Kontrakt – Samarbejdsaftale
Der er ikke et svar på, hvordan man udfærdiger en god samarbejdsaftale. I den enkelte aftale må man tage hensyn til flere forskellige forhold, heriblandt økonomien, kontraktparterne, genstanden for aftalen osv. Formålet med at have en samarbejdsaftale er, at alle parter kender deres rettigheder og forpligtigelser. Det er dermed en stor fordel at have udarbejdet en udførlig samarbejdsaftale, således konflikter ikke opstår ligeså let. Derudover hjælper en god samarbejdsaftale også i tilfælde, hvor der er opstået en konflikt, så samarbejdet måske kan fortsætte trods tvisten.
Det er vigtigt at være så præcis som overhovedet muligt, så aftalen ikke lægger op til fortolkningstvivl. Det anbefales derfor at gøre sætningerne korte. Derudover hjælper det at have en god struktur. Del samarbejdsaftalen ind i relevante punkter, hvor der først behandles aftalens omfang og organisering. Derefter bør de punkter, som netop er relevant for jeres aftale komme. Til sidst bør der være behandlet, hvem der ifalder ansvar og hvornår, og hvordan eventuelle tvister skal behandles. Det kan være en god ide at få advokatbistand i forbindelse med udarbejdelse af sin samarbejdskontrakt. På denne måde undgår du senere uklarheder.
Kontraktparterne
Det er essentielt, at de involverede parter klart fremgår af samarbejdsaftalen. Det er dermed ikke nok blot at nævne parternes navne. Man bør tage så mange oplysninger med om hver part som muligt. Herunder hører blandt andet navn, adresse, CPR-nummer, evt. CVR-nummer m.v.
Parternes præcise benævnelse i aftalen har stor betydning ved eventuel uenighed senere, da det kan blive et problem, hvem der er kontraktpart. Hvis ikke en part er nævnt præcist nok, så kan denne slippe for kontraktansvaret. Såfremt man indgår en aftale med et selskab, bør dets CVR-nummer altid fremgå af samarbejdsaftalen, således at der ikke er tvivl om, hvilket selskab, der er kontraktpart. Ved aftale med en juridisk person bør det overvejes, hvorvidt der skal ske ophør eller ændringer af aftalen, hvis den bagvedliggende ejerkreds forandres. Er der tale om et interessentskab, så bør både CVR-nummer og interessenternes navne og CPR-numre fremgå af aftalen, da det både er selskabet og interessenterne, som man kan gå efter.
Omfang- og organisering
Det er vigtigt at få aftalt, hvad ydelsen egentlig består i, herunder hvad den enkelte kontraktpart skal levere. Her kan være tale om en række forskellige ydelser fx arbejds-indsats, viden og lignende. Aftalen bør tage stilling til, hvilke krav der er til ydelsen, såfremt disse kan opstilles generelt. Derudover skal det fremgå af aftalen, hvor og hvornår ydelsen skal leveres.
Det kan tillige med fordel overvejes, hvorvidt den ene part skal have ret til at kræve ydelsen ændret undervejs. For nogle parter kan det være vigtigt, at det er bestemte personer/selskaber, som udfører bestemte opgaver, hvilket bør fremgå af kontrakten. Til sidst kan der tages stilling til, hvorvidt ydelsen er det eneste, som samarbejdsaftalen skal regulere, eller om der også skal fremgå særlige aftaler om fx biydelser i form af serviceaftaler og lignende.
Rettigheder til ydelsen
I samarbejdsaftalen bør der altid være taget stilling til, hvem der opnår ret til ydelsen, der kommer ud af samarbejdet. Her er det vigtigt at tage stilling til, om ydelsen skal forblive mellem de to kontraktparter.
Immaterielle rettigheder har stigende betydning for erhvervsforhold, og det kan være en stor fordel at have fordelt rettighederne hertil allerede i kontrakten, da dette ellers kan give anledning til en række tvister efterfølgende. Hvis der er flere, der skal have ret til samme rettighed, så bør de nærmere vilkår herfor især aftales.
Overdragelse
Der bør altid være taget stilling til, hvorvidt der kan ske overdragelse. Det obligations-retlige udgangspunkt er, at man altid kan overdrage rettigheder såsom ens ret til betaling eller lignende.
