En ændring af selskabsloven gør det nu muligt, at stifte et anpartsselskab med en selskabskapital på kr. 50.000 frem for kr. 80.000. Ændringen af selskabsloven træder i kraft pr. 1. januar 2014. Man kan stadig anvende reglerne om “rullende kapital” til at stifte et både et holdingselskab og et driftsselskab med samme kr. 50.000.
Kapitalkravet i aktieselskaber vil fortsat være kr. 500.000. Som hidtil kan man nøjes med at indbetale 25% af selskabskapitalen, hvilket vil sige kr. 125.000.
Ændringen af selskabsloven medfører endvidere, at det ikke længere er muligt at stifte et S.M.B.A. Derimod er det nu muligt, at stifte et såkaldt iværksætterselskab (IVS).