Fritidsulykke

Hvordan er jeg forsikret, hvis jeg kommer til skade i min fritid?

Hvis du kommer til skade i din fritid, så er der ingen dækning, med mindre du selv har forsikret dig imod en eventuel tilskadekomst. Den mest almindelige dækning er en ulykkesforsikring.

Generelt om ulykkesforsikringer:
Du kan selv tegne en ulykkesforsikring. Her skal du som oftest foretage nogle valg i forbindelse med oprettelsen heraf. Du skal både tage stilling til i hvor stort et omfang, at du ønsker dækning (heltidsforsikring eller deltidsforsikring), og du skal tillige beslutte dig for størrelse af forsikringssummen, såfremt du kommer til skade.
Her er 500.000 kr. eller 1.000.000 kr. de mest anvendte takster. Såfremt du vælger dækning for 1.000.000 kr., så er det forsikringsudbetalingens størrelse ved en méngrad på 100 %. De ovennævnte valg har selvsagt betydning for din præmiebetaling. Derfor må du opveje vigtigheden af din forsikringsdækning og størrelsen heraf kontra din villighed til at betale forsikringspræmien.

Forskellige former for ulykkesforsikring:
Du kan også være ulykkesforsikret gennem dit arbejde/pensionsselskab m.v. Dette vil som oftest fremgå af din arbejdskontrakt eller pensionsindbetalingsordning. Dækningen på en sådan ulykkesforsikring er oftest afhængig af størrelsen af din pensionsordning eller dit ansættelsesforhold.

Der er mulighed for at tegne en lang række ulykkesforsikringer. Du kan tegne en familieulykkesforsikring, som der dækker hele familien – dog oftest kun indtil børnene fylder 18 år. Derudover kan du tegne en separat ulykkesforsikring til dine børn – en børneulykkesforsikring. Autoulykkesforsikringer – også kaldet en førerpladsdækning – dækker føreren af bilen, hvis denne skulle forulykke i et solouheld.

Man kan sagtens have mere end en ulykkesforsikring, som der dækker de samme skader. Du vil dermed opnå en højere erstatning, jo flere forsikringer du har. Nogle erstatningsposter er imidlertid kun tiltænkt som refusion af afholdte udgifter fx helbredsudgifter, hvorfor dette ikke udbetales mere end en gang – se mere nedenfor.
Hvis du dyrker ekstremsport, kører motorcykel eller på anden måde forøger risikoen for skade, så bør du altid undersøge, hvordan din dækning er i forbindelse med udøvelse af dine fritidsaktiviteter.

Hvad dækker en ulykkesforsikring?

Heltidsforsikring og deltidsforsikring:
De fleste personer kan vælge mellem en heltidsforsikring, som der dækker hele døgnets 24 timer og en deltidsforsikring, som der alene dækker uden for arbejdstiden. En heltidsforsikring yder også dækning, mens du er på arbejde. Det er ikke alle, som der kan tegne en deltidsforsikring, fordi arbejdstid og fritid ofte flyder sammen – typiske eksempler herpå er selvstændige og studerende.

Begrebet ”ulykke”:
Det er naturligvis altid en afvejning af den givne forsikringsaftale, hvornår der er tale om en ulykke i forsikringsaftalens forstand.
Som udgangspunkt er kravene for at være omfattet imidlertid, at skaden skal være sket pludseligt. Dermed skal perioden mellem ulykken og skaden være så kort så mulig, og der skal ydermere være en direkte sammenhæng mellem den skete skade og den indtrufne skade. Skader som sker ved påkørsel, fald eller lignende vil derfor altid være omfattet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ulykke og skade har den fornødne årsagssammenhæng, så bør du kontakte en advokat, som kan give dig rådgivning herom.

Dækningsomfang:
En ulykkesforsikring yder dækning, hvis du kommer ud for en ulykke, som der er omfattet af det oven for beskrevne ulykkesbegreb. Der er ikke dækning, hvis du bliver syg, får en blodprop, er påvirket af alkohol eller stoffer, eller hvis du har fremkaldt skaden ved forsæt eller grov uagtsomhed.

Hvad erstattes?

Hvis du har tegnet en ulykkesforsikring, så er du dækket, såfremt du skulle få et varigt mén, eller du har behandlingsudgifter. Derudover dækker en ulykkesforsikring, hvis du skulle afgå ved døden på grund af din tilskadekomst. En basisulykkesforsikring dækker ikke yderligere erstatningsposter.
Erstatningsposter såsom tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte og erhvervsevnetab kan dermed alene opnås, hvis der er en ansvarlig skadevolder, som du kan rette et krav imod.

Helbredsudgifter:
Der kan rettes et krav for de udgifter, som du har haft i forbindelse med din ulykke. Det dækker blandt andet udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, proteser og lignende. Der er både mulighed for at få refunderet allerede afholdte udgifter, men der kan også ske udbetaling af et kapitaliseret beløb. En sådan udbetaling er beregnet til ens fremtidige behandlingsudgifter.

Det anbefales, at du gemmer alle gamle fakturaer, således du lettest muligt kan godtgøre dine faktiske udgifter.
Dine helbredsudgifter bliver kun dækket en gang, hvorfor du ikke har krav på dækning fra en eventuel ansvarlig skadevolder, når du allerede har fået udbetalt beløbet fra din egen forsikring.

Varigt mén:
Du kan ligeledes få godtgørelse for varigt mén af din ulykkesforsikring. Normalt er man berettiget til varigt mén, hvis ens varige mén er større 5 %. Dette er ikke nødvendigvis tilfældet, når det er ens egen ulykkesforsikring, som der skal udbetale varigt mén godtgørelse. Du bør derfor altid undersøge din police, således du ved, hvor lille en méngradsdækning, som din ulykkesforsikring giver.

Varigt mén udbetales ellers i overensstemmelse med din forsikringspolice. Hvis du har tegnet dækning for 1.000.000 kr. i tilfælde af skader, så vil du få 10.000 kr. pr. méngrad, som du påføres ved skaden. De 10.000 kr. ganges med den varige ménprocent, hvorefter beløbet kapitaliseres med en faktor på 10.