Dødsboskat
Ikke alle dødsboer skal betale dødsboskat. Om dødsboet er skattepligtigt afhænger af størrelsen på boets formue. Et dødsbo skal betale dødsboskat, hvis enten:
- Nettoformuen i boet på skæringsdagen eller
- Boets aktiver på skæringsdagen
overskrider 2.717.100 kr. i 2016. Overskrides denne beløbsgrænse skal boet dermed betale dødsboskat. Nettoformuen beregnes som dødsboets aktiver fratrukket boets gæld. Ved beregningen af, om dødsboet skal svare dødsboskat, skal beløbsgrænserne for det år, som skæringsdagen ligger i lægges til grund. Skæringsdagen kan tidligst være selve afdødes dødsdag og den seneste skæringsdag kan for boer, der skiftes privat, lægge på 1-årsdagen efter dødsdagen og 2-årsdagen for bobestyrerboer. Placering af skæringsdag afhænger af, hvilken bobehandling, der vælges.
Ved vurderingen af, hvorvidt boet skal svare dødsboskat skal fast ejendom, der i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens §8, kunne sælges skattefrit af boet, holdes uden for boets aktiver. Endvidere skal en eventuel restskat eller overskydende skat for mellemperioden eller bobeskatningsperioden ikke medregnes i hverken boets aktiver eller i nettoformuen.
Alt, hvad der er i boet på skæringsdagen plus det, der allerede er udbetalt som arv, medregner Skat ved opgørelsen af boets formue. Når værdien af aktiverne opgøres, skal en eventuel gæld ikke trækkes fra.
Eksempel
Det illustreres herunder, hvilke værdier, der skal holdes udenfor ved vurderingen af, hvorvidt dødsboet skal betale dødsboskat eller ej. Der indgår i eksemplet restskat for bobeskatningsperioden (dødsboskat) samt udlodning af en fast ejendom, der er skattefri i medfør af den ovennævnte parcelhusregel. Eksemplet tager udgangspunkt i en dødsdag d. 1. august 2014 med en skæringsdag den 1. december 2014, hvor enten boets formue eller aktiver ikke må overstige beløbsgrænsen på 2.641.900 kr.
| Dødsdag: 01.08.2014 Skæringsdag: 01.12.2014 | Aktiver og passiver på skæringsdagen | Aktiver | Nettoformue |
|---|---|---|---|
| Andre aktiver fx bank | 500.000 kr. | 500.000 kr. | 500.000 kr. |
| Ejendom, der holdes udenfor | 4.000.000 kr. | 0 kr. | 4.000.000 kr. |
| Aktiver, der afgør skattefrihed i dødsboet | 500.000 kr. | ||
| Gæld i ejendommen | 600.000 kr. | 600.000 kr. | |
| Privat kassekredit | 80.000 kr. | 80.000 kr. | |
| Dødsboskat der holdes udenfor | 20.000 kr. | 0 kr. | |
| Nettoformue, der afgør dødsboets skattefrihed | 3.820.000 kr. |
Kilde: SKAT http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=150397&chk=209743 (har brugt andre tal her)
Efterladtes særeje
Når førstafdøde var gift, og der i ægteskabet var fælleseje, skal alene afdødes boslod og eventuelle særeje medregnes, når aktiver og nettoformuen beregnes. Den efterladtes eget særeje skal ikke medregnes. Afdødes boslod udgør som udgangspunkt halvdelen af boets fælles formue.
Når uskiftet bo skal skiftes
Dør længstlevende ægtefælle, og har denne hensiddet i uskiftet bo, skal boet skiftes. Boets fælles formue skal opdeles i førstafdøde og længstlevendes boslod. Dette gælder også ved skifte af et uskiftet bo i længstlevendes levende live.
Eksempel
Herunder vises et eksempel på, hvordan førstafdødes og længstlevendes bodele lægges sammen. Eksemplet illustrerer den situation, at en fast ejendom kunne sælges skattefrit efter parcelhusreglen i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven §8.
| Bodele | Afdøde | Længestelevende | Fællesformue |
|---|---|---|---|
| Andre aktiver fx bank | 1.000.000 mio. | 3.000.000 mio. | 4.000.000 mio. |
| Ejenedom, der holdes udenfor | 2.000.000 mio. | 4.000.000 mio. | 6.000.000 mio. |
| Aktiver i alt | 3.000.000 mio. | 7.000.000 mio. | 10.000.000 mio. |
| Gæld i ejendommen | – 1.000.000 mio. | – 3.000.000 mio. | – 4.000.000 mio. |
| Nettoformuen i alt | 2.000.000 mio. | 4.000.000 mio. | 6.000.000 mio. |
Kilde: SKAT http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=150397&chk=209743 (har sat andre tal ind her)
Førstafdødes boslod er herefter halvdelen af fællesformuen, dvs. 3.000.000 mio. Da førstafdødes bodel er på 2.000.000 mio. skal der overføres 1.000.000 mio. kr. fra længstlevendes bodel til førstafdødes bodel, dette betegnes boslodsudveksling
| Boslod | Afdøde |
|---|---|
| Halvdelen af aktiverne i fællesformuen | 5.000.000 mio. |
| Halvdelen af ejendommen, der holdes uden for | -3.000.000 mio. |
| Aktiver, der afgør dødsboets skattefrihed | 2.000.000 mio. |
| Nettoformue der afgør dødsboets skattefrihed | 3.000.000 mio. |
Kilde: SKAT http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=150397&chk=209743 (har sat andre tal ind her)
Hvis en af ægtefællerne har en negativ bodel, skal nettoformuen ikke deles med halvdelen til hver ægtefælle. Det betyder, at der kun kan ske boslodsudveksling af en positiv formue.
Sammenfattende om beregning af skat ved dødsfald
Formuens størrelse i dødsboet er afgørende for, om boet skal betale dødsboskat. I tilfælde af, at boet ikke skal betale dødsboskat, skal man være opmærksom på, at der alligevel kan være indkomstskat, som ikke er betalt for perioden 1. januar i dødsåret indtil dødsdagen. Der kan muligvis også være skatteforhold fra tidligere år, som er uafsluttet.
Som udgangspunkt bør du derfor være opmærksom på følgende:
- Hvor stor en formue efterlader afdøde sig?
- Hvilke indtægter havde afdøde fra d. 1. januar i dødsåret indtil dødsdagen?
- Havde afdøde i årene før dødsfaldet overskydende skat til gode?
- Har afdøde betalt restskat for årene før dødsfaldet?
- Hvilke indtægter har boet efter afdødes dødsdag?