Hvad er boudlæg?
Boudlæg er den mest enkle måde at skifte små dødsboer på. Udgangspunktet for boudlæg er, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en egentlig bobehandling, hvis der er for få midler i boet. Uden denne mulighed for at skifte, ville behandlingen alene gå op i omkostninger.
Hvad forstås ved boudlæg?
I tilfælde af en persons død må man tage stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. En af de måder, hvorpå et dødsbo kan behandles er ved skifterettens udlevering af boet til boudlæg. Denne behandlingsform tages i brug ved mindre boer, hvor der maksimalt er 42.000 kr. tilbage (beløbsgrænse ved dødsfald i 2016), når rimelige begravelsesudgifter, eller bisættelse er betalt.
Ved boudlæg (også betegnet begravelsesudlæg), sker der ikke et egentligt skifte af boet. Det betyder, at der ikke skal fordeles arv mellem boets øvrige arvinger, da den samlede aktivmasse i boet, inklusiv et eventuelt overskud i dødsboet, udlægges til den person, der betragtes som afdødes nærmeste. Den person, som boet udlægges til behøver hverken at anerkende et formgyldigt testamente eller arvelovens bestemmelser angående tvangsarv til ægtefælle og børn.
Boudlæg som obligatorisk dødsbobehandling
Hvis betingelserne er opfyldt, er et boudlæg obligatorisk. Skifteretten kan derfor gennemtvinge et boudlæg, uanset boets arvinger ønsker en anden form for skifte. Som hovedregel vil boudlæg udelukke andre former for skifte, herunder tillige insolvent bobestyrerbehandling. Omvendt vil skifteretten næsten altid udlægge til en anden behandlingsform, såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt betingelserne for boudlæg er opfyldt.
Det skal desuden bemærkes, at der er mulighed for at kære skifterettens afgørelse om boudlæg til Landsretten.
Nærmere om betingelserne for boudlæg
Overstiger værdien af boets aktiver ikke 42.000 kr. (beløbsgrænse ved dødsfald i 2016), kan et bo udlægges som boudlæg uden skiftebehandling. I beregningen af beløbsgrænsen skal følgende fradrages:
- Rimelige begravelsesudgifter
- Retsafgift
- Udgifter forbundet med vurdering af aktiver
- Udgifter til sikring af boets aktiver
- Udgifter til midlertidige foranstaltninger
- Udgifter forbundet med gæld sikret ved pant eller på anden lignende måde. Pant på ”lignende måde” kan eksempelvis være ejendomsforbehold, udlæg eller en modregningsret.
Man har i praksis endvidere tilladt at yderligere udgifter forbundet med begravelsen kan fradrages:
- Udgifter til bedemand
- Ligklæder
- Kiste/urne
- Rustvognskørsel
- Annoncering af dødsfaldet
- Takkekort
- Pyntning af kirken samt kisten
- Kirkens personale
- Korsangere
- Sammenkomst
- Køb inklusiv anlæg af gravstedet
- Graver
- Gravsted herunder vedligeholdelse i fredningsperioden.
I konkrete tilfælde kan skifteretten tillade, at beløbsgrænsen på 42.000 kr. overskrides og herefter stadig udlægge boet som boudlæg. Bestemmelsen har undtagelseskarakter og anvendes særligt i de tilfælde, hvor udgifterne til en egentlig bobehandling, vil være større end boets overskud, således at kreditorerne i et sådant tilfælde ikke bliver stillet ringere ved boudlægget.
Hvem udlægges boet til?
Boet udlægges til den person eller de personer, der ud fra et skøn, foretaget af Skifteretten, er den afdødes nærmeste efterladte. I vurderingen af, hvem der anses som afdødes nærmeste foretages en konkret vurdering. Slægtskab eller arveret er ikke en betingelse, da boudlæg også kan ske til eksempelvis en nabo eller i øvrigt en god bekendt.
