Aktionærlån og anpartshaverlån
Der gælder efter selskabsloven et forbud mod aktionærlån og anpartshaverlån. Selvom det kaldes aktionærlån/anpartshaverlån, er ikke alene aktionærerne og anpartshaverne omfattet af dette forbud. Det er også andre, der står selskabet nær. Det vil sige bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af tilsynsråd mv. samt pårørende til alle disse selskabet nærtstående (ægtefæller mv.)
To undtagelser
Der gælder efter selskabsloven to undtagelser til forbuddet mod långivning til selskabets nærtstående:
For det første er mellemværender mellem koncernforbundne selskaber (moder- og datterselskaber) ikke omfattet.
For det andet gælder den undtagelse, at hvis der er tale om et lån, ydet som en led i selskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, er det ikke forbudt. Det vil sige, at hvis selskabet løbende foretager tilsvarende lån til andre, uafhængige parter, kan de også ydes til selskabets nærtstående. Det kunne eksempelvis være et køb på kredit på de samme betingelser, som andre tilbydes.
Skattemæssige konsekvenser
I skattemæssig henseende betragtes det ulovlige lån som enten udbyttebetaling eller lønudbetaling og beskattes som sådan. Om lånet ligestilles med udbytte eller løn afhænger af hvilken position den låntagende aktionær/anpartshaver har i selskabet. Er lånet ydet på lovlig vis, er der ikke pligt til at betale skat af det.
Tilbagebetaling
Hvis et selskab stiller midler til rådighed i strid med forbuddet i selskabsloven, skal pengene straks tilbagebetales til selskabet – og dette med en høj rente – ligesom den låntagende aktionær af Erhvervsstyrelsen kan tilpligtes at betale en bøde.
Ydermere kan de medlemmer af selskabets ledelse, som har truffet beslutningen om det ulovlige aktionærlån, stilles personligt til ansvar for det tab, som selskabet måtte lide, hvis aktionæren ikke kan tilbagebetale beløbet.