan således vælge følgende særejeformer, som også kan kombineres:
- Særeje for alt hvad I hver især ejer på nuværende tidspunkt.
- Særeje for alt hvad I modtager i arv eller gave fra tredjemand.
- Særeje for en brøkdel, således at f.eks. 60 % er særeje og 40 % fælleseje.
- Særeje vedrørende en genstand, f.eks. en fast ejendom eller en virksomhed.
- Særeje for en pengesum. Dette er kun tilladt, hvis beløbet knytter sig til et aktiv, f.eks. de første 400.000 kroner af friværdien i dit hus skal være dit særeje
De forskellige typer særeje
Særejets type omhandler hvilken retsvirkning særejet skal have. Alle former form særeje bygger på skilsmissesæreje, og det er ikke muligt at oprette særeje uden at have særeje ved separation og skilsmisse.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje er særeje ved separation eller skilsmisse, men fælleseje ved død. Det er den mildeste type særeje, man kan oprette.
Dødsfaldssæreje
Det er ikke tilladt at oprette særeje i forbindelse med død, hvor man har fælleseje ved separation og skilsmisse, også kaldt dødsfaldssæreje.
Fuldstændigt særeje
En anden type særeje er fuldstændigt særeje. Her er der særeje både ved separation, skilsmisse og død. Denne type særeje oprettes ofte af ældre mennesker, eller hvis den ene af ægtefællerne er insolvent. Fuldstændigt særeje har den arveretlige konsekvens, at det ikke er muligt for den længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo.
Kombinationssæreje
Den sidste mulige type særeje kaldes kombinationssæreje. Her er der skilsmissesæreje, der i visse situationer skal være fuldstændigt særeje. Der findes otte forskellige muligheder, hvor muligheden, som betegnes ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, er den mest anvendte. Ved ægtefællesbegunstigende kombinationssæreje er der fuldstændigt særeje for længstlevende, hvorefter førstafdødes formue bliver fælleseje. Herved har længstlevende mulighed for at sidde i uskiftet bo, samtidig med at længstlevendes formue ikke skal deles. Denne særejetype sikrer din ægtefælle bedst muligt, hvilket sker på bekostning af dine arvinger.
Særejets varighed
Som den sidste ting skal I ved oprettelse af ægtepagt om særeje, tage stilling til særejets varighed. Her kan I aftale, at særejet skal opretholdes hele ægteskabet. I kan vælge at tidsbegrænse særejet, således at I har særeje f.eks. de første 10 år af ægteskabet. Eller I kan vælge aftrapningssæreje, der er en kombination af brøkdelssæreje og tidsbegrænset særeje.
Aftrapningssæreje kan f.eks. være særeje for ¾ af formuen de første 10 år, som ændres til særeje for ½ af formuen efter 15 år, hvorefter der bliver fælleseje. I skal være opmærksom på, at det ikke er muligt at betinge særejet på anden vis. Det er f.eks. ikke muligt at aftale, at særejet ophører, den dag I får jeres første barn.
Hvordan opretter man en særejeægtepagt?
Særeje kan aftales indenfor den ene ægtefælles formue. Det er således uafhængigt af hvilken formueordning din ægtefælle har, om du kan få særeje. For at du kan få særeje i ægteskabet, forudsætter det, at du og din ægtefælle er enige om, hvilken form for særeje I ønsker, og at I opretter en ægtepagt herom.
En ægtepagt om særeje skal være skriftlig og skal indeholde de nærmere bestemmelser for særejets omfang, type og varighed. Derudover en det en gyldighedsbetingelse, at den er underskrevet af begge ægtefæller, samt tinglyst i personbogen. Tinglysningsafgiften til staten er kr. 1.660. Det anbefales, at I kontakter en advokat i forbindelse med oprettelse af en særejeægtepagt.
Ægtepagt om deling af pensioner
Udgangspunktet om, at alt hvad du ejer og fremtidig erhverver ved ægteskabets indgåelse skal deles ved formuefællesskabets ophør, fraviges for så vidt angår pensioner. Om din pension skal deles ved formuefællesskabet ophør afhænger af ,om der er tale om en rimelig eller ikke rimelig pension. Hvis du har en rimelig pension, kan du udtage den, mens værdien af din urimelige pension skal indgå i opgørelsen i forbindelse med et skifte. Som udgangspunkt betragtes din pension som rimelig, hvis der er tale om en obligatorisk aftale gennem din arbejdsgiver.
