Patientskadeserstatning
Hvad er en patientskade?
Hvis du pådrager dig en skade på et dansk sygehus eller hos praktiserende inden for sundhedsområdet, så er der højst sandsynligt tale om en patientskade.
Der kan være tale om en patientskade, og dermed opstå erstatningskrav i følgende tilfælde:
– Specialistreglen. Hvis en specialist ville have handlet anderledes, end der blev i det givne tilfælde.
– Apparaturreglen. Ved fejl og svigt i apparaturer, som der er brugt til diagnosticering eller behandling af den oprindelige skade.
– Anden behandlingsform. Hvis en anden behandlingsform kunne være brugt i stedet. Hertil kræves, at den anden behandlingstype er anerkendt.
– Rimelighedsreglen. Hvis du får en skade, som der er ud over, hvad du bør kunne tåle som følge/komplikation for din oprindelige skade.
Hvad kan jeg få erstattet?
Ved patientskader får man erstatning ud fra erstatningsansvarslovens regler, hvorfor det er de poster, som fremgår heraf, som man kan få erstattet. Du bør være opmærksom på, at der gælder en minimumsgrænse på 10.000 kr. Du kan altså ikke opnå erstatning for din patientskade, hvis dit samlede krav er under 10.000 kr.
Hvis der er en ansvarlig skadevolder inden for sundhedsvæsenet, så kan du imidlertid stadig få erstatning, selvom kravet er under 10.000 kr.
Helbredsudgifter:
Du kan få dækket dine helbredsudgifter, hvis du kommer ud for en patientskade. Helbredsudgifter omfatter udgifter til bl.a. medicin, proteser osv. Derudover kan du få dækket udgifter til behandling fx fysioterapi og kiropraktor. Her er det væsentlige for dækningen, at behandlingen har en helbredende effekt og ikke blot en lindrende.
Du er berettiget til at få dine udgifter refunderet, så det er en god ide at gemme dine fakturaer, så du kan påvise dine faktiske udgifter. Hvis du fremadrettet har brug for medicin eller lignende, så ser man på den årlige udgift, hvorefter dette beløb kapitaliseres med en kapitaliseringsfaktor på op til 10 alt efter, hvor længe du har brug for medicinen eller lignende.
Tabt arbejdsfortjeneste:
Hvis du bliver påført en patientskade, så kan du kræve din tabte arbejdsfortjeneste erstattet i den periode, hvor du ikke har været i stand til at arbejde. Dette gælder også, hvis du alene har kunne varetage din stilling på deltid eller til nedsat løn pga. patientskaden. Den tabte arbejdsfortjeneste udgør dit reelle dokumenterbare løntab.
Tabt arbejdsfortjeneste er en midlertidig ydelse. Hvis du derimod får et varigt indtægtstab pga. af forringet erhvervsevne, så er du alene i fremtiden berettiget til erhvervsevnetabserstatning. Den tabte arbejdsfortjeneste udbetales indtil, at din fremtidige erhvervsevnetabsprocent kan klarlægges – se mere under erhvervsevnetab.
Svie og smerte:
Du er berettiget til svie og smerte så længe, at du er sygemeldt pga. din patientskade. Derudover kan du opfylde betingelserne for svie og smerte, selvom du ikke er sygemeldt. Hertil kræves imidlertid, at du skal have smerter og være underlagt en vis form for behandling. Taksten for svie og smerte udgør i 2015 190 kr. pr. dag, hvor du er berettiget hertil.
Varigt mén:
Hvis din patientskade udløser en permanent skade, så er du formentlig berettiget til varigt mén godtgørelse. Du skal have et varigt mén på minimum 5 % for at opnå godtgørelse. Der gives varigt mén godtgørelse ud fra en fast takst, hvor man får 8.300 kr. pr. méngrad. Din godtgørelse kapitaliseres med en faktor på 10.
Du kan undtagelsesvist få op til 120 % i varigt mén godtgørelse, men her skal særlige omstændigheder til. Udgangspunktet er, at den højeste godtgørelse for varigt mén er en ménprocent på 100 %.
Erhvervsevnetabserstatning:
Erhvervsevnetabserstatning gives, hvis du som følge af din patientskade pådrager dig et varigt indtægtstab fra dit erhverv. Det gælder både indtægtstab fra hoved- og bierhverv. Erstatningen opgøres ud fra din indtægt og erhvervsevnetabsprocent inden skaden. Dette sammenholdes derefter med din erhvervsevneprocent efter skadens indtræden.
