Dagbøder og forsinkelser

Der kan være tale om forsinkelse med entreprisekontrakters opfyldelse i to tilfælde. Enten kan der foreligge forsinkelse med aflevering af byggeriet, eller så kan der foreligge forsinkelse med udbedring af mangler i forbindelse med byggeriet.
Det skal være specifikt aftalt i entreprisekontrakten, at man har krav på dagsbøder ved forsinkelse, ellers kan man ikke gøre krav herpå. Der skal ligeledes være taget stilling til størrelsen af dagsbøderne i kontrakten. Hvis du har en aftale om betaling af dagsbøder, så kræver det ikke, at du har lidt et økonomiske tab.

Manglende aftale om dagsbøder:
Såfremt der i din kontrakt med entreprenøren ikke er taget stilling til dagsbøder og størrelsen heraf, så kan du som nævnt ikke kræve betaling herfor. Dette betyder imidlertid ikke, at du ikke har krav på erstatning for dit tab på grund af forsinkelsen. Det er nemlig en mulighed at kræve erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler. Her er det en forudsætning for erstatning, at du har lidt et tab, og du kan bevise dette. Et sådant bevis kan være svært at oppebære, og dermed er det klart mest hensigtsmæssigt for bygherren, hvis der er aftalt dagsbodsbetaling mellem parterne. En entreprenør kan derimod drage fordel af, at der ikke er aftalt dagsbøder i kontrakten, da bevisbyrden for betaling af erstatning påhviler bygherren. Det anbefales at få en advokat til at gennemse kontrakten, således man er sikker på ikke at glemme noget – det kan have en stor økonomisk betydning ved fx forsinkelse.

Entreprenørens krav om forlængelse af tidsfristen:
Entreprenøren kan i nogle tilfælde have krav på en forlængelse af tidsfristen, således forsinkelse først indtræder senere. De typiske tilfælde, hvor entreprenøren kan påberåbe sig forlængelse, er, hvis der har været usædvanligt vejr i forhold til årstiden eller offentlige på- eller forbud, som ikke alene skyldes entreprenøren. Derudover kan entreprenøren forlange en forlængelse af fristen, hvis du som bygherre har bedt om ændringer, som der har medført forsinkelse på entreprisen.

Varsel og reklamation

Dagbøder skal som udgangspunkt varsles af bygherren for at kunne gøres gældende mod entreprenøren. Det er derfor vigtigt at overholde fristerne for varsel, da man ellers mister kravet på at gøre forsinkelsen gældende. I AB 92 er der ikke bestemte krav til, hvordan eller hvornår en bygherre skal reklamere over for entreprenøren, hvis han vil kræve betaling af dagbøder. Reklamationsfristen må derfor i mangel på aftale herom afhænge af købelovens regler herom. Dette betyder, at reklamationen skal ske straks i erhvervsforhold, mens forbrugere alene skal reklamere uden ugrundet ophold.

Selvom der ikke som sådan gælder bestemte regler for reklamationsfristen eller indholdet af reklamationen, så er det imidlertid vigtigt at huske at reklamere. Såfremt bygherren ikke får reklameret over for entreprenøren, så kan han ikke senere gøre krav på betaling af dagsbøder. Det kan i forhold til den praksis, som der foreligger på området være en god ide, at bygherren sørger for at meddele entreprenøren, at han agter at kræve dagsbodsbetaling. Derudover er det af bevismæssige årsager en fordel og dermed også anbefalelsesværdigt at reklamere skriftligt. Såfremt disse deklaratoriske ulovbestemte regler er opfyldte, så skulle et eventuelt krav på dagsbod ikke fortabes.
Bygherren behøver ikke reklamere flere gange for at beholde sit krav på dagsbodsbetaling. En reklamation er dermed tilstrækkelig for at bevare sit krav på dagbøder.

Størrelsen af dagbøderne:
Dagbod udgør som regel en fast procentdel af den samlede entreprisesum. Her er typisk tale om ca. 1-1,5 promille af entreprisen. Det man skal huske på ved fastsættelsen af dagbødernes størrelse er, at de skal kunne dække eventuelle dyre byggelån, som man bliver nødt til at forlænge i stedet for at kunne konvertere disse til realkreditlån. Derudover skal de kunne dække en eventuel midlertidig bolig, såfremt byggeriet gør det umuligt at bo der.
Det er som hovedregel aftalt, at dagsbøderne kun kan kræves for det antal arbejdsdage og ikke antal kalenderdage, som entreprisen er forsinket. Dette har selvsagt betydning for størrelsen af ens dagbodsbetaling, når de kun kan kræves et bestemt antal ugedage og ikke på helligdage.

Nedsættelse:
Den absolutte hovedregel for dagsbøder er, at disse ikke kan nedsættes, når de er særskilt aftalt i entreprisekontrakten. Der kan undtagelsesvist ske nedsættelse af dagsbødernes størrelse, såfremt de er urimelige. Der skal imidlertid meget til før, at der kan ske nedsættelse.
Hvis en entreprenør ønsker at mindske betalingen af dagsbod, så kan han i stedet prøve at gøre gældende, at han havde ret til en tidsfristsforlængelse. På denne måde er der ikke tale om forsinkelse ligeså hurtigt, og derfor kan der ske reduktion eller bortfald af det samlede dagsbodskrav.