Skilsmissesæreje
Hvad sker der, når vi indgår ægteskab?
Når I bliver gift får i automatisk fælleseje (formuefællesskab), hvis ikke I har aftalt andet. Fælleseje betyder ikke, at I ejer alle jeres ting i fællesskab, ligesom I ikke automatisk hæfter for hinandens gæld. I beholder som udgangspunkt råderetten over jeres egne formuegenstande, og I får ikke fælles hæftelse blot fordi, at I indgår ægteskab.
Hvis I ønsker at have en anden formueordning i jeres ægteskab end fælleseje, så skal bestemmelser herom indgås i en ægtepagt for at være gældende. Aftaler mellem ægtefællerne om særeje uden en ægtepagt er altså ikke gyldige, og kan derfor ikke påberåbes i forbindelse med et skifte. Alle ægtepagter skal tinglyses.
Valg af anden formueordning:
Hvis ikke I mener, at fælleseje er den rigtige løsning for jer, så bør I søge rådgivning hos en familieadvokat. En familieadvokat kan rådgive jer om, hvilke faldgruber der er ved de forskellige formueordninger. Derudover kan en familieadvokat rådgive jer om, hvad der vil være mest optimalt for jer. Her vil familieadvokaten tage hensyn til jeres konkrete situation, formueforhold og ønsker for ægtepagten.
I mange tilfælde vil det være en fordel at oprette et testamente eller måske revidere et tidligere testamente. Ens situation og ønsker kan ændre sig mange gange i løbet af ens liv. Derfor bør I sikre jer, at jeres ægtepagt og testamente er overensstemmende i forhold til de ønsker, som I har.
I et testamente kan I fx sikre den længstlevende ægtefælle bedst muligt, sikre jeres børn fx ved at bestemme særeje over arv, som I efterlader eller lignende. Kombinationsmulighederne her er ligesom for særeje talrige, og det anbefales altid at modtage sagkyndig rådgivning.
Skilsmissesæreje
I mange ægteskaber ønsker man ikke at skulle dele sin formue i tilfælde af skilsmisse eller separation, hvorimod man gerne vil dele i tilfælde af død. Her kan skilsmissesæreje være en rigtig god løsning.
Ved skilsmissesæreje skal I ikke dele jeres formue med jeres ægtefælle, hvis I skal skilles. Hvis en af afgår ved døden er der i stedet formuefællesskab (fælleseje) i ægteskabet, og jeres formuer skal deles.
Hvis i har skilsmissesæreje og dermed fælleseje ved død, så sikres ægtefællen bedre end, hvis der var fuldstændigt særeje i ægteskabet. Med skilsmissesæreje har ægtefællen mulighed for at sidde i uskiftet bo, fordi skilsmissesærejet netop bliver fælleseje ved død. Uskiftet bo er imidlertid ikke nødvendigvis den rigtige løsning for den efterlevende ægtefælle. Hvis I ønsker at sikre hinanden bedst muligt, så bør I måske alternativt overveje muligheden for at lave et kombinationssæreje.
Hvis man slet ikke ønsker, at ens formue skal deles med ægtefællen, hverken i tilfælde af skilsmisse eller død, så bør man i stedet overveje fuldstændigt særeje eller evt. kombinationssæreje.
Der findes mange forskellige kombinationer af skilsmissesæreje. Det kan være, at man alene ønsker at sikre en del af sin formue fx arv, som ikke er underlagt en bestemt formueordning af testator. I det følgende vil nogle af mulighederne for skilsmissesæreje blive nævnt.
Det er dog vigtigt at huske, at særejet skal være i behold på skiftetidspunktet. Hvis særejet er forbrugt eller sammenblandet, så det ikke kan udskilles fra den øvrige formue, så kan man ikke få lov til at udtage noget som ens særeje.
Derfor kan det være en fordel at lave en ren formueordning, så der ikke kan opstå tvivl. Surrogater og indtægter er som udgangspunkt samme formueordning som selve aktivet.
Tidsbegrænset skilsmissesæreje:
Det er muligt at lave et tidsbegrænset skilsmissesæreje. Det kan være, at man i de første år af ens ægteskab ikke ønsker at skulle dele sin formue, hvis man går fra hinanden.
Dette kan evt. kombineres med en aftrapningsordning, hvor man fx fra ægteskabets start har skilsmissesæreje for hele ens formue. Efter fx 3 år bliver 1/3 fælleseje, og efter yderligere 3 år bliver endnu 1/3 af formuen fælleseje, således 2/3 af ens formue er fælleseje efter 6 år.
Den sidste 1/3 kan tillige aftrappes efter en årrække, eller man kan vælge at beholde skilsmissesæreje for den sidste del af ens formue igennem hele ægteskabet.
Selve aftrapningen skal ske efter nærmere bestemte tidspunkter fx ”2 år efter ægteskabets indgåelse”.
Usikre begivenheder såsom ”fælleseje efter første barn” eller lignende kan ikke gyldigt vedtages. Din familieadvokat kan rådgive dig nærmere om mulighederne for aftrapningssæreje.
Brøkdelsbestemt skilsmissesæreje:
Du kan lave brøkdelsbestemt skilsmissesæreje over dele af din formue. Du bestemmer selv, hvor stor en brøkdel skal være skilsmissesæreje. Den resterende formue kan være både fælleseje eller fuldstændigt særeje. Det kommer an på den enkeltes ønsker.
Brøkdelsbestemt særeje er som nævnt oven for i nogle tilfælde forbundet med en aftrapningsordning.
Genstandsbestemt skilsmissesæreje:
Det er muligt at bestemme genstandsbestemt skilsmissesæreje over bestemte genstande fra ens formue. Det kan fx være et hus, en arv som holdes adskilt på en separat konto eller lignende.
Her er imidlertid et krav om, at genstanden eller surrogater af genstanden kan udskilles/findes på et senere skifte. Der kan især opstå problemer, hvis man sammenblander skilsmissesæreje med fælleseje/fuldstændigt særeje.
Det kan generelt anbefales at holde sit skilsmissesæreje tydeligt adskilt fra øvrige formueordninger. I mange tilfælde sker imidlertid sammenblanding. Derfor kan det være en god ide at søge rådgivning af en familieadvokat i løbet af ens ægteskab. På denne måde minimerer I risikoen for, at jeres skilsmissesæreje absorberes af øvrige formueordninger gennem ægteskabet, fordi I sammenblander jeres formue uden at tænke over det.
Skilsmissesæreje bestemt i testamente:
Mange forældre vælger i forbindelse med udarbejdelse af testamente at indsætte en særejebestemmelse for deres børns arv. Det er enhver testators ret at bestemme særeje over det, som vedkommende efterlader sig til sine arvinger. Testator kan desuden bestemme særeje over tvangsarv såvel som friarv.
Det er imidlertid ikke sikkert, at skilsmissesæreje er det bedste valg i forbindelse med tredjemandsbestemt særeje over gave eller arv. Hvis arvingen eller gavemodtageren har en gældsbetynget ægtefælle eller særbørn, så kan arvingen eller gavemodtageren risikere at skulle aflevere en del af sin formue til kreditorer eller særbørn.
Det vil sjældent være i testators mening, at dennes arv skal bruges sådan. Derfor bør man i stedet overveje kombinationssærejebestemmelse for ens arv eller fuldstændigt særeje. Din familieadvokat kan rådgive dig nærmere om mulighederne for at sikre dine børns eller andre arvingers arv bedst muligt.