Insolvent dødsbo

Hvis et dødsbo er insolvent, således at boets aktiver samlet set ikke er tiltrækkelige til dækning af boets passiver, udleveres boet til bobestyrerbehandling.

Hvornår er et dødsbo insolvent?

Hvis det vurderes, at boets aktiver sammenlagt med tillæg af indtægter i boet, ikke er tilstrækkelige til dækning af boets passiver (gæld), anses dødsboet for at være insolvent. Afgørende for bedømmelsen af, hvorvidt boet er insolvent, er aktivernes aktuelle salgsværdi. Er fast ejendom indblandet, vil det typisk være en skønsmæssig vurdering af, hvornår man forventer, at ejendommen kan blive solgt og i så fald, hvad det formodes, at ejendommen økonomisk kan indbringe.

Er insolvensen allerede åbenbar ved det indledende møde med boets arvinger, bliver boet direkte udleveret til insolvensbehandling. Boet udleveres ofte i praksis først til en anden skifteform, hvorefter insolvensen først konstateres senere i forløbet.

Det er skifteretten, der foretager en vurdering af insolvensen samt beslutter, om boet skal under insolvensbehandling. Skifteretten vælger herefter en bobestyrer og er sit valg heraf hverken afhængig af afdødes eventuelle ønsker i testamentet eller autorisationsordningen, som ellers er gældende for solvente bobestyrerboer. Valget af advokat falder på en, som både har erfaring med dødsbobehandling og insolvensbehandling, da konkurslovens regler i et vist omfang tilsvarende gælder for insolvente dødsboer.

Bobestyrerens opgave under skiftet

Overordnet set skal bobestyreren sikre og realisere boets aktiver, således de økonomiske midler i boet kan udloddes til de kreditorer, der er berettigede til dækning.

Da en bobestyrer i et insolvent dødsbo varetager kreditorernes interesser, skal væsentlige beslutninger forelægges kreditorerne, og der skal i forlængelse heraf indkaldes til bomøder, såfremt en kreditor forlanger det. Endvidere sørger bobestyreren for at give kreditorerne vejledning i forbindelse med deres klageadgang til skifteretten.

Hvem har bestemmelsesretten i et insolvent dødsbo?

Kreditorerne har bestemmelsesretten i et insolvent dødsbo, men bobestyreren er, ligesom i solvente bobestyrerboer, forpligtet til at sikre sig, at der ikke af kreditorerne træffes åbenbare uhensigtsmæssige beslutninger eller beslutninger, der strider mod en andens ret. I så henseende kan bobestyreren tilsidesætte deres beslutning.

Kreditorernes krav på dækning

Ved fordeling af boets midler bliver kreditorerne inddelt i kategorier og opnår således dækning i en bestemt rækkefølge efter den såkaldte konkursorden.

Kravene dækkes i insolvente dødsboer i følgende rækkefølge:

1. Separatistkrav (eksempelvis håndpant)
2. Rimelige begravelsesudgifter
3. Krav på en tilbagebetaling af for meget udbetalt pension. Det skal bemærkes, at omkostninger, som indgår i boet, i forlængelse af en tvangsauktion over en fast ejendom forlods anvendes til betaling af bobestyrerens arbejde i relation til tvangsauktionen.
4. Massekrav ifølge §93 i konkursloven: omkostninger ved behandling af boet, pådraget gæld ved behandling af boet, øvrige krav, der er stiftet i tidsrummet mellem dødsdagen og afgørelsen om insolvensbehandling.
5. Sekundære massekrav herunder retsafgift.
6. Simple krav: alle andre krav, der ikke kan kategoriseres som ovenstående.
7. Efterstillede krav, herunder krav på renter, krav på baggrund af et gaveløfte eller bøder.

Bobehandlingens forløb

Efter skifterettens udlevering af boet til bobestyrerbehandling, indrykker bobestyreren en bekendtgørelse i Statstidende angående insolvensbehandlingen. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med indrykning af præklusivt proklama. Et proklama fungerer som en slags annonce i Statstidende, hvorefter kreditorerne får en proklamafrist på 8 uger til at anmelde de eventuelle krav, de måtte have mod boet. Kravet vil som udgangspunkt bortfalde (prækludere), såfremt fristen overskrides. Når de 8 uger er forløbet, vil bobestyreren herefter have et samlet overblik over boets gæld.

Efter proklamafristens udløb skal der endvidere udfærdiges en åbningsstatus, som giver overblik over boets aktiver og passiver. Denne sendes til boets kreditorer, Skat samt skifteretten. Bobestyreren skal herefter undersøge grundlaget for kravene, som bliver anmeldt i boet. Der gives efterfølgende en fortegnelse over kravene til kreditorerne sammen med bobestyrerenes indstilling til, hvorvidt disse krav bør anerkendes. Protesterer ingen af kreditorerne mod et krav, som bobestyreren tilsvarende har anerkendt, er det herefter godkendt. Det skal af bobestyreren også undersøges, om afdøde i sin levetid har foretaget forrykkende dispositioner såsom favorisering af bestemte kreditorer i forhold til andre ved betaling af disse kreditorers krav. Sådanne dispositioner kan omstødes. Dette indebærer, at boet, under visse betingelser, kan forlange pengene tilbage fra den pågældende kreditor.

Efter afklaring af boets forhold, udfærdiger bobestyreren et udkast til regnskab, den endelige udlodning og redegørelse over behandling af boet.

Med henblik på behandling af regnskab og udlodning indkaldes kreditorerne til et afsluttende bomøde. Denne indkaldelse skal ske med 2 ugers varsel gennem bekendtgørelse i Statstidende eller ved almindeligt brev. I bekendtgørelsen skal det være angivet, hvad dividenden udgør (dvs. den procentdel af gælden, der formodes dækket). På mødet vil kreditorerne have mulighed for at udtale sig om udlodningen og regnskabet. Endeligt vil udkastet blive stadfæstet på bomødet, medmindre det lider af mangler.