Syn og skøn
Hvad er syn og skøn?
Syn og skøns primære formål er at påvise de faktiske forhold i sagen. Det spiller ofte en stor bevismæssig betydning i entreprisesager. Der er tale om en teknisk vurdering af de faktiske forhold og ikke en juridisk vurdering. Der afholdes som udgangspunkt en syns- og skønsforretning, hvor den sagkyndige beser det omtvistede, og derefter udfærdiger en rapport herudfra. Der er imidlertid sket ændringer i praksis, således man nu lettere kan inddrage ensidigt indhentede erklæringer fra sagkyndige, jf. nærmere herom nedenfor. Dermed er traditionel syns- og skønsforretning ikke den eneste mulighed for fremlæggelse sagkyndige erklæringer. Førhen blev ensidige erklæringer ikke tilladt inddraget, og hvis de blev inddraget, så blev de alene tillagt ganske lille bevismæssig betydning.
Omkostning og tidsperspektiv:
Man bør før, at man anmoder om en syns- og skønsforretning være opmærksom på, at det er forholdsvist omfattende. Dette skyldes både den uvildige sagkyndiges betaling for sin erklæring, men derudover kræves det tillige, at byggeriet ligger stille i perioden, indtil den sagkyndige er fremkommet med sin erklæring. Den sagkyndige skal have mulighed for at besigtige det omtvistede (selve synet), hvorefter den sagkyndige skal have tid til at udfærdige sin skønsrapport (selve skønnet) – først herefter får bygherren og entreprenøren besked om erklæringens indhold, og dermed kan de nødvendige udbedringer først foretages efter denne proces. Dette kan blandt andet have stor økonomisk betydning, hvis man har nogle dyre byggelån, som man endnu ikke har kunnet indfri til fordel for realkreditlån på grund af byggeriets stilstand.
Ensidigt indhentede beviser:
For at minimere udgifterne i entreprisen er det altid en god ide at få tvisten afgjort så hurtigt så muligt. Herved er der en stor fordel i en hurtig proces, fordi arbejdet kan fortsættes, og derved sker en besparelse.
I 2013 ændrede Højesteret praksis for, hvorvidt ensidigt indhentede beviser kunne fremlægges. En bygherre er efter 2013 berettiget til at fremlægge egen fotodokumentation. Dette er hidtil blevet nægtet, og hvis det blev tilladt, så kunne det ikke tillægges stor bevismæssig betydning.
En sagkyndig skønsmands besigtigelse kan nu i stedet ske ved, at han ser på de af bygherren tagne billeder i stedet for en fysisk besigtigelse. Man kan på denne baggrund hurtigere komme videre med entreprisen, fordi man ikke skal vente på skønsmandens fysiske besigtigelse, hvilket som oven for nævnt kan være en omstændig proces. Dette må anses at være en forbedring af bygherrens og en forværring af entreprenørens retsstilling.
Udbedringen kan altså ske umiddelbart efter, at man har taget billederne. Billederne kan med fordel ses i sammenhæng med en fysisk besigtigelse af en sagkyndig af det omtvistede.
Det er vigtigt, at man stadig husker på, at adgangen til at inddrage ensidigt indhentet fotomateriale ikke er ubetinget. Det kan nægtes inddraget, og derfor kan det være risikabelt, hvis man alene bygger sin sag på eget fotomateriale. Dermed kan og bør man i de fleste situationer vente indtil, at der kan ske fysisk besigtigelse af en sagkyndig skønsmand.
Ensidigt indhentet fotodokumentation bør som udgangspunkt kun bruges ved uopsættelige mangler, fordi disse kræver udbedring hurtigt. Selvom det er her en bygherre har størst sandsynlighed for at få lov at fremlægge eget fotomateriale, så har han ikke en ubetinget ret hertil. Du bør derfor søge juridisk bistand, hvis du er i tvivl om, hvorvidt ensidigt indhentet fotomateriale er tilstrækkeligt at føre en sag på.
Syn og skøn ved domstolene
Anmodning:
Syn og skøn skal anmodes om så hurtigt så muligt i forbindelse med en retssag. Man kan fortabe retten til at få foretaget syn og skøn, såfremt en anmodning fremsættes for sent.
Udmeldelse af skønsmand:
Retten udmelder herefter en skønsmand, hvis det skønnes hensigtsmæssigt i den givne sag. Skønsmanden besigtiger fysisk det omtvistede (synet), hvorefter han udfærdiger en sagkyndig erklæring (skønnet). Skønsmanden besigtiger ud fra et skønstema. Dette skønstema fastsættes på baggrund af parternes spørgsmål til den sagkyndige. Spørgsmålene skal vedrøre sagens faktum, og den sagkyndige kan alene tage stilling til tekniske og ikke juridiske spørgsmål.
Omkostninger:
Skønsmanden skal før syns- og skønsforretningens afholdelse komme med et overslag på, hvor meget skønsforretningen vil komme til at koste. Derudover skal den sagkyndige også komme med en tidsplan. Det tidsmæssige perspektiv kan have stor betydning, hvis man alene går og venter på syns- og skønsforretningens afklaring.
Syn og skøn kan være meget omkostningsfuldt og tage lang tid, og derfor bør man altid overveje, om det er nødvendigt for sagens oplysning.
Nyt syn og skøn:
Udgangspunktet er, at der ikke kan afholdes et nyt syn og skøn. Man kan altså ikke kræve en ny skønsforretning, blot fordi man ikke er enige i skønsmandens vurdering. Der er en streng praksis for, hvornår der kan kræves et nyt syn og skøn.