ARVERET – advokat med speciale i arv, arvesager og arveregler
Hvem arver mig?
Hvis du ikke har oprettet testamente, er det arvelovens regler om arveklasser, der bestemmer hvem der arver efter dig, når du dør. Der findes tre arveklasser. Det kræves, at der ikke er nogen arvinger i første arveklasse for at arvingerne i anden arveklasse vil modtage arv efter dig. På samme måde må der ikke være arvinger i første og anden arveklasse, for at personerne i tredje arveklasse vil modtage arv.
Første arveklasse
Denne arveklasse består af din ægtefælle og dine børn. Den dag du dør, vil din ægtefælle arve halvdelen, mens dine børn vil dele den anden halvdel af den formue du efterlader. Hvis du ikke har nogen ægtefælle, vil hele arven tilfalde dine børn. I det tilfælde at et af dine børn ikke længere lever, vil den del af arven som tilfaldt ham/hende gå til dens barn, altså dit barnebarn og videre til dit oldebarn, hvis dit barnebarn også er død. Hvis du ikke efterlader dig nogle børn, børnebørn og så videre, vil hele arven tilfalde din ægtefælle.
Anden arveklasse
Hvis du hverken har ægtefælle, børn eller børnebørn som kan arve efter dig, vil arven tilfalde de personer som er i anden arveklasse. Det er som udgangspunkt dine forældre, som hver vil arve halvdelen. Hvis den ene af dine forældre er død, vil dens halvdel går til dine søskende. Hvis en af dine søskende er døde, vil arven tilfalde dens børn, altså dine nevøer eller niecer.
Tredje arveklasse
Tredjearveklasse består af dine bedsteforældre, som hver vil arve halvdelen. I tilfælde af deres død, vil arven efter dig gå til dine forældres søskende, altså din farbror, faster, morbror eller moster. Modsat de andre arveklasser vil din arv ikke bevæge sig længere ud i din slægt. Der vil i det tilfælde, at alle dine forældres søskende er døde, ikke tilfalde arv til dine kusiner og fætre. I det tilfælde, at du ikke har nogle arvinger hverken i første, anden, eller tredjearveklasse, vil arven efter dig tilfalde staten, medmindre du har oprettet et testamente
Kun slægtninge arver
Det er kun dine slægtninge der arver, hvis du ikke har lavet testamente. Det betyder, at I som ugifte samlevere ikke arver efter hinanden, medmindre I har oprettet testamente. Registreret partner arver efter samme regler som ægtefæller, og du vil høre ind under første arveklasse i forhold til den arv, som falder efter din partner.
Tvangsarv og friarv
Hvis du ikke ønsker at begunstige de personer, som skal arve efter dig ifølge arveloven, kan du oprette et testamente. Hvis du har arvinger i første arveklasse, er de berettigede til tvangsarv. Tvangsarv udgør en ¼ af arven. Det vil sige, at hvis du både efterlader dig børn og ægtefælle skal de, ligesom ved deling uden testemente, have en halvdel hver. Dermed får din ægtefælle ⅛ af arven, mens dine børn skal dele den anden ⅛. Det betyder at du i et testamente kan råde over ¾ af din formue, hvis du har arvinger i første arveklasse. Hvis du har arvinger i anden eller tredje arveklasse er de ikke berettigede til tvangsarv, og du har således mulighed for at testamentere over hele din formue.
Hvor meget skal der betales i arveafgift / boafgift?
Boafgiften, som tidligere kaldtes arveafgiften, er en afgift til staten, som skal betales af den arv du efterlader dig. Din ægtefælle og almennyttige organisationer er fritaget for boafgiften og arver således det fulde beløb. Størrelsen af boafgiften afhænger af, hvem der arver efter dig. Der findes således en almindelig boafgift på 15% og en tillægsboafgift på 25%. Ved den almindelige boafgift er der et bundfradrag på 272.900 kroner (2015-niveau), hvorfor der kun skal betales boafgift af den del af arven som overgår det beløb. De personer som kun skal betale den almindelige boafgift er følgende:
- Dine børn og stedbørn, herunder deres børn (altså dine børnebørn)
- Dine Plejebørn, hvis de har haft bopæl hos dig i mindst 5 år, og opholdet er begyndt før barnet er fyldt 15 år og højest en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig sammen med plejebarnet.
- Dine Svigerbørn
- Din frasepareret eller fraskilte ægtefælle
- Din samlever og andre, som du har haft fælles bopæl med med i minimum 2 år inden dødsfaldet.
- Din samlever, som du har boet med i minimum 2 år, men hvor samlivet er ophørt pga. institutionsanbringelse, herunder plejehjem.
- Din samlever, hvis I har, har haft eller venter fælles barn
Tillægsboafgiften, skal sammen med den almindelige boafgift, betales af dine søskende, dine nevøer og niecer, din samlevers børn, samt alle andre du vælger at begunstige i dit testamente. I forhold til din samlevers børn, kan de nøjes med at betale den almindelige boafgift, hvis de har boet hos dig i minimum 5 år og opholdet startede før de var 15 år. Boafgiften på 15 % fratrækkes arvebeløbet, før tillægsboafgiften på 25 % beregnes. Den samlet afgift bliver herved på 36,25 %.
