Udvidet samlevertestamente – fast lav pris på 2.900 kr.
Samlevende har ikke legal arveret efter hinanden. Heller ikke selvom de har boet sammen i mange år, har børn sammen eller lignende. Derfor skal samlevende oprette testamente, hvis de ønsker at sikre hinanden.
For bedst mulig sikring af sin samlever må man i stedet indgå ægteskab. Ægtefæller skal ikke betale boafgift, mens samlevende begunstiget i et testamente skal betale 15 % i boafgift.
Derudover kan en ægtefælle med børn opnå op til 15/16 af fællesboet med ægtepagt og testamente til fordel for ægtefællen, hvorimod en samlever med børn og et udvidet samlevertestamente alene kan få op til 7/8 af den afdødes formue, som er friarven. Det resterende er børnenes tvangsarv. Hvis ikke der er børn i hhv. ægteskabet, samlivet eller særbørn, så vil en ægtefælle automatisk få hele afdødes formue. En samlever vil imidlertid intet få, da den afdøde samlevers formue vil gå til dennes forældre, eller søskende hvis forældrene er døde.
Ægteskab er imidlertid ikke den rigtige løsning for alle, og derfor bør I overveje at oprette et gensidigt samlevertestamente, eller hvis man opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente.
Udvidet samlever testamente
Hvis du og din samlever opfylder følgende betingelser, så kan i udarbejdet et udvidet samlevertestamente mellem jer:
- I har boet sammen i mindst 2 år.
- I har fælles børn sammen.
- I skal kunne indgå ægteskab med hinanden, og dermed kan søskende eller andre slægtninge i opadgående eller nedadgående linje ikke udforme et udvidet samlevertestamente.
- Det udvidede samlevertestamente skal være gensidigt.
Med et udvidet samlevertestamente kan i arve hinanden som ægtefæller med fuldstændigt særeje ville arve hinanden med testamente – altså 7/8 af afdødes formue. Uskiftet bo er ikke en mulighed mellem samlevende.
Et udvidet samlevertestamente giver endvidere længstlevende mulighed for at udtage genstande til personligt brug forlods, få suppleringsarv, udtagelsesret og henstand med arvens betaling til livsarvinger ligesom ægtefæller.
Gensidigt samlevertestamente
Hvis ikke I opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, så kan I stadig sikre hinanden i form af et gensidigt samlevertestamente. Her opnår I ikke samme fordele, som et udvidet samlevertestamente giver fx udtagelsesret og mulighed for suppleringsarv.
I får imidlertid mulighed for med et gensidigt samlevertestamente at indsætte hinanden som arvinger af alt, der ikke er tvangsarv. Dermed kan samleveren få op til ¾ af den afdødes formue, hvis afdøde har børn (livsarvinger). Hvis ikke afdøde har børn kan samlevende råde over hele formuen, og man kan testere hele sin formue til sin samlever.