Straffelovens §244 – Vold
§244. Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Hvad er vold efter straffelovens § 244?
Straffelovens § 244 omfatter simpel vold. Med simpel vold forstås almindelig – ikke grov vold. Grov vold henføres i stedet til straffelovens § 245 og vold med døden til følge straffes efter straffelovens § 246.
Vold defineres efter straffelovens § 244 som et angreb mod en anden persons legeme. Derfor er psykisk vold ikke omfattet af denne bestemmelse.
Når der rejses tiltale for vold, så skal den udøvede vold være uberettiget. Dermed kan der ikke straffes for vold, hvis offeret har samtykket til volden, volden sker i forbindelse med myndighedsudøvelse eller lignende.
Hvis volden er udøvet mod personer, der handler i offentlig tjeneste, så rejses der i stedet tiltale efter straffelovens § 119, selvom det har været tale om simpel vold.
Der gælder tillige skærpende omstændigheder, hvis der udøves vold mod personer der via deres arbejde er særligt udsat for vold (straffelovens § 247, stk. 2) fx dørmænd.
Strafferammen:
Strafferammen for simpel vold går op til 3 år, men i mange sager får den dømte mellem 30-60 dages fængsel. Bestemmelsen anvendes fx i forbindelse med vold i gadebilledet eller lignende.
Der er en række straffelovsbestemmelser, der hhv. kan forhøje eller reducere straffen for vold. Fx vil gentagelsestilfælde kunne straffes hårdere efter straffelovens § 247. Derimod kan straffelovens § 248 medføre bortfald af straf, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende.
Der er tale om en konkret afvejning, når retten skal bestemme gerningsmandens straf. Hertil kan indgå følgende momenter – listen er ikke udtømmende:
- Hvilken vold, der er udøvet.
- Stedet for voldsudøvelsen.
- Skaderne, som ofret har pådraget sig.
- Årsagen til volden.
- Den tiltaltes personlige forhold – tidligere straffet, tiltaltes alder, arbejds- og familiemæssige forhold.
Eftersom gerningsmandens straf afhænger af flere momenter, så kan en god forsvarsadvokat være afgørende for, hvor stor straffen bliver. Derfor bør du altid overveje, hvem der skal repræsentere dig i en voldssag. En god forsvarsadvokat vil være god til at fremhæve det, som kan medføre så mild en straf som overhovedet muligt.
Retspraksis:
Det er den mest anvendte voldsbestemmelse i praksis. Størstedelen af sagerne ender med en ubetinget dom (fængselsstraf). Derudover ender flere sager også med en betinget dom.
Der er i retspraksis en tendens til at gentagelsestilfælde dømmes hårdere end førstegangsovertrædelser.
Bødestraf eller tiltalefrafald sker også i praksis, men udgør ikke særlig mange sager afsagt hos domstolene. Din forsvarsadvokat vil kunne hjælpe dig allerede før, at din sag ender for retten. Anklagemyndigheden rejser sjældent tiltale, hvis ikke de er forholdsvis sikre på domfældelse. Derfor kan din forsvarsadvokat måske hjælpe med at få tiltalen frafaldet, hvis det allerede inden står klart, at sagen ikke vil kunne føre til domfældelse.