Testamente – til fast lav pris – Kr. 2.995,-
Hvorfor skal man oprette testamente?
Gift uden børn
Hvis du er gift, og I ikke har børn, arver din ægtefælle hele din formue, den dag du dør. Hvis I ikke har oprettet testamente, vil arven ved din ægtefælles død, gå til din ægtefælles arvinger. Med et testamente kan I fælles bestemme, hvorledes arven skal fordeles, når den længstlevende af jer er gået bort.
Gift med fællesbørn
Er du gift og har fælles børn med din ægtefælle, vil jeres børn den dag en af jer går bort, arve halvdelen af afdødes formue. Det kan f.eks. betyde, at du ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hus. Hvis I har fælles børn, kan du uden tilladelse sidde i udskiftet bo, hvorved der ikke skiftes før din død. Udskiftet bo har dog sine begrænsninger. Du er f.eks. tvunget til at udrede arv til jeres børn, hvis du ønsker at gifte dig igen, da man ikke kan indgå nyt ægteskab, når man sidder i udskiftet bo.
Med et gensidig testamente kan du og din ægtefælle sikre den af jer, der lever længst, uden at længstlevende bliver tvunget til at sidde i udskiftet bo. Jeres børn vil, når den første af jer dør, modtage tvangsarv, hvorved den restende del af arven vil gå til den anden ægtefælle. Et testamente kan også oprettes med henblik på at bestemme særeje for arven til jeres børn, således at de ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.
Gift med fællesbørn og særbørn
Har du eller din ægtefælle har særbørn, afhænger deres arv af, hvem af jer der dør først, da særbørn kun arver efter deres forældre. Hvis din ægtefælle har særbørn, kan du ikke sidde i udskiftet bo uden tilladelse. Det er på baggrund af ovenstående en god ide at oprette testamente. Der findes forskellige typer testamente alt efter hvordan du og din ægtefælle ønsker at fordele arven mellem børnene, samt om I ønsker at sikre den længstlevende ægtefælle ved førstafdødes død.
Med et testamente er det muligt at sikre, at dine særbørn arver på lige fod med dig og din ægtefælles fællesbørn, uanset hvem af jer der dør først. Et testamente vil ofte være udformet således, at den af jer, der lever længst, arver mest muligt efter den anden ægtefælle. Børn og særbørn vil ved førstafdødes død, kun modtage tvangsarv, mens den restende del af arven tilfalder den længstlevende ægtefælle. På den måde kan I sikre, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at blive siddende i huset, da der kun skal udredes tvangsarv til børnene. Ved den længstlevende ægtefælles død, skal arven deles lige mellem børnene.
En ligedeling kan enten fordele arven efter hoved eller efter slægtsgren. Ved ligedeling efter hoved får alle børn, både fælles og særbørn en lige stor del af arven. Hvis din ægtefælle og du hver har et særbarn, og I sammen har et fællesbarn, så vil hvert af børnene ved en ligedeling efter hoved få ⅓ af arven. Ved ligedeling efter slægtsgren vil hver af jeres særbørn modtage ¼ af arven, mens jeres fællesbarn vil medtage ½ af den samlede arv efter dig og din ægtefælle. Deling efter slægtsgren er ofte valgt, fordi det fællesbarn kun vil arve efter dig og din ægtefælle, mens særbørn også vil modtage arv fra deres anden forælder.
Har du eller din ægtefælle har et særbarn, som I ikke har kontakt med, kan et testamente ligeledes hjælpe med at fordele arven. Hvis I på denne baggrund ikke ønsker, at særbarnet skal få del i arven, kan I med et testamente sørge for, at det pågældende særbarn, kun modtager tvangsarv.
Et tredje ønske kunne være, at du og din ægtefælle ønsker at jeres børn arver mest muligt, mens I ikke ønsker at arve efter hinanden. Det vil kunne gøres med et testamente med gensidigt arveafkald, samt med en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Herved er det du ejer dit og det din ægtefælle ejer hendes/hans. Den dag du dør, vil din ægtefælle ikke arve efter dig, men den fulde arv vil tilfalde dine børn.
Ugifte samlevende
Hvis du lever papirløs sammen med din partner, arver I ikke efter hinanden den dag den ene af jer dør. Hvis du ønsker at din partner skal arve din formue ved din død, kræver det, at du opretter testamente. Hvis du ikke har oprettet testamente, vil dine børn arve hele din formue. Har du ingen børn, vil arven blive fordelt efter loven, og dine forældre eller søskende vil som udgangspunkt være arvinger.
Med et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever sikre hinanden. Hvor meget du kan testamentere til din samlever afhænger af, om du har børn, da børn er berettigede til tvangsarv. Hvis du ikke har nogen børn, har du mulighed for at testamentere hele din formue til din samlever. Et udvidet samlever testamente er dog ikke det samme som at være gift. Hvis du har boet sammen med din partner i mere end 2 år, eller I har fælles børn, slipper du for at betale den udvidet boafgift, hvis du modtager arv efter din samlever. Du skal dog stadig betale den almindelig boafgift på 15 %. Hvis dig og din partner var gift skulle du ikke betale boafgift til staten og du vil samtidig have mulighed for at sidde i udskiftet bo, hvis du og din partner har børn.
