Arveafgift
Når den rette skifteform er fundet, og dødsboets behandling er afsluttet, bliver en eventuel arveafgift beregnet af skifteretten. Det er en afgift til staten, som tidligere blev kaldt arveafgift. Inden arven bliver udbetalt til arvingerne, skal boet betale afgift af arven. Afgiftens størrelse fastsættes ud fra, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem, arven skal udbetales.
Hvilke former for afgifter findes der?
Som arving er der to afgifter, du kan komme til at betale herunder boafgift og tillægsboafgift. Derudover skal der til skifteretten betales en retsafgift.
Fakta om beregning af boafgift
- Alle personer, som dør, udgør hver for sig et dødsbo. Ethvert dødsbo har et bundfradrag, hvoraf der ikke skal betales boafgift. Bundfradraget udgør i 2016, 276.600 kr. Vælger længstlevende at sidde i uskiftet bo, således boet ikke bliver skiftet efter den førstafdøde ægtefælle (dvs. man venter med udbetaling af arv til arvinger), vil der herefter være to bundfradrag i dødsboet, når boet skal skiftes efter længstlevende ægtefælle svarende til et samlet bundfradrag i boet på 553.200 kr. Der skal betales boafgift af værdier ud over dette beløb.
- Beregning af boafgift sker på grundlag af den samlede opgjorte arv efter afdøde uafhængigt af antallet af arvinger.
- Hvor meget af en arv, man skal betale boafgift af bestemmes ud fra, hvilken arveklasse man tilhører. Ægtefæller skal ikke betale boafgift af sin andel af arven.
- Arver et barn fra sine forældre eller stedforældre, herunder også plejeforældre med en særlig tilknytning, skal der betales en boafgift af arven på 15%. Kun den del af de samlede værdier, der overskrider bundfradraget, skal der betales boafgift af.
- Arver forældre efter et barn, skal de betale en boafgift på 15%
- For arvinger uden for den nærmeste familie skal der ud over en boafgift på 15% også betales en tillægsboafgift på 25%. Tillægsboafgiften bliver beregnet efter, at de første 15% er fratrukket. Ved beregningen af tillægsboafgiften, gives der intet bundfradrag.
- Der skal ingen boafgift beregnes for godkendte almenvelgørende foreninger og/eller institutioner.
Beregningseksempler af boafgift
Beregningseksempel 1:
Afdøde var ved sin død i 2016 enlig og efterlod sig 900.000 kr. til fordeling mellem sine tre børn. På baggrund af disse oplysninger foretages en beregning af boafgift af værdierne efter en afdød:
Beregning af boafgift: | Boafgift | Beløb til arvinger |
---|---|---|
Samlet arvebeholdning i dødsboet | 900.000 kr. | 900.000 kr. |
Bundfradrag ved beregning af boafgift med 15% | -276.600 kr. | |
Grundlag for boafgift på 15% | 623.400 kr. | -93.510 kr. |
Arv til deling mellem tre børn efter fradrag af boafgift. | 93.510 kr. | 806.490 kr. |
Arv pr. barn | 268.830 kr. |
Kilde: SKAT http://www.skm.dk/skattetal/beregning/afgiftsberegning/boafgift-beregningseksempler
Beregningseksempel 2
Afdøde var ved sin død i 2016 enlig og efterlod sig i alt 900.000 kr. til sine to børn og til sin bror, der ifølge testamente skulle arve 300 000 kr. (før boafgift) På baggrund af disse oplysninger foretages en beregning af boafgift af værdierne efter en afdød:
Beregning af boafgift | Boafgift | Beløb til arvinger |
---|---|---|
Samlet arvebeholdning i dødsboet | 900.000 kr. | |
Bundfradrag ved beregning af boafgift med 15% | -276.600 kr. | |
Grundlag for boafgift på 15% | 623.400 kr. | |
15% boafgift | 93.510 kr. | |
Broderens andel af arven: | 300.000 kr. | 300.000 kr. |
Broderens andel af boafgiften (93.510 kr. x 300.000 kr./900.000 kr.) | 31.170 kr. | 31.170 kr. |
Grundlag for beregning af tillægsboafgift på 25% | 268.830 kr. | |
25 % tillægsboafgift | 67.207,50 kr. | – 67.207,50 kr. |
Arv til broderen efter boafgift og tillægsboafgift | 201.622,50 kr. | |
Børnenes andel af arven: | 600.000 kr. | |
Børnenes andel af boafgiften (93.510 kr. x 600.000 kr./900.000 kr.) | 62.340 kr. | |
Arv til deling mellem to børn efter fradrag af boafgift | 537.660 kr. | |
Arv pr. barn | 268.830 kr. |
Kilde: SKAT http://www.skm.dk/skattetal/beregning/afgiftsberegning/boafgift-beregningseksempler
Retsafgift
Du skal som arving også betale en retsafgift til skifteretten. Retsafgiften betales ofte, når Skifteretten udleverer boet, dvs. når arven er blevet fordelt og udbetales til arvingerne.
Forudsætninger | Retsafgift | |
---|---|---|
Boudlæg | • Hvis der ikke er penge i boet til at betale retsafgift | 0 |
• Hvis boets aktiver overstiger 15.000 kr. | 500,00 Kr. | |
Udlæg til ægtefælle | – | 500,00 Kr. |
Uskiftet bo | – | 500,00 |
Forenklet privat skifte | – | 1.000,00 Kr. |