Bobestyrer advokat
Der kan være flere årsager til, at bobestyrerbehandling kan komme på tale, der kan fx være usikkerhed om arveforholdene eller opstå uenighed blandt arvingerne. Bobestyrerbehandling indebærer, at boet behandles af enten en af skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer eller af en, som afdøde i sit testamente har ønsket skal være bobestyrer.
Hvem kan være bobestyrer?
Alle skifteretter har udpeget og autoriseret et vis antal advokater i hver retskreds, der har erfaring inden for dødsboskiftebehandling. Disse kaldes autoriserede bobestyrere.
Afdøde kan også have valgt en bestemt person i sit testamente til at behandle dødsboet. Dette kan være en advokat, men behøver ikke nødvendigvis at være det.
Hvornår udleveres boet til bobestyrerbehandling?
Dødsboskiftelovens kapitel 16 foreskriver reglerne for boets behandling ved bobestyrer.
Et bo udleveres af skifteretten til behandling ved bobestyrer, hvis:
- En arving har fremsat anmodning herom. Denne anmodning behøver ikke at blive begrundet. Er betingelserne for et boudlæg opfyldt, kan skifteretten ikke efterkomme en arvings anmodning om bobestyrerbehandling. Tilsvarende gælder, såfremt længstlevende anmoder om uskiftet bo eller ægtefælleudlæg, og betingelserne i så henseende er opfyldt.
- Boet antages at være insolvent. Som udgangspunkt gælder dette ikke, hvis anmodning om privat skifte fremsættes af arvingerne, betingelserne herfor er opfyldt og arvingerne tillige stiller sikkerhed for boets gæld. En ægtefælles anmodning om uskiftet bo eller ægtefælleudlæg vil Skifteretten konkret kunne efterkomme, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
- Samtlige arvinger er insolvente eller repræsenteres ved en værge eller skifteværge. Tidpunktet for boets berigtigelse i relation hertil, er det afgørende tidspunkt for vurderingen.
- Afdøde i sit testamente har bestemt bobestyrerbehandling. Skifteretten skal udlevere boet til bobestyrerbehandling, hvis en sådan bobestyrerklausul er ubetinget. Dette gælder, medmindre skifteretten vurderer, at der som følge af boets karakter hverken anses at være rimelig grund til at fastholde afdødes klausul herom eller grund til, at afdødes bestemmelse tillægges væsentlig betydning. Skifteretten kan i et sådant tilfælde – efter anmodning fra samtlige arvinger- tilsidesætte bobestyrerklausulen, hvorefter boet udleveres til privat skifte, hvis betingelserne er opfyldt.
Er bobestyrerklausulen i stedet gjort betinget, skal Skifteretten påse, hvorvidt betingelserne er opfyldt. Et eksempel på en betinget klausul er, at bobestyrerbehandling betinges af, at den indsatte bobestyrer ikke giver samtykke til privat skifte. Her kan bobestyreren altså forlange bobestyrerbehandling, hvis det skønnes at være den mest optimale behandlingsform.
- Der er tvivl om, hvem der skal arve, eller arven tilfalder statskassen. Boet udleveres til en bobestyrer, der gør boet op og udbetaler arven til statskassen, hvis der ingen arvinger findes i boet. Bobestyrerne må undersøge eventuelle usikkerheder om arveforholdene med henblik på at finde en afklaring i så henseende.
- Boet er udleveret til en anden skifteform (fx privat skifte), og der træffes beslutning om, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling. En arving kan kræve, at boet overgår fra privat skifte, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg til bobestyrerbehandling, hvis det eksempelvis viser sig, at boet er insolvent. I forbindelse med eksempelvis enten uskiftet bo eller ægtefælleudlæg gør dette sig gældende, hvis en ægtefælle eller arvinger anvender udbakningsreglen, som er en fortrydelsesret. Det kan endvidere forlanges af en kreditor eller en legatar, at boet i stedet skal overgå fra privat skifte til bobestyrerbehandling, såfremt der foreligger en nærliggende risiko for, at et privat skifte vil resultere i et tab for pågældende. Endelig kan skifteretten beslutte, at boet skal underlægges bobestyrerbehandling, hvis ikke fristen for at indsende boopgørelsen i det private skifte overholdes.
- En afgørelse om boets berigtigelsesform ikke er truffet inden rimelig tid. En reel tidsfrist for, hvornår arvingerne skal have truffet beslutning om skifteformen findes ikke. Det antages dog, at der ikke er mulighed for udsættelse væsentligt senere end 6 måneder fra dødsfaldet.
Bobestyrerens opgaver
Først og fremmest har en bobestyrer ansvaret for behandling af boet og koordinerer samarbejdet med arvingerne og eventuelle kreditorer.
En bobestyrer skal varetage en række opgaver herunder eksempelvis påse, at samtlige aktiver er inddraget under skiftet, og at værdiansættelsen heraf er korrekt.
