AB forbruger
Hvad er AB Forbruger?
AB Forbruger er almindelige betingelser, som der trådte i kraft d. 1. januar 2010. Forudsætningen for at anvende betingelserne er, at bygherren er forbruger. Den kan anvendes på flere typer entreprise – fag-, hoved- eller totalentreprise.
Der er tale om en standardaftale, som man kan vælge at bruge, når der indgås en aftale med en entreprenør eller en håndværker. AB Forbruger er lavet af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Tekniq og Forbrugerrådet og Dansk Byggeri i forening.
Hvis man ønsker, at AB Forbruger skal gælde mellem parterne, så det specifikt aftales mellem parterne. Det er altså ikke forudsat ved aftaleindgåelsen, at AB Forbruger er en del af aftalen. På den måde minder den om AB 92.
Forskelle mellem AB Forbruger og AB 92
Beløbsangivelserne i AB Forbruger er inkl. moms, bortset fra dagbøder.
I AB Forbruger er vedståelsesfristen 15 arbejdsdage (40 ved totalentreprise). Ved AB 92 er fristen derimod 20 arbejdsdage.
Der er også forskel på den sikkerhedsstillelse, som entreprenøren skal stille. Ifølge AB Forbruger skal entreprenøren alene stille 15 % af entreprisesummen i sikkerhed. Denne sikkerhedsstillelse ophører/falder bort 30 dage efter, at entreprisen er afleveret til bygherren. Sikkerhed for ekstraarbejder skal specifikt aftales, hvis der indgås en aftale om ekstraarbejder. Ved AB 92 bortfalder sikkerheden først efter 5 år.
Derudover skal det efter AB Forbruger aftales, hvis forbrugeren skal stille sikkerhed. Dette kan entreprenøren ensidigt forlange af bygherren i forhold til AB 92.
En forbruger kan desuden kræve nedskrivelse af sikkerhedsstillelsen, således denne svarer til restentreprisen. På denne måde mister entreprenøren i mange tilfælde sikkerheden for ekstraarbejder. En entreprenør beholder imidlertid bygherrens sikkerhedsstillelse, indtil alle krav i forbindelse med aftalen er betalt.
Tidsfristerne ved manglende aftale herom i AB Forbruger er, at arbejdet skal påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid.
Det er i forhold til AB Forbruger entreprenørens pligt at vejlede forbrugeren både inden og under entreprisen. Denne vejledningspligt foreligger ikke i AB 92 over for bygherren. Formålet med bestemmelsen er at give entreprenøren et større ansvar som rådgiver, hvis noget ikke går som aftalt.
Entreprenøren har efter AB Forbruger udelukkende krav på acontobetaling, hvis det specifikt er aftalt mellem parterne. Efter AB 92 regelsættet har entreprenøren krav på en månedlig acontobetaling.
Værd at vide om AB Forbruger
Der er ved AB Forbruger pålagt entreprenøren, at han skal spørge forbrugeren, om der er særlige forhold tilknyttet ejendommen. Her tænkes blandt andet på servitutter, byggelinjer, oplysninger om grundvand, forurening, forsyningsledninger eller lignende indskrænkninger i forbrugerens brug og ombygning af ejendommen. Entreprenøren skal afklare dette før arbejdet påbegyndes. Det er forbrugeren, som der må oppebære merudgifter til uoplyste forhold, som entreprenøren har søgt afklaret. Dette betales som ekstraarbejder. Det er endvidere også forbrugeren, som der bærer risikoen for indskrænkninger/hindringer, som ingen af parterne kendte eller endog burde kende – dermed må merudgifter forbundet hermed ligeledes betales af forbrugeren.
Forbrugerens krav mod entreprenøren forældes efter de almindelige forældelsesregler. Det vil sige, at der gælder en 3-årig forældelsesfrist fra forbrugeren opdager eller burde opdage manglen, og indtil han gør et krav gældende mod entreprenøren. Derudover gælder en absolut 10-årig forældelsesfrist, således entreprenørens ansvar er begrænset til 10 år.
Hvis du som forbruger ønsker at reklamere over for en mangel, så vil en reklamation inden for 2 måneder efter, at du har opdaget eller burde have opdaget manglen altid være rettidig. Herefter er det en konkret vurdering, hvorvidt din reklamation er rettidig.
Som forbruger kan du, når arbejdet er afsluttet, bede om at få tilsendt en fuldstændig opgørelse over de betalinger, som er betalt løbende. Såfremt du som forbruger ikke betaler rettidigt (oftest 15 arbejdsdage efter fakturamodtagelse), så er entreprenøren berettiget til at standse yderligere arbejde, hvis han giver skriftlig besked herom.
Hvis byggeriet overstiger 50.000 kr., så kan der afholdes en afleveringsforretning, såfremt en part anmoder herom. Parten, som ønsker afleveringsforretningen, skal give den anden meddelelse om ønsket inden aflevering.
Entreprenørens pligter efter AB Forbruger
Det er entreprenøren, som der skal levere alle de materialer, som der skal bruges til arbejdet. Derudover skal entreprenøren sørge for at overholde det til enhver tid gældende bygningsreglement.
Der påhviler entreprenøren en pligt til at orientere forbrugeren, således forbrugeren kan tage stilling til, hvis det givne prisoverslag vil overstige med mere end 15 %. Såfremt entreprenøren forsømmer denne pligt, så skal forbrugeren alene betale den aftalte pris og prisoverskridelsen op til de 15 %, hvis overskridelsen kunne være undgået ved orientering til forbrugeren.
Det er entreprenøren, som der har bevisbyrden for, hvad der er aftalt af ændringer efter aftaleindgåelsen.
Såfremt arbejdet overstiger 500.000 kr. med moms, så skal entreprenøren kalde ind til et 1 års eftersyn. Ved nybyggerier afholdes ikke eftersyn i forhold til reglerne om obligatoriske byggeskadeforsikringer. Hvis arbejdet ikke overstiger 500.000 kr., så afholdes der udelukkende et 1 års eftersyn, hvis enten forbrugeren eller entreprenøren ønsker det, og dermed giver den anden part besked. Denne meddelelse skal gives senest 1 år efter, at arbejdet er udleveret til forbrugeren.
Entreprenørens indkaldelse til eftersyn skal ske skriftligt, og det skal ske med mindst 10 og maksimalt 30 arbejdsdages varsel. Eftersynet skal være afholdt senest 1 år efter afleveringen.
Entreprenøren bærer bevisbyrden for, at arbejdet er afleveret. Overordnet anses arbejdet for afleveret, når entreprenøren har givet meddelelse herom til forbrugeren, eller man har afholdt en afleveringsforretning. Opdages der væsentlige mangler ved afleveringsforretningen eller kort efter afleveringen, så anses arbejdet først for at være afleveret, når disse er afhjulpet.
Tvister mellem forbrugeren og bygherren
Hvis der opstår tvister, så skal disse afgøres ved de almindelige domstole. Hertil gælder en undtagelse, hvis forbrugeren indbringer tvisten ved et ankenævn. Her kunne blandt andet ske indbringelse for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, men da det i dag er muligt at få sagkyndige dommere til at deltage ved de almindelige domstole, så er dette den mest anvendte mulighed for afklaring af tvister.