Samejeoverenskomst

Hvad er en samejekontrakt og hvem har brug for det?

En samejekontrakt eller samejeoverenskomst er en aftale, hvor rettigheder og pligter vedrørende ejendommen fastlægges, når der er mindst to, der ejer ejendommen.
Det fremgår af aftalen, hvordan samejeforholdet er reguleret, og hvad der skal ske, hvis samejet skal ophøre – eksempelvis hvis det ugifte par går fra hinanden. Det er især ugifte samlevende, der har købt en bolig sammen, der kan have glæde af en samejekontrakt, men det kan f.eks. også være søskende eller venner, der er gået sammen om at købe en feriebolig.

En samejekontrakt bestemmer eksempelvis, hvordan man skal forholde sig hvis en part vil sælge sin andel, eller hvordan udgifter og indtægter skal fordeles mellem ejerne. En samejekontrakt indeholder ofte regler for:

– Fordeling af udgifter mellem ejerne
– Indbyrdes muligheder for at købe hinanden ud
– Opsigelsesfrist
– Hvem der skal have boligen, hvis I ikke længere ønsker at benytte den sammen
– Hvordan udgifterne ved et salg skal fordeles (f.eks. udgifter til ejendomsmægler og tilstandsrapport)
– Hvordan et eventuelt økonomisk mellemværende efter et salg skal fordeles (især relevant hvis ikke parterne har bidraget ligeligt til boligen)
– Rettigheder i tilfælde at en ejers død.

Ugifte samlevende

Det er især hos ugifte samlevende, at en samejekontrakt er relevant, hvis de køber en fælles bolig sammen. Ved ægtepar findes regler i lovgivningen, som regulerer retsstillingen, men de samme regler findes ikke for ugifte samlevende, hvorefter beslutninger i et sameje skal træffes i enighed. Dette kan ofte medføre problemer, hvis samlivet allerede er ophørt. Ugifte samlevende har heller ikke den samme beskyttelse som ægtepar, hvis den ene part dør. Derfor er det tilrådeligt at udarbejde et udvidet samlevertestamente.

Udvidet samlevertestamente

Vigtigheden af et samlevertestamente viser sig, hvis man skulle være så uheldig, at den ene samlever dør. Samlevere arver ikke automatisk efter hinanden. Et udvidet samlevertestamente er en særlig form for testamente, som samlevende har mulighed for at oprette, hvis de har haft fælles bopæl de sidste 2 år eller lever sammen på en fælles bopæl og har, har haft eller venter et fælles barn. Hvis ikke man har udarbejdet et samlevertestamente, tilfalder arven i første omgang afdødes børn. Hvis ikke afdøde har børn, tilfalder arven afdødes forældre. Dette kan derfor sætte samleveren i en særdeles uheldig situation, hvor samleveren ikke kan blive boende i den fælles ejendom.

Hvad kan følgerne være, hvis man ikke har en samejekontrakt eller samejeoverenskomst?

Uden samejekontrakt kan konsekvensen være, hvis man ikke kan nå til enighed, at sagen skal i retten, hvilket kan blive en dyr, tidskrævende og opslidende affære. Hvis et hus skal sælges, kræves der nemlig underskrift fra alle ejerne. Hvis der ikke kan opnås enighed om at sælge ejendommen, eller holder en ejer ligefrem op med at betale, kan långiveren kræve betaling fra en anden ejer, da man i næsten alle tilfælde hæfter solidarisk – dvs. at man hæfter for hele gælden i forhold til långiver, selvom man kun ejer halvdelen af ejendommen.

Tinglysning og gyldighed

Det er muligt at tinglyse samejekontrakten i tingbogen. Dette ændrer dog ikke på aftalens gyldighed, men det bliver muligt for omverdenen at se, at der foreligger en samejeoverenskomst på ejendommen. Det er ikke et krav, at der medvirker en advokat, når samejekontrakten skal udarbejdes, men det anbefales, da en advokat har den nødvendige baggrund for at udarbejde en aftale, der tager højde for flest mulige situationer, som kan opstå i fremtiden.