Hvis du ikke har en obligatorisk ordning, er det afgørende, at der er tale om en passende indbetalingsprocent set i forhold til din uddannelse og arbejdsmæssige situation. Rimelighedsvurdering kan også afhænge af din ægtefælles pensionsopsparing. Du kan således også udtage ikke rimelige pensioner, hvis værdien heraf ikke overskrider din ægtefælles rimelige pension.
Hvis både du og din ægtefælle har, hvad der betragtes som en rimelig pension, kan I hver især udtage den i forbindelse med et skifte. Dette er dog ikke altid den bedste løsning. Det kan f.eks. være, at den ene af jer har, eller vil få en væsentlig mindre pensionsopsparing, som følge af at han/hun har været på nedsat tid for at tage sig af jeres fælles børn. Den pågældende ægtefælle vil derved ende med en mindre pensionsopsparing, hvis I ikke gør noget aktivt for at udligne forskellen.
Hvad kan man aftale om deling af pensioner?
Hvis du og din ægtefælle ønsker at dele jeres pensioner, skal det aftales ved ægtepagt. Der findes forskellige former for deling af pensioner, og det er typen af pensionsopsparing, der er afgørende for hvilken type deling, I skal vælge.
Hvis både du og din ægtefælle har kapital eller ratepension, kan I aftale, at jeres pensioner skal deles. I kan aftale deling om en konkret pensionsordning, eller samtlige pensionsordninger. Hvis I aftaler deling af samtlige pensionsordninger, får I en ægtepagt, hvor I deler samtlige kapital- og ratepensioner ligeligt i tilfælde af separation eller skilsmisse. Der er imidlertid mange, der har livsrentepensioner, da disse pensioner har skattemæssige fordele. Det er ikke tilladt at aftale deling af livrentepensioner, og disse pensioner vil derfor ikke være omfattet af en ægtepagt om deling af pensioner. Derfor er det vigtig at være opmærksom på hvilken pensionsordning, I hver især har, da I med denne type ægtepagt ikke har mulighed for at dele en livrentepension.
Særligt om livrentepensioner
Hvis enten du og/eller din ægtefælle har en livrentepension, og I ønsker at den skal indgå i delingen, kan en mulig løsning være en ægtepagt om deling af den overskydende kapital- og ratepension. Herved sker der ikke en deling af jeres livrentepension, da det jo ikke er tilladt, men livrenten indgår i beregningen af delingen af jeres kapital og ratepension.
Et eksempel herpå er, at den ene af jer har en kapitalpension på 1,6 mio. kr., mens den anden har en livrente på 800.000 kr. Hvis I vælger denne ordning, vil livrenten indgå i beregningen, og det er kun den del af kapitalpensionen, som overstiger 800.000 kr., hvis værdi skal deles. I vil herefter hver især samlet få 1,2 mio. kr. Denne type deling er brugbar, hvis den af jer, som har livrentepension, er den med den mindste pensionsopsparing. Den kan ligeledes bruges, hvis I begge har livrentepension, og den ene af jer har en kapital eller ratepension, som overstiger forskellen mellem jeres livrentepensioner. Det er derimod ikke muligt at bruge denne delingsform, hvis I begge har en livrentepension, og det er jeres eneste pensionsopsparing.
Såfremt I ikke har mulighed for at nå frem til den ønskede deling ved oprettelse af en af ovenstående ægtepagter, er det også muligt at oprette en ægtepagt om særeje, som kompensation for den andens pensionsopsparing.
Virksomhed som særeje
Din virksomhed vil som dine andre aktiver ved indgåelse af ægteskab blive fælleseje, medmindre I har aftalt andet. Du vil derfor risikere, at din ægtefælle skal have halvdelen af din virksomhed i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvilket i værste tilfælde kan true virksomhedens eksistens. Løsningen på dette problem kan være, at du og din ægtefælle opretter en ægtepagt om særeje. I kan oprette samtlige former for særeje for virksomheden, som beskrevet ovenfor.
Der er i mange virksomheder bundet store beløb, hvorfor I kan ende med stor forskel på de beløb, som du og din ægtefælle hver især står tilbage med i tilfælde af separation eller skilsmisse, hvis virksomheden er gjort til særeje. Det er derfor vigtigt, samtidig med at I opretter særeje for virksomheden, at I tænker på at sikre den anden ægtefælle. Det kan f.eks. gøres ved, at den anden ægtefælle få særeje i familiens bolig, eller der oprettes en pensionsopsparing, som kompensation for særejet.