Der kan dog ikke ske overdragelse af ens forpligtigelser uden, at man har indhentet modpartens samtykke hertil. Årsagen hertil er, at modparten ikke skal tåle at modtage sin ydelse fra andre end den, som han har indgået en aftale med.
Fortrolighed (Non Disclosure Agreement) og konkurrenceklausuler
Det er naturligt, at man i samarbejdsaftaler indsætter et afsnit om fortrolighed. En fortrolighedsaftale kan have forskelligt indhold, men indeholder sædvanligvis en aftale om, at oplysninger givet og viden opnået i forbindelse med samarbejdet skal være fortroligt.
I samarbejdsaftaler er det ligeledes standard at bestemme, at parterne skal afholde sig fra at deltage i konkurrerende arbejde for andre virksomheder. Det aftales som regel, at parterne skal afholde sig fra sådanne konkurrerende aftaler under og efter aftaleforholdets beståen. Konkurrenceklausuler skal som udgangspunkt altid tage hensyn til, inden for hvilket geografisk område den gælder. Derudover skal der også tages stilling til, hvor længe den givne konkurrenceklausul skal vare. Her aftales som udgangspunkt, at konkurrence-klausulen skal gælde, så længe aftalen mellem parterne består, og derefter skal den gælde i en årrække efter dens ophør.
Ved manglende aftale om overtrædelse af konkurrenceklausulen, så vil en eventuel overtrædelse medføre erstatningsansvar for den part, som overtræder klausulen. Der er tale om erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler. Her er en af de væsentligste erstatningsbetingelser, at den skadelidte skal kunne påvise et tab for at kunne opnå erstatning. Det kan imidlertid være svært at godtgøre et sådant tab, hvorfor man kan risikere, at den overtrædende part slipper for at udrede en erstatning, eller slipper billigere end han burde.
Såfremt man vil undgå at stå i denne situation ved overtrædelse af klausulen, så kan man med fordel aftale, at den overtrædende part skal betale en konventionalbod for sin overtrædelse. Hvis man har aftalt betaling af konventionalbod, så er denne betaling tabsuafhængig, hvorfor den skadelidte alene skal bevise, at den anden part har overtrådt konkurrenceklausulen. Størrelsen af konventionalboden skal naturligvis være angivet i samarbejdsaftalen. Den overtrædende part vil stadig være erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsretlige regler, såfremt man som skadelidt kan oppebære bevisbyrden for sit tab.
Misligholdelse og erstatning
Selvom man ikke regner med, at den ene part vil misligholde sin del af aftalen, så er det meget vigtigt at have taget stilling til, at dette kan ske. Misligholdelse kan både være hændelig eller forsætlig. De deklaratoriske obligationsretlige regler er, at en part kan hæve, såfremt den anden part væsentligt har misligholdt aftalen. Man kan naturligvis bestemme sig for, at misligholdelse skal have andre retsvirkninger i samarbejdsaftalen.
Der bør desuden tillige være taget stilling til parternes erstatningsansvar over for hinanden. Det er ligesom oven for nævnt de erstatningsretlige regler, der gælder ved manglende aftale. Man kan i stedet aftale betaling af konventionalbod ved den andens misligholdelse eller eventuel overtagelse af rettigheder fra det indbyrdes samarbejds-forhold.
Der er en lang række muligheder for, hvordan man kan sikre sig bedst muligt ved den andens misligholdelse. Det kan være en god ide at snakke med en advokat om, hvordan du vil kunne blive sikret så godt som overhovedet muligt. Det kan nemlig koste dyrt, såfremt man ikke har lavet en ordentlig samarbejdsaftale.
Ikrafttrædelse, ophør, retsanvendelse og tvister
Det er vigtigt at få indskrevet i aftalen, hvornår aftalen skal træde i kraft, og hvornår den skal ophøre – herunder særlige forhold ved opsigelse som fx opsigelsesvarsel. Derudover er det en fordel, hvis I har aftalt, hvordan eventuelle tvister skal afgøres. Herunder om tvisten skal afgøres ved voldgift eller af de almindelige domstole.
Her er alene oplistet forhold, som der bør være taget stilling til i en samarbejdsaftale. Såfremt du har særlige ønsker, eller du er i tvivl om noget, så bør du tage kontakt til en advokat, som kan hjælpe dig. Det er altid billigere at have en god kontrakt frem for først at inddrage en advokat, når konflikten opstår.