Det vil ofte skabe en formodning for, at pågældende er afdødes nærmeste, såfremt personen har sørget for omsorgen og plejen af afdøde i perioden inden dødsfaldet. Tilsvarende tillægges det betydelig vægt, hvem der har stået for bestilling af begravelsen.
Et andet vigtigt moment i afgørelsen kan også være afdødes egen tilkendegivelse i et oprettet testamente. Det er omdiskuteret, hvorvidt skifteretten er forpligtet til at følge en sådan tilkendegivelse, men det vil utvivlsomt tillægges en større betydning.
Levede afdøde i et registreret partnerskab, fast samlivsforhold, var gift eller i øvrigt boede i andet fast bofællesskab, vil udgangspunktet være, at boudlæg sker til den, som boede sammen med afdøde.
Boudlægget sker i praksis oftest kun til én person, men det betyder ikke, at det ikke kan ske til flere personer i forening.
Havde afdøde ikke nogen nærtstående eller ingen af de eventuelle nærtstående ønsker, at boet udlægges til dem, er det i stedet muligt at boudlægget sker til en institution herunder eksempelvis et plejehjem eller andet sted, som afdøde havde en nær tilknytning til. Herefter er det også muligt, at boudlægget sker til den, som har betalt eller har erklæret at ville betale for begravelsesudgifterne, såfremt der alene er et ubetydeligt overskud i boet. Boudlægget kan yderligere ske til kommunen og ønsker ingen boudlægget, er statskassen berettiget hertil som sidste instans.
Hvad indebærer et boudlæg?
Ved boudlægget følger visse forpligtelser for udlægsmodtageren, herunder forpligtelse til af boets midler at dække begravelsesudgifter samt udgifter til boets behandling. Som udgangspunkt hæfter den person, som har bestilt afdødes begravelse også for udgifterne hertil. I tilfælde af, at den person, som bestiller begravelsen ikke hører til en af afdødes nærmeste efterladte, og således ej heller får boet udlagt til sig, er det udlægsmodtageren, der hæfter for begravelsesudgifterne. Udlægsmodtageren hæfter i så henseende med nettoværdien af det modtagne over for den person, som foretog bestilling og betalte begravelsen. Det er vigtigt at bemærke, at udlægsmodtageren derimod ikke hæfter for afdødes gæld.
Skifteretten udsteder en skifteretsattest om udlægget. Dette fungerer herefter som udlægsmodtagers legitimation for dennes rådighed over eventuelle aktiver.
Da et af afdøde oprettet testamente ingen betydning får ved boudlæg, har udlægsmodtageren heller ingen forpligtelse til at udlevere eksempelvis indbogenstande til en person, der efter testamentet er rette arving.
Skifteretten kan som betingelse for et udlæg af overskud bestemme, at udlægsmodtageren sørger for at ryddeliggøre afdødes bolig (og ikke rengør den). Dette vil ofte være aktuelt, hvis afdøde boede til leje eller i en plejebolig. En sådan betingelse stilles typisk alene i de tilfælde, hvor der er et overskud i boet, der overstiger udgifterne til at ryddeliggøre boligen.
Hvis udlægsmodtager har accepteret at ryddeliggøre afdødes bolig, er der risiko for at ifalde et erstatningsansvar over for boligens udlejer, hvis boligen ikke ryddes inden udløbet af det fastsatte tidspunkt.
Hvad kan en advokat være behjælpelig med?
Advokatens overordnede opgave vil først og fremmest være at skabe overblik over boets formueforhold herunder blandt andet sikre, at aktivmassen ikke overstiger beløbsgrænsen på kr. 42.000 kr. På baggrund af kontroloplysninger fra skattevæsenet, vil advokaten foretage en værdiansættelse af såvel aktiver som passiver. Er betingelserne for et boudlæg opfyldt, vil advokaten endvidere være behjælpelig med at undersøge, hvem der anses som afdødes nærmeste og således klarlægge, hvem der skal være boudlægsmodtager. Advokaten bistår videre med udfyldelse af anmodning om boudlæg til skifteretten med tilhørende opgørelse over aktiver og passiver.