Hvordan kan man reducere arveafgiften / boafgiften?
30 % løsningen
Hvis dine arvinger skal betale tillægsboafgift, kan det være en fordel at betænke en velgørende organisation i dit testamente. Du kan ved at indsætte en velgørende organisation i dit testamente spare en del af boafgiften.
Hvis du ønsker at bruge denne løsning, vil du typisk skulle testamentere 30 % af din formue til en velgørende organisation. Begunstigelsen gøres på betingelse af, at den velgørende organisation betaler bo- og tillægsboafgiften for de øvrige arvinger. De øvrige arvinger vil herefter modtage 70 % af arven, efter at der er betalt bo- og tillægsboafgift. Den velgørende organisation vil blive indsat som legatar i testamentet og har derved ingen indflydelse på bobehandlingen.
Et eksempel på 30 % løsningen kunne være, at du efterlader dig en formue på 1 million, som din nevø skal arve. Efter arvelovens regler skal han betale 36,25 % i bo- og tillægsboafgift. Med en arv på 1 million betyder det, at han skal betale 356.338,50 kroner i bo- og tillægsboafgift til staten. Din nevø vil. efter at have betalt afgift, arve 643.661,50 kroner. Ved at begunstige en velgørende organisation i dit testamente vil du kunne forøge din nevøs arv. Den velgørende organisation skal ikke betale boafgift til staten.
Det er derfor kun den del af arven, som tilfalder din nevø, der skal udregnes bo- og tillægsboafgift af. Det betyder, at der skal betales bo- og tillægsboafgift på i alt 223.048,75 kroner, hvis du efterlader dig 1 million kroner og begunstiger en velgørende organisation med 30 %. Herved får din nevø 700.000 kroner i arv efter dig, når der er betalt afgift til staten. Den velgørende organisation betaler bo- og tillægsboafgiften,
Familie overdragelse af sommerhus
Ønsker du at overdrage dit sommerhus til dine børn eller børnebørn, kan du gøre det med et rentefrit familielån. På den måde kan gaveafgiften undgås. Ejendommen kan overdrages til den senest offentlige ejendomsvurdering minus 15 %.
Hvis du ønsker at overdrage dit sommerhus med et rente og afdragsfrit familielån, overdrager du ejendommen mod udstedelse af et gældsbrev. Ved oprettelse af gældsbrevet er det vigtigt, at der er tale om et anfordringslån, hvilket er et lån som kan opsiges med kort varsel. Overdragelsen skal desuden tinglyses på ejendommens skøde.
Du må årligt give hvert af dine børn en afgiftsfri gave på op til 60.700 kroner. Hvis du hvert år beslutter at give dit barn en afdragsfri gave, og dit barn bruger den på at afdrage gældsbrevet, vil gældsbrevet til sidst være indfriet. Du kan derved forære dit sommerhus til dit barn, uden at der skal betales gaveafgift. Hvis du og din ægtefælle ejer sommerhuset i sameje, kan I begge give jeres barn en afgiftsfri gave på 60.700 kroner årligt.
Der kan derved afdrages 121.400 kroner om året på gældsbrevet. Hvis du har flere børn, og du ønsker at overdrage dit sommerhus til dem i lige sameje, er det en god ide at oprette en samejeoverenskomst i forbindelse med overdragelsen. Med en samejeoverens-komst kan du f.eks. fastlægge, hvad der skal ske, hvis den ene af dine børn ønsker at sælge sin del af ejendommen, hvordan brugsretten skal fordeles, samt hvordan huset skal vedligeholdes.
Hvorfor er det en god idé at oprette testamente?
Gift uden børn
Hvis du er gift, og I ikke har børn, arver din ægtefælle hele din formue, den dag du dør. Hvis I ikke har oprettet testamente, vil arven ved din ægtefælles død, gå til din ægtefælles arvinger. Med et testamente kan I fælles bestemme, hvorledes arven skal fordeles, når den længstlevende af jer er gået bort.
Gift med fællesbørn
Er du gift og har fælles børn med din ægtefælle, vil jeres børn den dag en af jer går bort, arve halvdelen af afdødes formue. Det kan f.eks. betyde, at du ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hus. Hvis I har fælles børn, kan du uden tilladelse sidde i udskiftet bo, hvorved der ikke skiftes før din død. Udskiftet bo har dog sine begrænsninger. Du er f.eks. tvunget til at udrede arv til jeres børn, hvis du ønsker at gifte dig igen, da man ikke kan indgå nyt ægteskab, når man sidder i udskiftet bo.
Med et gensidig testamente kan du og din ægtefælle sikre den af jer, der lever længst, uden at længstlevende bliver tvunget til at sidde i udskiftet bo. Jeres børn vil, når den første af jer dør, modtage tvangsarv, hvorved den restende del af arven vil gå til den anden ægtefælle. Et testamente kan også oprettes med henblik på at bestemme særeje for arven til jeres børn, således at de ikke skal dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.
