Dødsbobehandling – Bobehandling
Hvad gør man lige efter dødsfaldet?
Sker der et dødsfald i familien, skal du først rette henvendelse til bedemanden, som gennem sognepræsten oplyser skifteretten om dødsfaldet. Herefter skal der tages stilling til, hvordan dødsboet skal behandles. I den forbindelse er det tilrådeligt at få rådgivning fra en dødsboadvokat.
Hvad indebærer et skifte af afdødes formue?
Med henblik på at ”skifte” afdødes formue til andre, herunder arvingerne, vil skifteretten ofte inden for en relativ kort periode kontakte den person, der er angivet som kontaktperson i dødsanmeldelsen (ofte en arving, men behøver ikke at være det). At skifte afdødes formue indebærer i praksis, at aktiver skal sælges, afdødes gæld skal betales og herefter skal et overskydende beløb deles mellem boets arvinger.
Praktiske foranstaltninger ved dødsfald
Afgår en person ved døden, vil de pårørende typisk kontakte en bedemand, der både kan vejlede og hjælpe med de praktiske foranstaltninger i henhold til begravelsen. Typisk vil bedemanden tilsvarende bistå med indsendelse af en dødsanmeldelse til skifteretten.
Skifterettens opgave
Dør en person, som er bosat i Danmark, modtager skifteretten automatisk besked herom. Skifteretten har først og fremmest til opgave at tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Dette søges ofte afklaret ved at henvende sig til den kontaktperson, der er anført på dødsanmeldelsen.
Skifteretten har desuden en vejledningspligt over for dødsboets arvinger. Ofte vil der gå cirka en måned fra modtagelse af dødsanmeldelsen til afholdelse af møde i skifteretten. Afhængig af, hvilken retskreds, der er tale om, kan mødet afholdes telefonisk. Flere har dog allerede forinden kontaktet en advokat, der har indsendt en anmodning til skifteretten om, hvilken behandlingsform, der anses for mest hensigtsmæssig. Der findes flere forskellige behandlingsformer, der adskiller sig fra hinanden både i praksis og på det juridiske og skattemæssige plan. Det er derfor tilrådeligt at få rådgivning af en advokat i så henseende. Når behandlingsformen er fastslået, udsteder skifteretten en skifteretsattest, som er en juridisk dokumentation for råderetten over boets formue.
Nærmere om dødsanmeldelsen
Dødsfaldet skal anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til personregisterføreren (kirkekontoret) i det sogn, hvori afdøde havde bopæl. Det er uden betydning, om afdøde faktisk var medlem af folkekirken. Afdødes nærmeste skal underskrive dødsanmeldelsen. Dette er først og fremmest afdødes ægtefælle, men kan også være et barn over 18 år. Man er ikke forpligtet til at kontakte en bedemand, men i praksis vælger de fleste at gøre det til varetagelse af en række opgaver. Man vælger selv, hvilke opgaver bedemanden skal varetage. Det er i den forbindelse en god idé at bede om et prisoverslag.
Sikring af afdødes værdier
Indtil skifteretten har truffet afgørelse om boets behandlingsform, er det vigtigt, at arvingerne sørger for at sikre afdødes værdier herunder sørge for at låse afdødes bolig, lukke vinduerne, at bilen er låst og parkeret et forsvarligt sted med videre. Det er værd at være opmærksom i vinterperioden, hvor der skal sørges for snerydning. Det er i denne periode vigtigt, at boligen også holdes varm for at undgå frostsprængninger.
Afdødes bankkonti spærres
Den afdødes bankkonti skal ved dødsfaldet spærres og, der skal tilsvarende lukkes for pensionsinfo og NemID. Det er derfor tilrådeligt, at den efterladte ægtefælles økonomiske midler placeres på egen bankkonto, da der er risiko for, at der går nogle uger, inden der er truffet bestemmelse om dødsboets behandling og i forlængelse heraf mulighed for genåbning af den lukkede bankkonto.