Single
Hvis du er single og ikke har børn vil arven efter dig tilfalde dine forældre og i tilfælde af deres død, dine søskende. Hvis du ønsker at begunstige andre, skal du oprette et testamente, hvorved du selv kan bestemme, hvem der skal arve. Hvis du ønsker, at dine søskende skal arve, kan det ligeledes være en god ide at oprette testamente.
Dine søskende skal betale almindelig boafgift og tillægsboafgift af den arv, de modtager efter dig. Du kan ved et testamente vælge at begunstige en velgørende organisation, hvorved afgiften til staten formindskes, og dine søskende modtager en større arv.
Hvis du har børn, vil arven efter dig tilfalde dine børn. Det er, hvad de fleste ønsker. Med et testamente har du mulighed for at gøre dine børns arv til særeje, således at dine børn, hvis de på et senere tidspunkt bliver skilt, ikke skal dele arven med deres fraskilte ægtefælle.
Børnetestamente
Et børnetestamente er din mulighed for at få indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dit mindreårige barn, hvis du dør. Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der skal have forældremyndigheden og en tilkendegivelse i et børnetestamente er ikke bindende, men alene vejledende for Statsforvaltningens afgørelse. Statsforvaltningen træffer afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Den anden biologiske forælder har som udgangspunkt fortrinsret til at overtage forældremyndigheden, og har I fælles forældremyndighed, vil den anden forælder automatisk få fuld forældremyndighed.
Oprettelse af et børnetestamente kan ske ved et selvstændig dokument, hvor du skriver, hvem du ønsker skal overtage forældremyndigheden. Der er ingen juridiske krav til oprettelse af et børnetestamente, det skal bare indeholde dato og din underskrift. Hvis du ønsker det, kan du også oprette et børnetestamente, som et notartestamente. Du er herved sikret, at Statsforvaltningen modtager dokumentet, den dag du dør. Ved et notartestamente kan du samtidig bestemme, hvordan arven efter dig skal fordeles. Se nærmere om oprettelse af et notartestamente nedenfor.
Sådan opretter man et testamente
Notartestamente
Et notartestamente er et testamente, som du underskriver eller vedkender for en notar. En notar er en medarbejder for skifteretten og ved oprettelse af et notartestamente, indestår notaren for, at du ved testamentets underskrift er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det kan f.eks. ske ved, at I taler om testamentets indhold. Det er på denne baggrund svært at tilsidesætte et notartestamente, hvorfor de fleste testamenter oprettes som notartestamente.
Når du underskriver dit testamente for en notar, er der ikke tale om en juridisk gennemgang af dit testamente. Det anbefales derfor, at du får en advokat til at hjælpe med at oprette dit testamente, således at du er sikker på, at det lever op til dine ønsker.
Du vil efter din underskrift for notaren modtage det originale testamente med en notarpåtegnelse. Et notartestamente har den fordel, at skifteretten altid beholder en genpart af dit testamente. Skifterettens genpart har samme gyldighed, som det originale testamente. Herved vil testamentets bestemmelser forsat blive gennemført, for det tilfælde at originalen bortkommer. Skifteretten underretter centralregisteret for testamenter om testamentets oprettelse, herved får skifteretten besked ved din død, og testamentet lægges til grund ved dødsboskiftet. Testamentet har gyldighed fra det øjeblik, du underskriver det hos notaren. Ved oprettelse af et notartestamente er der en retsafgift på 300 kr.
Vidnetestamente
Et vidnetestamente er et testamente, som du underskriver eller vedkender foran to vidner, som herefter straks skal underskrive testamentet. Ved vidnernes underskrift, skal de være klar over, at der er tale om et testamente, og de skal være tilstede efter dit ønske. For at kunne underskrive et testamente som vidne, er det et krav, at man er over 18 år, og at du ikke begunstiger dem eller deres nærmeste familie i testamentet.
Efter underskriften opbevarer du selv testamentet. Det er derfor ikke sikkert, at testamentet kommer frem ved din død, ligesom det er lettere at få kendt et vidnetestamente ugyldig. Det anbefales derfor, at du opretter et notartestamente.
Arveforskud
Du har i levende live mulighed for at give dine nærmeste et arveforskud. Et arveforskud, bliver den dag arven skal fordeles efter dig, fratrukket modtagerens arv. Du har herved mulighed for at give et arveforskud til en af dine arvinger, uden at det medfører en ulige fordeling i forhold til dine andre arvinger. Et arveforskud gives i levende live og behandles derfor afgiftsmæssigt som en gave. Det betyder, at du har mulighed for at give et arveforskud på op til 60.700 kroner om året, uden at der skal betale skat af beløbet. Hvis beløbet overstiger dette, skal der betales 15 % til staten. De personer, som du har mulighed for at begunstige med et arveforskud på 60.700 kroner er:
- Dine børn og stedbørn, herunder deres børn (altså dine børnebørn)
- Dine plejebørn, hvis de har haft bopæl hos dig i mindst 5 år, og opholdet er begyndt før barnet er fyldt 15 år, og højest en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig sammen med plejebarnet.
