Strafferet
Hvad er strafferet?
Strafferet er den del af juraen, som omhandler straffelovsovertrædelser og konsekvenserne heraf. Det strafferetlige område favner bredt og omfatter flere sagstyper. Strafferet står i modsætning til civilret.
Den mindre alvorlige del af strafferetten angår typisk færdselslovsovertrædelser såsom hastighedsovertrædelser. Generelt giver mindre alvorlige overtrædelser ikke ret til at få beskikket en forsvarsadvokat, men du kan altid selv antage en, hvis du har behov for bistand i forbindelse med en straffesag. Færdselsovertrædelser kan imidlertid også have mere alvorlig karakter fx spirituskørsel eller lignende.
Inden for strafferetten findes derudover sager såsom indbrud, røveri, vold, voldtægt, underslæb, bedrageri eller drab. Din forsvarsadvokat har til opgave at hjælpe dig uanset, hvad du bliver sigtet eller tiltalt for.
Hvad er karakteristisk på strafferetlige sager?
En strafferetlig sag angår de handlinger, som du som person har foretaget eller i nogle tilfælde undladt at foretage. Det kan være handlinger, som du har foretaget som privatperson fx vold, men også handlinger foretaget i forbindelse med dit arbejde kan danne grundlag for en straffesag imod dig.
Strafferetlige lovovertrædelser i forbindelse med din erhvervsudøvelse kan fx handle om overtrædelser af miljølovgivning, skatte- og afgiftsregler, arbejdsmiljøregler, køre- hviletidsregler eller anden særlovgivning.
I straffesager kan der kun straffes, hvis den tiltalte har overtrådt gerningsindholdet i en straffelovsbestemmelse eller særlovgivning.
Derudover er det som det klare udgangspunkt en forudsætning for straf, at den tiltalte har haft det fornødne forsæt til at begå overtrædelsen. I nogle tilfælde navnlig inden for særlovgivning kan den tiltalte imidlertid straffes for uagtsom adfærd.
Strafferetssager giver som regel den sigtede/tiltalte ret til at få beskikket en forsvarsadvokat, hvis opgave er at varetage dennes interesser fra sigtelse til domfældelse eller tiltalefrafald.
Strafferetlige sager hos domstolene
Forsvareren kan mens sagen efterforskes bistå den sigtede, hvis han fx varetægtsfængsels, politiet ransager den sigtedes bopæl, eller beslaglægger sigtedes ting. Retten skal inddrages, når politiet ønsker at foretage de nævnte efterforskningsskridt. Derfor kan behovet for en forsvarsadvokat opstå før den egentlige domstolsbehandling af den strafferetlige overtrædelse.
Endelig starter alle straffesager om straffelovsovertrædelser i byretten, hvorefter der er mulighed for anke til landsretten, hvis rettens afgørelse går imod den tiltalte.
Sagen nærmere omstændigheder afgør, om der skal være domsmænd eller et nævneting til stede i forbindelse med byretsbehandlingen af strafferetssagen.
Domsmænd medvirker som udgangspunkt, hvis den tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden kræver fængselsstraf. Nævninge er en del af straffesager i byretten, hvis anklagemyndigheden kræver mere end 4 års fængsel, tiltalte anbringes på en lukket institution, eller anbringes i forvaring og den tiltalte nægter sig skyldig.