Afdødes bolig
Arvingerne vil i de fleste situationer have mulighed for at få adgang til afdødes bolig med henblik på blandt andet at rydde ud i madvarer, bortfjerne afdødes tøj eller foretage lignende inspektion. Ved uenighed i så henseende kan skifteretten antage en midlertidig bobestyrer til at løse en eventuel uoverensstemmelse. Der er endvidere mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger, såfremt der forekommer større uoverensstemmelser blandt arvingerne, eller der er store værdier i boet, som skal sikres.
Hvordan skal begravelsen foregå?
De pårørende skal beslutte, hvordan begravelsen skal foregå, herunder tage stilling til om afdøde skal ligbrændes eller begraves. Lovgivningen indeholder ingen forpligtelse for de pårørende til at tage sig af begravelsen hverken på det praktiske eller økonomiske plan, og kommunen kan i sidste ende pålægges opgaven. Udgifter til begravelsen er fortrinsberettiget i boet. Dette indebærer, at disse udgifter skal dækkes før alle andre krav, hvad enten det er arvingerne eller kommunen, der har betalt.
Har afdøde tilkendegivet ønsker til sin begravelse, skal disse altid følges, undtaget er dog tilkendegivelser, der strider mod gældende ret eller, at ønsket er fremsat, da afdøde eksempelvis fyldte 15 år. Der gælder ingen formkrav i relation til fremsættelse af ønsker til begravelsen og kan derfor ske i såvel et notartestamente som på et stykke almindeligt papir eller blot ved en mundtlig tilkendegivelse.
Hvis der ingen tilkendegivelser om begravelsen foreligger, skal den på dødsanmeldelsen anførte kontaktperson fremlægge sine ønsker til begravelsen. Kontaktpersonens ønsker skal dog ikke følges, hvis en person, der stod afdøde nærmere fremsætter et andet ønske. En eventuel tvist mellem arvingerne kan af myndighederne indbringes for skifteretten, der herefter vil træffe en afgørelse.
Hvem er dødsboets arvinger?
Først og fremmest kan de personer eller institutioner, som afdøde i sit testamente har begunstiget, være arvinger. Hvis ikke afdøde har oprettet et testamente vil nettoformuen tilfalde de slægtninge, som efter arveloven er arveberettigede. Arvingerne bliver opdelt i tre klasser i arveloven:
- Arveklasse: Afdødes ægtefælle samt livsarvinger, herunder børn og børnebørn. Den efterlevende ægtefælle vil arve halvdelen og børnene den anden halvdel. Hvis et eller flere børn er døde, skal pågældendes børn arve i stedet. Havde afdøde ikke en ægtefælle, tilfalder hele arven børnene og omvendt. Arveretten går videre til 2. arveklasse, såfremt der ikke er nogen arvinger efter 1. arveklasse.
- Arveklasse: Forældre, søskende, nevøer eller niecer tilhører 2. arveklasse. Arven fordeles med halvdelen til hver af afdødes forældre. Arven går videre til forældrenes børn, dvs. afdødes søskende, såfremt der ingen forældre er til at arve. Hvis afdødes søskende tilsvarende er døde, bliver deres børn arveberettigede, dvs. afdødes nevøer/niecer. Arveretten går videre til 3. arveklasse, såfremt der ikke er nogen arvinger efter 2. arveklasse.
- Arveklasse: Bedsteforældre, mor- og farbrødre samt mostre og fastre tilhører 3. arveklasse. Bedsteforældre er berettigede til at arve halvdelen hver. Hvis bedsteforældrene er døde, er deres børn, dvs. afdødes mor- og farbrødre, mostre og fastre, arveberettigede. Arveretten ifølge arveloven går herefter ikke ud i flere slægtsled, hvorfor arven går til statskassen, hvis der heller ingen arvinger er i 3. arveklasse.