- Enken eller enkemanden efter et af dine børn, hvis de ikke har giftet sig igen.
- Din samlever og andre som du har haft fælles bopæl med i minimum 2.
- Dine forældre
- Dine bedsteforældre
- Dine stedforældre.
Du har desuden mulighed for at give et beløb på op til 20.200 kroner til dine svigerbørn og dine stedbørns ægtefælle, uden at beløbet skal indberettes til skat. Hvis der er andre end ovenstående, som du ønsker at begunstige med et arveforskud, så skal de betale almindelig indkomstskat heraf. Du har desuden kun mulighed for, at give et arveforskud til de personer, som arver efter dig, den dag du dør. Det betyder, at du f.eks. ikke har mulighed for at give et arveforskud til dine børnebørn, hvis deres forældre/dit barn stadig lever, medmindre du har begunstiget dine børnebørn i dit testamente
Afgiftsfri gaver
Hvis du ønsker at give en person en større gave, skal du være opmærksom på reglerne for gaveafgift. Reglerne om gaveafgift er de samme som ved arveforskud. Til forskel fra et arveforskud, bliver en gave ikke fratrukket den pågældendes arv. Du har således mulighed for at begunstige en af dine arvinger på de andres bekostning.
Det er den samme personkreds, som du kan give et arveforskud på 60.700 kroner, som du kan give en afgiftsfri gave på 60.700 kroner. Ligeledes kan du give en afgiftsfri gave på op til 20.200 kroner til dine svigerbørn og dine stedbørns ægtefælle. Ønsker du at give en afgiftsfri gave, er der som udgangspunkt ingen formkrav. Det anbefales af bevismæssige årsager, at man opretter et skriftlig dokument om gavens givelse. Hvis du ønsker at give en gave til din ægtefælle. skal det gøres ved ægtepagt. Der er ingen beløbsgrænse, men det kræves, at du beholder tilstrækkeligt til dig selv. Se mere herom under Særeje og ægtepagt.
Skal arven være særeje?
Når dine børn eller andre arver efter dig, er arven som udgangspunkt fælleeje. Det betyder at din arving skal dele arven med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Dette kan undgås hvis din arving selv har oprettet ægtepagt om særeje, eller hvis du har bestemt særeje for arven i et testamente.
Du kan bestemme særeje for arven til en af dine arvinger eller for alle de personer, som arver efter dig. Ved oprettelse af et testamente om særeje kan du vælge mellem tre særejetyper: Kombinationssæreje, hvor der er særeje i tilfælde af skilsmisse og fuldstændigt særeje, hvis din arving lever længere end sin ægtefælle. Du kan også vælge at arven efter dig skal være fuldstændigt særeje. Her er arven særeje både ved separation og skilsmisse samt ved din arvings død.
Din arvings ægtefælle vil arve halvdelen af det fuldstændige særeje, mens den anden halvdel vil tilfalde din arvings børn. Den sidste mulige type særeje er fuldstændigt særeje med succession. Her er arven ligeledes særeje ved separation, skilsmisse og død. Din arvings ægtefælle vil ved denne særejetype kun modtage tvangsarv af arven efter dig, mens den restende del af arven vil tilfalde din arvings børn. Du kan læse mere om de forskellige særejetyper under Særeje og ægtepagter.
Båndlæggelse af arv
Hvis du ønsker at begrænse dine arvingers råderet over arven, kan du vælge at båndlægge den. Ved en båndlæggelse vil dine arvinger ikke få adgang til selve arven, men de vil få udbetalt renter og indtægter heraf. Arven vil som udgangspunkt være kombinationssæreje. Den vil således være særeje i tilfælde af skilsmisse, og hvis din arvings ægtefælle dør først, mens den vil være fælleseje, hvis din arving bliver førstafdøde.
Du kan i dit testamente bestemme at arven skal frigives på et bestemt tidspunkt, eller når der indtræffer en bestemt begivenhed. Du har dog ikke mulighed for at båndlægge din ægtefælles tvangsarv, ligesom du kun kan båndlægge dine livsarvingers tvangsarv indtil de er 25 år. Den del af din formue der er friarv, kan du frit båndlægge. Dine arvinger kan dog få den båndlagte arv udbetalt efter ansøgning herom til Statsforvaltningen.
En båndlagt arv kan frigives, hvis den har en ringe værdi og der ikke er særlige omstændigheder, som taler imod, eller den har en værdi under 100.000 kroner. Ligeledes er det muligt at få frigivet arven, hvis der er tale om en velfærdssag for arvingen. Det kan være hvis arvingen skal bruge beløbet til et konkret formål, f.eks. bolig, uddannelse eller hjælp i forbindelse med sygdom. Som en sidste mulighed, kan Statsforvaltningen frigive arven, hvis en båndlæggelse ikke længere har noget rimelig formål. Det er på denne baggrund en god ide at testamentet indeholder en begrundelse for båndlæggelsen.
Priser på testamente
Se vores faste priser på testamenter her