Forsørgertabserstatning

kan du få erstatning for tab af forsørger?

I det følgende gennemgås, hvem der kan gøre et krav gældende efter erstatningsansvarslovens regler om forsørgertabserstatning.

Ægtefæller og samlevere:
Hvis din samlever eller ægtefælle dør som følge af en ulykke m.v., hvor der er et erstatningsgrundlag, så er du som udgangspunkt berettiget til at få forsørgertabserstatning. Der gælder alene et krav om retlig forsørgelsespligt, og derfor behøver der ikke at have fundet en faktisk forsørgelse sted mellem dig og din afdøde ægtefælle/samlever. Hvis i midlertidigt har ophævet samlivet eller lignende, så kan der alligevel i visse tilfælde opnås erstatning. Det er her et krav, at det kan bevises, at der kun er tale om en midlertidig samlivsophævelse. Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt du har krav på forsørgertabserstatning, så bør du rådføre dig med en advokat.

Børn:
Børn er også berettiget til erstatning for tab af forsørger. Her er der alene tale om afdødes biologiske og adopterede børn. Børn der alene er undfangede, men ikke født er også omfattet af erstatningsadgangen. Der ses ligesom ved ægtefæller og samlevende på den retlige forsørgelsespligt, og dermed er det uden betydning, at der ikke har foreligget en faktisk forsørgelse af barnet.
Stedbørn og plejebørn er ikke udelukket fra at opnå erstatning, men dette kan alene ske efter andre udmålingsregler, som der ikke giver en ligeså god erstatning – Læs mere herom nedenfor.

Hvor meget er du berettiget til efter erstatningsansvarsloven?

Ægtefæller og samlevende:
For ægtefæller/samlevende udgør erstatningen 30 % af afdødes fulde erhvervsevnetabserstatning. Man ser altså på afdødes årsløn, da det er den, som erstatningen tager sit udgangspunkt ud fra. Den simple måde at beregne forsørgertabserstatningen er 3*afdødes årsløn. Hertil gælder en minimumserstatning, som i 2015 er 932.000 kr. Hvis den afdødes årsløn alene er 250.000 kr., og erstatningen dermed kun ville udgøre 750.000 kr., så tilkendes man i stedet minimumsbeløbet. Man kan i enkelte tilfælde få mindre end minimumserstatningen, idet erstatningen undtagelsesvist kan fastsættes skønsmæssigt.

Der sker nedsættelse af erstatningskravet efter alder. Det vil sige, at den efterlevendes krav på erstatning nedsættes med 1 % for hvert år afdøde var over 29. Derudover sker der nedsættelse med yderligere 1 % (dermed 2 %) efter det fyldte 55. år. Der sker ikke yderligere nedsættelse efter det fyldte 69. år.
Der kan endvidere ske nedsættelse, hvis den efterlevende selv har en forventet kort levetid, eller hvis den afdøde før ulykken havde en kort forventet levetid. Endelig kan der ske nedsættelse, hvis den berettigede ægtefælle/samlever inden sagens afslutning har giftet sig.

Børn:
Børns krav på forsørgertabserstatning opgøres anderledes, idet man her ser på, hvad et normalt forældrebidrag udgør. Herefter kan der ske forhøjelse af bidraget med henholdsvis 25, 50 eller 75 %, hvis afdødes årsindkomst overstiger en regulerbar grænse. Det er altså her den sociale lovgivning, som der er gældende for størrelsen af erstatningen. Hvis den afdøde var eneforsørger skal bidraget fordobles.
Erstatningen skal udbetales til barnets fyldte 18. år. Der kan undtagelsesvist ydes erstatning indtil, at barnet fylder 24 år. Der skal meget til for at blive tilkendt yderligere erstatning efter det fyldte 18. år, da det skal kunne bevises, at den afdøde rent faktisk stadig ville have bistået barnet med økonomisk hjælp.
Der kan blive tale om højere bidrag, hvis der skal afholdes dåb eller konfirmationer.
Der kan ligesom for ægtefæller og samlevende ske nedsættelse af erstatningen. Hvis enten den afdøde eller den efterlevende har en kort forventet levetid, så kan dette begrunde en nedsættelse.

Arbejdsskadesikringsloven:
Man kan tillige være berettiget til forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Her forudsættes, at der er tale om en arbejdsskade. Der gælder andre regler for, om du er berettiget til forsørgertabserstatning efter denne lov, og også hvor meget du kan gøre krav på. For en uddybende gennemgang heraf, kan du læse artiklen om Arbejdsskader.

Overgangsbeløb:
Personkredsen, som der kan kræve overgangsbeløb, er forholdsvis bred. Det kan både være ægtefæller/samlevere, men også andre der har boet eller været afhængig af afdøde på nogen måde.
Der udbetales kun et overgangsbeløb pr. afdød, hvorfor det er den nærmeste pårørende, som der som udgangspunkt vil få denne ydelse. Overgangsbeløbet er tænkt som en standardkompensation, som man kan få, således man kan komme videre. Overgangsbeløbet kan fx dække flytteomkostninger, udgifter til hjælp i hjemmet eller begravelsesomkostninger. Hvis du har fået udbetalt et overgangsbeløb, så kan du ikke tillige kræve begravelsesomkostningerne dækket, fordi det forudsættes, at overgangsbeløbet også går til dækning heraf. I 2015 udgør overgangsbeløbet 156.500 kr.

Begravelsesomkostninger:
Begravelsesudgifter kan ikke kun kræves af ægtefæller/samlevere og børn. Det kan nemlig som udgangspunkt kræves af alle, som der har afholdt udgifterne til begravelsen. Man kan alene få rimelige begravelsesudgifter erstattet. Der er ikke nogen decideret beløbsgrænse, men omkring 30.000 kr. menes at være rimeligt, med mindre særlige omstændigheder gør omkostningerne ved begravelsen højere. De udgifter, som man normalvist kan gøre gældende er:
– Kiste.
– Rustvogn.
– Dødsannonce.
– Gravsten.
– Bespisning.
– Sørgetøj.

Derimod er udgifter til vedligeholdelse af gravstedet som udgangspunkt ikke omfattet.
Hvis det er muligt at få dækket begravelsesomkostningerne et andet sted fra fx via egen forsikring eller begravelseshjælp fra det offentlige, så skal disse muligheder udtømmes først.

Forsørgertabserstatning til andre:
Der er endvidere en hjemmel til, at andre end ægtefæller/samlevere og børn kan få forsørgertabserstatning. Det kunne fx være stedbørn eller plejebørn, men også søskende til afdøde eller lignende. Man ser her på den faktiske forsørgelse, og det er denne faktiske forsørgelse, som der danner grundlag for ens erstatningskrav. De oven for nævnte udmålingsregler finder altså ikke anvendelse over for denne personkreds, og dermed gælder minimumserstatningsbeløbet heller ikke.