Hvis du driver din virksomhed sammen med andre, er det samtidig vigtigt at diskutere særeje med de andre ejere. I anparts- og aktieselskaber er det muligt at indføre et krav i ejeraftalen om, at ejerne skal have ægtepagt om særeje for virksomheden. På den måde undgår I, at virksomhedens eksistens bliver truet, fordi virksomheden bliver tvunget til at skaffe kontanter til en ejers tidligere ægtefælle.
Særeje og gæld
Fælleseje, der som tidligere nævnt er den legale formueordning i Danmark, er ikke ensbetydende med, at du og din partner ved ægteskabets indgåelse får fælles formue. I ægteskabet er der særråden og særhæften. Særråden betyder, at du som udgangspunkt kun har ret til at råde over de aktiver, som du ejer. De aktiver som du ejer sammen med din ægtefælle, råder I over i fællesskab. Særhæften medfører, at du som hovedregel ikke hæfter for din ægtefælle gæld. En undtagelse hertil er din ægtefælles gæld til skat. Det gælder dog kun den gæld, som er oparbejdet i vielsesåret eller senere.
Din ægtefælles kreditorer har som udgangspunkt ikke mulighed for at rette et krav mod dig, hvis I har fælleseje. Det kan dog stadig være en god ide at oprette ægtepagt om særeje, da du i tilfælde af skilsmisse samt ved din ægtefælles eller din egen død skal aflevere halvdelen af din formue til din ægtefælle/din ægtefælles bo. Du kan på denne måde komme til at aflevere en del af din formue til din ægtefælles kreditorer. Det er derfor en god ide at oprette særeje i ægteskabet, hvis du eller din ægtefælle har meget gæld.
Hvis du ønsker, at din ægtefælle arver din formue, når du dør, men ikke ønsker at dele dine formue ved din ægtefælles død, skal I vælge skilsmissesæreje med fuldstændig særeje for længstlevende. Har du børn, som du ønsker at begunstige mest muligt, skal du vælge fuldstændigt særeje.
Særeje og børn
Det er ikke kun ægtefæller, som har mulighed for at træffe bestemmelser om særeje. Det følger af loven, at gavegiver og arvelader har mulighed for at træffe tilsvarende bestemmelser. Hvis du som gavegiver ønsker, at din gave skal være særeje, er der ingen formkrav hertil. Du skal blot kunne dokumentere, at der er bestemt særeje for aktivet, og at det er bestemt senest ved gavens givelse.
Hvordan gør man arv til særeje for børnene?
Hvis du som forældre ønsker at dit/dine børns arv efter dig skal være særeje, skal det gøres ved testamente.
Du kan vælge mellem tre særejetyper i dit testamente:
- Kombinationssæreje, hvor der er særeje i tilfælde af skilsmisse og fuldstændigt særeje, hvis din arving lever længere end sin ægtfælle. På denne måde sikrer du din arving bedst muligt, samtidig med at du stiller din arvings ægtefælle gunstig, hvis din arving dør først.
- En anden mulighed er fuldstændigt særeje. Her er arven særeje både ved separation og skilsmisse samt ved arvingens død. Din arvings ægtefælle vil arve halvdelen af det fuldstændige særeje, mens den anden halvdel vil tilfalde din arvings børn. Denne særejeform medfører endvidere at din arvings ægtefælle ikke har mulighed for at sidde i udskiftet bo med de arvede særejemidler.
- Den sidste mulige type særeje er fuldstændigt særeje med succession. Her er arven også særeje ved separation, skilsmisse og død. Ved fuldstændigt særeje med succession er det kun den del af arven som er tvangsarv, som din arvings ægtefælle vil få del i. Din arvings ægtefælle vil således få 1/8 af arven som tvangsarv, mens 1/8 vil gå til din arvings børn som tvangsarv. De restende ¾ af arven vil gå til den/dem, som du har valgt.
Din arving vil i levende live ved alle tre særejetyper kunne råde over særejearven og bestemmelserne vil kun finde anvendelse i det omfang, at arven ikke kan anses som forbrugt ved din arvings død.
Som udgangspunkt kan tredjemandsbestemt særeje ikke senere ændres af din arving. For at ændre en særejebestemmelse kræves det, at du giver tilladelse hertil, eller at det er udtrykkeligt bestemt i testamentet, at din arving selv kan ændre særejebestemmelsen.
Gratis tjek af ægtepagt
Hvis du har en eksisterende ægtepagt tilbyder vi en gennemgang og vurdering af ægtepagten. Det er vigtigt, at en ægtepagt er ajourført og passer til jeres nuværende livs- og formueforhold. Vores gennemgang og vurdering er gratis og uforpligtende for dig.