Når der er en difference herimellem, så gives der erstatning. Erstatningens størrelse er med andre ord afhængig af din lønindkomst før skaden. Erstatningen kapitaliseres med kapitaliseringsfaktoren 10. Der er et beløbsmaksimum for erhvervsevnetab på 8.712.500 kr. i 2015.
Der gælder særlige opgørelsesregler for arbejdsløse og selvstændige, da disse ikke kan opgøres efter helt samme principper som lønmodtagere.
Forsørgertabserstatning:
Hvis en pårørende afgår ved døden som følge af en patientskade, så er du måske berettiget til forsørgertabserstatning. Det er primært ægtefæller, samlevende og børn af afdøde, som der er berettiget til forsørgertabserstatning.
Forsørgertabserstatning udgør, hvad der svarer til afdødes fulde erhvervsevnetab. Dette beløb kapitaliseres med en kapitaliseringsfaktor på 3. I 2015 udgør en minimumserstatning for forsørgertab 932.000 kr.
Overgangsbeløb:
Man kan også som pårørende til afdøde være berettiget til et overgangsbeløb. Personkredsen, som der er beretttiget til at modtage overgangsbeløbet, er forholdsvis bred. Beløbet udbetales imidlertid kun en gang, og det går til den nærmeste skadelidte. Overgangsbeløbet er en engangsudbetaling på 156.500 kr. i 2015. Beløbet er beregnet til de uforudsete udgifter, som man kan få i forbindelse med en pårørendes død.
Hvis du har fået overgangsbeløb, så kan du ikke få begravelsesudgifterne dækket, da dette beløb ligeledes er indregnet i overgangsbeløbsudbetalingen.
Begravelsesudgifter:
Hvis du har afholdt omkostningerne til den afdødes begravelse, så er du som regel berettiget til at få disse dækket. Personkredsen til at få begravelsesomkostningerne dækket er meget bred.
Det er alene de rimelige begravelsesomkostninger, som der dækkes. Derfor vil udgifter til kiste, rustvogn, bespisning og gravsten. Hvis du er berettiget til at få nogle af udgifterne dækket hos kommunen eller ved eget forsikringsselskab, så skal du gå dertil først for at få dækket dit krav. Det forventes som regel, at de rimelige begravelsesomkostninger udgør omkring 30.000 kr.
Hvor skal jeg rette mit krav, hvis jeg har fået en patientskade?
Hvis du pådrager dig en skade, så skal du anmelde din skade til Patienterstatningen. De behandler din klage, hvorefter de træffer afgørelse om, hvorvidt du er berettiget til erstatning. Er du uenig i afgørelsen, så kan du indbringe deres afgørelse for Patientskadeankenævnet. Såfremt du stadig er utilfreds med enten størrelsen af erstatningen eller berettigelsen til erstatning, så kan du indbringe din sag for domstolene.
Frister og forældelse
Der gælder en 3 måneders frist for indbringelse af Patienterstatningens afgørelse for Patientskadeankenævnet.
Risiko for tilbagebetaling af erstatning:
Hvis du er blevet tilkendt erstatning i første instans, men du mener, at denne erstatning er for lille, så kan du indbringe sagen for en højere instans. Her skal du være opmærksom på, at dit krav kan gå begge veje, således du kan få mere i erstatning, men derimod også mindre.
Derfor er det en god ide at overveje, hvorvidt du tør risikere, at der kan ske nedsættelse eller bortfald af dit erstatningskrav.
Forældelse af erstatningskrav:
Det er de almindelige regler for forældelse, som der finder anvendelse på patientskader. Dette betyder, at dit erstatningskrav forældes 3 år efter, at du er blevet påført skaden, eller du har fået kendskab til skaden. Der gælder endvidere en absolut 10 års forældelsesfrist. Dette betyder, at du trods ukendskab til skaden efter 10 år ej længere kan gøre den gældende, hvis du senere skulle finde ud af, at du har lidt en patientskade. Når du har indbragt din erstatningssag hos Patienterstatningen, så forældes den ikke, så længe den behandles.
Hvis du ønsker at indbringe en afgørelse fra Patienterstatningen for Patientskadeankenævnet, så skal du gøre det inden for 3 måneder efter, at Patienterstatningen har truffet afgørelse. Hvis ikke denne frist overholdes, så kan du ikke senere indbringe din sag for Patientskadeankenævnet, da der ikke gives dispensation for fristoverskridelse.