Følgende punkter er blandt andet en bobestyrers opgaver:
- Afklare arveforhold,
- Eftersøge arvinger hvis opholdssted er ukendt,
- Sikre boets aktiver,
- Foretage en prøvelse af krav mod boet,
- Give generel orientering til kreditorerne om væsentlige beslutninger,
- at være repræsentant i retssager anlagt mod dødsboet,
- Indkalde til bomøde efter behov,
- Fremme behandlingen af boet,
- Værdiansætte boets aktiver,
- Realisere boets aktiver samt sørge for betaling af boets gæld,
- Administrere midlerne i boet på den mest optimale måde,
- Udarbejde boopgørelse, åbningsstatus samt en eventuel selvangivelse,
- Udlodde arv til arvinger.
Bobestyrerbehandlingens forløb
- Efter skifterettens udlevering af boet til bobestyrerbehandling, vil bobestyreren typisk først afklare, hvem der er arvinger og legatarer i boet samt sikre boets aktiver.
- Når boet udleveres, bliver der i Statstidende indrykket et såkaldt proklama, der fungerer som en slags annonce, hvorefter kreditorer får mulighed for, inden for en frist på 8 uger (herefter proklamafristen), at anmelde deres krav. Overskrides proklamafristen, bortfalder kravet som udgangspunkt (prækluderes). Efter proklamafristens udløb har bobestyreren således et overblik over boets samlede gæld.
- Når proklamafristen er udløbet udarbejdes en åbningsstatus, som giver et overblik over aktiver og passiver i boet, ansat ud fra værdien pr. dødsdagen. En åbningsstatus indeholder kun foreløbige oplysninger og giver ikke et endeligt overblik over, hvor meget man kommer til at arve.
- Åbningsstatus sendes til arvingerne i boet, Skat samt skifteretten. Skat anvender denne åbningsstatus til afgørelse af, hvorvidt der skal ske en beregning af skatten for den del af året, der er gået indtil dødsdagen. Denne beregning vil Skat sædvanligvis kun kræve, hvis det formodes, at der skal betales en væsentlig skat af boet. Skat har en 3-måneders frist til at kræve en sådan afsluttende ansættelse.
- Grundlaget for de anmeldte krav i boet bliver af bobestyreren undersøgt. Herefter modtager arvingerne en fortegnelse over kravene samt indstilling til, hvorvidt de bør blive anerkendt. Protesterer ingen af arvingerne mod et krav, som bobestyreren også har godkendt, er kravet derefter endelig godkendt.
- Efter afklaring af boets forhold udarbejdes den endelige boopgørelse af bobestyreren. Hvis boet er skattepligtigt, udfærdiger bobestyreren desuden en selvangivelse for boet.
- Boopgørelsen modtages af boets arvinger til godkendelse, og bobestyreren indkalder til afsluttende bomøde. Skat og skifteretten skal tilsvarende godkende boopgørelsen, hvilket kan tage op til 3 måneder. Når boopgørelsen er godkendt af alle, afsluttes boet med efterfølgende udbetaling af arven.
Hvem træffer beslutninger i boet?
Spørgsmål om boets anliggender træffer bobestyreren beslutning om. Dog skal væsentlige spørgsmål altid forelægges arvingerne i boet herunder eksempelvis spørgsmål om vurdering eller salg af boets aktiver. Der indkaldes til et bomøde af bobestyreren, såfremt arvingerne eksempelvis ikke er enige om et væsentligt spørgsmål eller, hvis en arving forlanger et møde. Bobestyreren fastsætter tid, sted og dagsorden for mødet. En indkaldelse til bomøde skal ske med passende varsel – sædvanligvis 14 dage.
Opstår der under et bomøde uenighed blandt boets arvinger om et spørgsmål, kan arvingerne kræve en afstemning. Arvingerne skal herefter stemme i forhold til deres ret til arv og boslod. Principielt skal bobestyreren rette sig efter en af arvingerne truffet beslutning, men har mulighed for at tilsidesætte den, såfremt den er åbenbar uhensigtsmæssig eller strider mod nogens rettigheder.
Hvem hæfter for boets gæld?
Er boet taget under bobestyrerbehandling hæfter arvingerne ikke for afdødes gæld. Viser det sig under skiftet, at der ikke vil blive et overskud, behandler bobestyreren boet i overensstemmelse med reglerne for konkursbo og således fordeler aktiverne mellem de kreditorer, der skal have dækket deres krav.
Mulighed for klage over bobestyrer
Det er muligt for arvingerne af klage over en bobestyrer. Eksempelvis kan der klages over, at bobehandlingen ikke fremmes uden unødigt ophold eller over en af bobestyreren truffet beslutning. Klagen sendes til skifteretten eller bobestyreren inden 4 uger efter kendskab til afgørelsen. Undtagelsesvis kan denne frist forlænges. Efter skifterettens fremlæggelse af klagen for bobestyreren, har denne en frist på 2 uger til at tilkendegive, hvorvidt den afgørelse, der klages over, skal fastholdes, ændres eller helt ophæves. I forbindelse med en sådan klagesag kan skifteretten pålægge klageren, når særlige grunde taler derfor, at betale omkostninger. I dødsboskiftelovens §96 og 97 findes reglerne om klage.