Stiftelse med værdier – Apport
Når man stifter et aktieselskab eller et anpartsselskab, stilles der lovgivningsmæssige krav om en vis startkapital, der skal indskydes i selskabet. For aktieselskaber er kravet på mindst 500.000 kr. og for andelsselskaber 50.000 kr. Indskuddet kan naturligvis erlægges kontant, men også aktiver kan udgøre startkapitalen eller udgøre en del heraf. Eksempler på sådanne aktiver kan være maskiner, biler, værktøj og lignende. Derimod kan arbejdsforpligtelser ikke være en del af apportindskuddet.
For at et aktiv kan medregnes som en del af startkapitalen, skal en vurderingsberetning udarbejdes af en uvildig revisor, således at aktivet værdisættes til den reelle værdi. Denne vurderingsberetning skal vedlægges de øvrige stiftelsesdokumenter ved selskabets anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Apportindskud kan ikke anvendes i forbindelse med stiftelse af iværksætterselskaber, men her er kravet til gengæld alene en startkapital på mindst 1 kr.