Kontrakt – Salgs- og leveringsbetingelser
Nogle forhold er vigtigere at have præciseret i sin aftale end andre. Punkter såsom salgs-, leverings- og betalingsbetingelser er bestemt nogle af de vigtigste erhvervsmæssige forhold, som man bør have styr på. Disse betingelser er i særdeles vigtige, fordi de danner grundlaget for hele aftalens beståen.
Jo mere præcise aftaler I har, jo mindre risiko er der for, at I vil komme i en konflikt om, hvorvidt der foreligger misligholdelse af aftalen. Der bør være taget stilling til disse betingelser inden, man påbegynder ens kontrakt-forpligtigelser.
Der indgås salg-, leverings- og betalingsbetingelser i stort set alle aftaler. Dette gælder både i erhvervsforhold, men også mellem forbrugere og virksomheder. Salgs- og leveringsbetingelser regulerer forhold såsom hvor, hvornår, og hvem der bærer ansvaret under leveringen osv. Betalingsbetingelser regulerer forhold såsom hvor, hvornår og hvordan betalingen skal ske.
Misligholdelse
Når man har aftalt en række betingelser om de nærmere salgs-, levering og betalings-betingelser, så bør man også have taget stilling til, hvad der skal ske, såfremt betingelserne ikke overholdes. Konsekvenserne af manglende overholdelse kan med fordel skrives ind i salgsbetingelserne. Her kan man fx indskrive, at en for sen betaling medfører et gebyr eller lignende. Det er op til parterne at bestemme, hvilken retsvirkning misligholdelse skal have.
Såfremt aftalen misligholdes, men der ikke er bestemt nogle specifikke retsvirkninger i forbindelse med misligholdelse, så er det den almindelige lovgivning, som der er gældende. Her tænkes navnlig på købeloven, aftaleloven og almindelige obligationsretlige principper.
Der kan aftales forholdsvis brede rammer for betalingensbetingelserne. Der kan betales på en lang række måder og på en række tidspunkter. Der kan betales forud, kontant ved levering, eller der kan ydes kredit. Kredit er naturligvis mest gunstigt for køberen, og man bør som sælger være påpasselig med, hvem man yder kredit til. Ikke-offentlige institutioner kan rykke for betaling med et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse.
Såfremt der er tale om kontraktparter, hvoraf ingen af dem er forbruger, så kan man med fordel vælge at indgå en voldgiftsaftale. På denne måde kan eventuelle opståede tvister afgøres hurtigere og billigere frem for hos de almindelige domstole.
Betingelsernes klarhed
Betingelserne skal være så tydelige som overhovedet muligt. Den deklaratoriske hoved-regel er, at sælger udfærdiger salgs- og leveringsbetingelserne. Det er den nemmeste måde, hvorpå sælger kan sikre sig over for sin køber.
Sætningerne i betingelserne bør være korte og præcise. Del gerne betingelserne op i forskellige undergrupper, således de er overskuelige for begge parter.
Rådgivning
Det anbefales, at du får bistand i forbindelse med udfærdigelse af dine salgs- og leveringsbetingelser. Det ovennævnte er alene vejledende, og derfor passer de ikke nødvendigvis til netop dine behov.