Straffeloven §281 – skyldnersvig
Hvad er skyldnersvig?
Der kan rejses tiltale for skyldnersvig, såfremt man bevidst svækker mulighederne for at betale sin gæld, og samtidig giver sig selv eller andre en økonomisk gevinst. Svækkelsen kan angå en kreditor såvel som alle ens kreditorer generelt.
Der skelnes i bestemmelsen mellem tre typer af skyldnersvig.
Nr. 1:
Skyldnersvig kan fx foreligge, hvis en person sælger et aktiv og beholder hele salgssummen selv, selvom aktivet er pantsat som sikkerhed for et tilgodehavende. Bestemmelsen omfatter enhver råden, som er uforenlig med den rettighed, som en kreditor har i aktivet.
Nr. 2:
Bestemmelsen omhandler selskaber eller privatpersoner, der er taget under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling. Hvis et selskab eller en privatperson er undergivet følgende, så kan der rejses tiltale mod vedkommende, såfremt kreditorernes muligheder for at få deres tilgodehavende tilbage igen forringes. Beskyttelsen i bestemmelsen gælder både simple og privilegerede kreditorer.
Man kan godt blive straffet for skyldnersvig, selvom den konkursramte ikke selv, men en tredjemand opnår fordel af den forringelse kreditorerne lider. Her kan som udgangspunkt både rejses tiltale mod den konkursramte og den tredjemand, som opnår fordel på bekostning af den konkursramtes kreditorer.
Nr. 3:
Endelig er der bestemmelsens tredje type af skyldnersvig, hvorefter der kan rejses tiltale, såfremt en person forringer enkelte kreditorers muligheder for at få deres tilgodehavender tilbage. Bestemmelsen omfatter også alle kreditorernes mulighed for universalforfølgning.
Der kan rejses tiltale efter denne bestemmelse, hvis en person ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter forringer en kreditors muligheder for at få sit tilgodehavende.
Det er ikke et krav, at vedkommende er insolvent eller er i økonomisk krise i øvrigt.
I praksis er bestemmelsen anvendt i forbindelse med selskabstømningssager.
Strafferammen:
Skyldnersvig har som udgangspunkt en strafferamme på op til 1 år og 6 måneders fængsel. Strafferammen er imidlertid op til 8 år i grovere tilfælde af skyldnersvig.
Det sker sjældent, at strafferammen anvendes fuldt ud, da der kan være en række formildende omstændigheder i den konkrete sag. Det er din forsvarsadvokats opgave at fremdrage alle de momenter i sagen, som taler for så lille en straf som muligt.
Retspraksis:
Det er Anklagemyndigheden, der skal bevise, at den tiltalte er skyldig i skyldnersvig. Dette kan være svært at bevise, fordi de faktiske omstændigheder i sagen kan være helt legale.
Skyldnersvig har haft begrænset anvendelse i retspraksis, hvilket til dels skyldes, at det kan være svært at bevise.
Straffelovens § 283 om skyldnersvig:
§283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
- 1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,
- 2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,
- 3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.
- Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.