Privat skifte af dødsbo – advokat med fast pris
Når en person afgår ved døden, skal arvingerne vælge på hvilken måde dødsboet skal skiftes. At skifte et bo betyder, at afdødes formue opgøres og gæld afvikles, hvorefter arven kan fordeles til de arveberettigede.
Vælger arvingerne at skifte privat, står de selv for alt det praktiske, herunder at udarbejde opgørelser, sørge for betaling af gæld, fordele boets aktiver med videre. Det kræver ingen særlig uddannelse eller erfaring for som arvinger at få udlagt et dødsbo til privat skifte, men mange arvinger lader sig bistå af en advokat. Således kan man sikre at afviklingen af dødsboet sker helt korrekt, at frister overholdes og at man kan få svar på de mange juridiske spørgsmål, der måtte melde sig under forløbet.
Førend et dødsbo kan udlægges til privat skifte, må arvingerne anmode Skifteretten herom. En række betingelser skal være opfyldt, for at Skifteretten kan imødekomme anmodningen.
Hvad er betingelserne?
Arvingerne må være enige
Den afgørende betingelse for at et skifte kan foretages privat er, at arvingerne er enige om det. Ønsker blot én arving at boet skal behandles af en bobestyrer, kan Skifteretten ikke imødekomme en anmodning om privat skifte.
Arvingerne skal ikke blot være enige om skifteformen, men også om samtlige dispositioner over boet under dets afvikling. Skulle der opstå uenigheder under selve skiftet, kan en arving på et hvilket som helst tidspunkt anmode Skifteretten om at lade boet overgå til behandling ved en af Skifteretten udpeget bobestyrer.
Boet må være solvent
Et dødsbo er solvent, når formuen er større end gælden. Det er en forudsætning for et privat skifte, at boet antageligt er solvent. Vurderingen af hvorvidt dødsboet må antages at være solvent eller ej beror på en vurdering foretaget af Skifteretten. Er der tvivl om boets solvens, må det i stedet overgå til offentligt skifte ved en af Skifteretten udpeget bobestyrer.
En af arvingerne må være myndig og solvent
Mindst én blandt arvingerne skal være både myndig og solvent. Når arvingerne fremsætter anmodning om at skifte boet privat, skal denne myndige og solvente arving underskrive en solvenserklæring. Solvenserklæringen skal fremsendes til Skifteretten sammen med anmodningen, da erklæringen er en forudsætning for, at anmodningen kan imødekommes.
Arvinger bosat i udlandet må være repræsenteret i Danmark
Mindst én af arvingerne må som udgangspunkt være bosiddende i Danmark. Eventuelle arvinger bosiddende i udlandet kan herefter lade sig repræsentere af den i Danmark bosiddende.
Er alle arvingerne derimod bosiddende i udlandet, er det almindeligvis et krav, at de stiller en økonomisk garanti for betaling af afgifter relateret til boet. Først herefter kan de få boet udleveret til privat skifte.
Afdøde må ikke have truffet anden bestemmelse
Afdøde kan allerede i sit testamente have bestemt, at et skifte skal ske ved bobestyrer. En sådan bobestyrerklausul skal respekteres af arvingerne og forhindrer, at boet kan udlægges til privat skifte.
Hensyn må ikke tale imod
Udover at ovenstående betingelser skal være opfyldt, må der ikke være afgørende hensyn, som taler imod et privat skifte. Det er Skifterettens vurdering, om et privat skifte er hensigtsmæssigt i det enkelte tilfælde. Det indgår bl.a. som momenter i denne vurdering, om arvingerne har til hensigt at betale afdødes gæld, og om arvingerne faktisk er i stand til at forestå skiftet.
Kontaktperson
Arvingerne skal udpege en kontaktperson iblandt dem, der forestår den løbende korrespondance med offentlige myndigheder, herunder SKAT, Skifteretten m.fl. Arvingerne kan også vælge at lade sig repræsentere ved en advokat, der således varetager kontakten med myndighederne.
Hæfter arvingerne for boets gæld?
Når arvingerne får udlagt boet til privat skifte, betyder det ikke i sig selv,at de hæfter for afdødes gældsforpligtelser. En sådan personlig hæftelse indtræder dog, når arvingerne begynder at disponere over boets aktiver uden samtidig at betale boets kreditorer. Arvingerne hæfter personligt og solidarisk. Det vil sige, at de hæfter med deres personlige formuer, og at de hver især hæfter for hele det aktuelle beløb over for boets kreditorer.
Undtaget fra denne hæftelsesregel er almindeligt indbo. Dermed kan arvingerne uden økonomiske konsekvenser råde over afdødes almindelige indbo og fordele det imellem sig.
Kan arvingerne fortryde?
Skulle det under det private skifte vise sig, at dødsboet alligevel ikke er solvent, kan arvingerne fortryde. Benytter arvingerne sig af denne såkaldte udbakningsregel, overgår boet i stedet til skifte ved bobestyrer. Arvingerne må hurtigst muligt kontakte Skifteretten efter at have opdaget insolvensen og levere boet tilbage, så det i videst muligt omfang ser ud som det gjorde på tidspunktet for dødsfaldet. Det betyder, at arvingerne må tilbagelevere aktiver, de har modtaget eller værdien heraf. Også her er almindeligt indbo undtaget, og arvingerne skal således ikke tilbagelevere det almindelige indbo, de måtte have modtaget.
Hvordan skal arvingerne gå frem?
Anmodning om privat skifte
Arvingerne må først og fremmest anmode Skifteretten om at få dødsboet udlagt til privat skifte. Sammen med denne anmodning skal arvingerne fremsende solvenserklæringen samt en proklamablanket. Imødekommer Skifteretten anmodningen, udstedes en skifteretsattest til arvingerne. Den giver dem legitimation til at råde på boets vegne, herunder hæve indestående på bankkonti, betale gæld, sælge afdødes aktiver, etc.
Proklama
Arvingerne skal herefter sørge for at indrykke et præklusivt proklama i Statstidende. Herefter har kreditorer med penge til gode i boet en frist på otte uger til at anmelde deres krav. Forsømmer en kreditor at anmelde sit krav inden for tidsfristen, bortfalder kravet, og det kan ikke længere gøres gældende over for hverken boet eller arvingerne. Når proklamafristen er udløbet, kan arvingerne danne sig et overblik over boets økonomi og herefter udarbejde en åbningsstatus.
Åbningsstatus
En åbningsstatus er en foreløbig opgørelse af afdødes formue og gældsforpligtelser pr. dagen for dødsfaldet. Den skal udarbejdes og fremsendes til Skifteretten inden seks måneder efter dødsfaldet, dog senest to måneder efter udleveringen til privat skifte.
Boopgørelse
Boet skal være gjort endeligt op inden for en frist på 12 måneder fra dagen for dødsfaldet. Herefter må arvingerne udarbejde den endelige boopgørelse, som skal fremsendes til Skifteretten inden for en frist på 15 måneder efter dødsfaldet. Herefter beregner og opkræver Skifteretten boafgift.
Hvad koster det?
Når et dødsbo udleveres til privat skifte, skal der betales en retsafgift på 2.500 kr. Overstiger værdien af boet 1 mio. kr. skal der betales yderligere 6.500 kr. i retsafgift, i alt 9.000 kr.