Straffelovens §289 – Skatte- og Momssvig
Hvad er skatte- og momssvig?
Overtrædelser af straffelovens § 289 er karakteriseret som økonomisk kriminalitet – eller en såkaldt formueforbrydelse.
Fiskal lovgivning:
Når der rejses tiltale efter straffelovens § 289, så er der tale om overtrædelse af fiskal lovgivning.
Fiskal lovgivning er love vedrørende skat, moms og told. Det er de enkelte særlove, der afgør, hvornår der er sket overtrædelse af loven. Dermed er bestemmelsen i straffeloven alene en udmålingsregel. Straffeloven forhøjer strafferammen ved overtrædelse af særlig grov karakter efter speciallovgivningen (fx momsloven, toldloven, skattekontrolloven eller lignende). Det er altså muligt at have begået en overtrædelse af speciallovgivning uden at blive straffet efter straffelovens § 289 – denne har en betingelse om, at der skal være tale om særligt grove overtrædelser.
Sagerne om moms- og skattesvig er af meget forskellig karakter. Dette skyldes til dels, at det er forskelligt, hvilken fiskal lovgivning der påstås overtrådt, og dermed danner rammen om sagen. Derudover kan den påståede overtrædelse være sket på flere måder, hvilket gør hver sag forskellig. Din forsvarsadvokat vil kunne rådgive dig om, hvordan din sag behandles bedst fremadrettet.
Kravet om unddragelse/tilegnelse:
Såfremt Anklagemyndigheden vurderer, at der er sket overtrædelse af fiskal lovgivning, så skal der ydermere klarlægges, hvorvidt der er sket tilegnelse eller unddragelse og i hvilket omfang. Størrelsen af unddragelsen/tilegnelsen har stor betydning for, hvordan sagen behandles efterfølgende, fordi det har betydning for straffastsættelsen.
I praksis skelnes der som udgangspunkt mellem sager, hvor der er unddraget for mere eller mindre end 500.000 kr. Her finder straffelovens § 289 som regel kun anvendelse, hvis der er unddraget for mere end 500.000 kr.
Der er imidlertid flere momenter, der har betydning for, hvorvidt der kan tiltales og dømmes efter straffelovens § 289 eller alene efter særlovgivningens sanktionsregler.
Det anses at være en skærpende omstændighed, hvis unddragelsen/tilegnelsen er udført systematisk, og/eller hvis det har været svært at opdage. Derimod gør formildende omstændigheder sig gældende, hvis vedkommende melder sig selv, eller overtrædelsen til dels skyldes dårlig rådgivning.
Beløbsgrænsen er altså ikke definitiv, da de konkrete omstændigheder i den givne sag har stor betydning for dets senere behandling.
Strafferammen:
Strafferammen efter særlovgivningen er ikke ligeså høj som strafferammen i straffelovens § 289. Derfor anvendes straffelovsbestemmelsen kun ved særligt grove overtrædelser af den fiskale lovgivning.
Straffelovens § 289 har en strafferamme på op til 8 års fængsel. Det er imidlertid sjældent, at denne strafferamme anvendes fuldt ud i forbindelse med sager om økonomisk kriminalitet. Dette skyldes, at der ofte er en række formildende omstændigheder, der gør sig gældende i de konkrete sager. Din forsvarsadvokat vil kunne fremhæve alle de omstændighederne i sagen, der kan gøre straffen så lille som muligt.
Straffelovens § 289 om skatte-, moms-, og toldsvig:
- 289. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.
- Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.
- Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antal forbrydelser er begået.