Skilsmisseadvokat

Når I beslutter jer for at blive skilt ophører det formuefællesskab I automatisk indgik, da I giftede jer. Når formuefællesskabet ophører skal I dele både jeres værdier og gæld. Har I oprettet en ægtepagt, der giver en af jer eller jer begge særeje over specifikke ejendele eller formuer trækkes de værdier fra boet, før boet opgøres og deles.

Undgå unødige konflikter under skilsmissen

I kan selv stå for bodelingen og diskutere jer frem til en rimelig fordeling af jeres bohave og formue. Ofte er det dog en vanskelig situation at stå i, når man skal skilles. Der kan hurtigt opstå uenigheder, som kan skade en i forvejen belastet relation. Derfor anbefaler vi, at I får hjælp fra en uvildig skilsmisseadvokat, der udarbejder en bodelingsoverenskomst. Sammen med boopgørelsen anviser den, hvordan jeres formue og gæld skal deles. For at være gældende skal bodelingsoverenskomsten underskrives af begge parter og sikrer dermed en bindende aftale samt forhindrer, at der opstår uoverensstemmelser senere.

Hvis der er uenighed om bodelingen

Hvis ikke I formår at blive enige til trods for den forslåede bodelingsoverenskomst er næste skridt at indbringe sagen for Skifteretten. Processen starter med et indledende møde, som koster 400 kr. Det er en grundafgift, som skal betales af den, der anmoder om hjælp til bodelingen. Går sagen videre og der kobles en bobehandler på skal den, der anmoder om hjælp, betale en yderligere skifteafgift på 0,5 procent af boets formue. Afgiften kan dog højst beløbe sig til 10.000 kr. og, der kan søges om fri proces.

I skifteretten

Skifteretten vil på det første møde forsøge at hjælpe jer til en løsning. Jeres aktiver og passiver vil blive gennemgået og, der vil blive spurgt ind til jeres uenighed. Håbet er, at I når frem til en løsning og et forlig, så sagen kan afsluttes på mødet. Sker det ikke henvises I til en bobehandler, som skal rådgive jer og sammen med jer finde frem til en deling af fællesboet. I den forbindelse udarbejder bobehandleren en boopgørelse, som sendes til Skifteretten. Hvis I har indsigelser mod denne skal de indgives til Skifteretten indenfor fire uger. Processen afsluttes ved at boopgørelsen stadfæstes af Skifteretten. Hvis I har indgivet indsigelser, vil der tages hensyn til disse. Kan I ikke blive enige under samarbejdet med bobehandleren, vil denne anbefale, at I anlægger en sag om det, uenigheden drejer sig om.

Hovedregler for formuedeling

Der gælder visse hovedregler, når en fællesformue skal deles også, hvis sagen ender i skifteretten.

  • Formuefællesskab
    Alt hvad man ejer, når man gifter sig eller senere kommer til at eje, indgår i formuefællesskabet og skal deles ligeligt ved en separation eller skilsmisse. Undtagelser er/kan være en modtaget personskadeerstatning, pensioner – med mindre det er en ekstra opsparing, en underskrevet og tinglyst ægtepagt om særeje.
  • Opgørelse af fællesbo
    Når hver ægtefælles aktiver er opgjort og den gæld, de hver især hæfter for, er trukket fra, står man tilbage med det, der kaldes en nettobodel. Nettobodelene udgør til sammen fællesboet og skal deles lige mellem de to ægtefæller. Er den ene bodel negativ – vedkommende har mere gæld end formue, som han eller hun alene hæfter for – skal gælden ikke deles ligeligt.
    Et formuefællesskab ophører, når Statsforvaltningen har fået jeres ansøgning om skilsmisse eller separation. Det er også denne dato, der regnes ud fra, når fællesboet skal opgøres.
  • Når boet skal deles i praksis
    Hver ægtefælle har krav på at beholde sine egne ting, når fællesboet deles. Ender den ene ægtefælles aktiver på mere end dennes andel af det samlede fælleseje, må den anden ægtefælle kompenseres for forskellen i kontanter.
  • Pensionsopsparinger
    De regler der gælder for deling af pensionsopsparinger er komplicerede og svære at gennemskue. Derfor er det nødvendigt at rådføre sig hos en specialiseret advokat. Har I ekstrapensioner skal de i udgangspunktet deles.
  • Kompensation ved stor ulighed
    Hvis den ene ægtefælle af en eller anden grund ikke har kunne opspare pension, fordi vedkommende for eksempel har været hjemmegående eller har arbejdet mindre for at få familielivet til at hænge sammen, mens den anden ægtefælle gjorde karriere, er det værd at undersøge, om du kan få kompensation enten som ”fællesskabskompensation” eller ”rimelighedskompensation”.