Gift med fællesbørn og særbørn
Har du eller din ægtefælle har særbørn, afhænger deres arv af, hvem af jer der dør først, da særbørn kun arver efter deres forældre. Hvis din ægtefælle har særbørn, kan du ikke sidde i udskiftet bo uden tilladelse. Det er på baggrund af ovenstående en god ide at oprette testamente. Der findes forskellige typer testamente alt efter hvordan du og din ægtefælle ønsker at fordele arven mellem børnene, samt om I ønsker at sikre den længstlevende ægtefælle ved førstafdødes død.
Med et testamente er det muligt at sikre, at dine særbørn arver på lige fod med dig og din ægtefælles fællesbørn, uanset hvem af jer der dør først. Et testamente vil ofte være udformet således, at den af jer, der lever længst, arver mest muligt efter den anden ægtefælle. Børn og særbørn vil ved førstafdødes død, kun modtage tvangsarv, mens den restende del af arven tilfalder den længstlevende ægtefælle. På den måde kan I sikre, at den længstlevende ægtefælle har mulighed for at blive siddende i huset, da der kun skal udredes tvangsarv til børnene. Ved den længstlevende ægtefælles død, skal arven deles lige mellem børnene.
En ligedeling kan enten fordele arven efter hoved eller efter slægtsgren. Ved ligedeling efter hoved får alle børn, både fælles og særbørn en lige stor del af arven. Hvis din ægtefælle og du hver har et særbarn, og I sammen har et fællesbarn, så vil hvert af børnene ved en ligedeling efter hoved få ⅓ af arven. Ved ligedeling efter slægtsgren vil hver af jeres særbørn modtage ¼ af arven, mens jeres fællesbarn vil medtage ½ af den samlede arv efter dig og din ægtefælle. Deling efter slægtsgren er ofte valgt, fordi det fællesbarn kun vil arve efter dig og din ægtefælle, mens særbørn også vil modtage arv fra deres anden forælder.
Har du eller din ægtefælle har et særbarn, som I ikke har kontakt med, kan et testamente ligeledes hjælpe med at fordele arven. Hvis I på denne baggrund ikke ønsker, at særbarnet skal få del i arven, kan I med et testamente sørge for, at det pågældende særbarn, kun modtager tvangsarv.
Et tredje ønske kunne være, at du og din ægtefælle ønsker at jeres børn arver mest muligt, mens I ikke ønsker at arve efter hinanden. Det vil kunne gøres med et testamente med gensidigt arveafkald, samt med en ægtepagt om fuldstændigt særeje. Herved er det du ejer dit og det din ægtefælle ejer hendes/hans. Den dag du dør, vil din ægtefælle ikke arve efter dig, men den fulde arv vil tilfalde dine børn.
Ugifte samlevende
Hvis du lever papirløs sammen med din partner, arver I ikke efter hinanden den dag den ene af jer dør. Hvis du ønsker at din partner skal arve din formue ved din død, kræver det, at du opretter testamente. Hvis du ikke har oprettet testamente, vil dine børn arve hele din formue. Har du ingen børn, vil arven blive fordelt efter loven, og dine forældre eller søskende vil som udgangspunkt være arvinger.
Med et udvidet samlevertestamente kan du og din samlever sikre hinanden. Hvor meget du kan testamentere til din samlever afhænger af, om du har børn, da børn er berettigede til tvangsarv. Hvis du ikke har nogen børn, har du mulighed for at testamentere hele din formue til din samlever. Et udvidet samlever testamente er dog ikke det samme som at være gift. Hvis du har boet sammen med din partner i mere end 2 år, eller I har fælles børn, slipper du for at betale den udvidet boafgift, hvis du modtager arv efter din samlever. Du skal dog stadig betale den almindelig boafgift på 15 %. Hvis dig og din partner var gift skulle du ikke betale boafgift til staten og du vil samtidig have mulighed for at sidde i udskiftet bo, hvis du og din partner har børn.
Single
Hvis du er single og ikke har børn vil arven efter dig tilfalde dine forældre og i tilfælde af deres død, dine søskende. Hvis du ønsker at begunstige andre, skal du oprette et testamente, hvorved du selv kan bestemme, hvem der skal arve. Hvis du ønsker, at dine søskende skal arve, kan det ligeledes være en god ide at oprette testamente.
Dine søskende skal betale almindelig boafgift og tillægsboafgift af den arv, de modtager efter dig. Du kan ved et testamente vælge at begunstige en velgørende organisation, hvorved afgiften til staten formindskes, og dine søskende modtager en større arv.
Hvis du har børn, vil arven efter dig tilfalde dine børn. Det er, hvad de fleste ønsker. Med et testamente har du mulighed for at gøre dine børns arv til særeje, således at dine børn, hvis de på et senere tidspunkt bliver skilt, ikke skal dele arven med deres fraskilte ægtefælle.