Trafikulykke

Svie og smerte er en midlertidig ydelse, som der udbetales til dig som skadelidt i perioden, hvor du er syg. Hvis du er sygemeldt vil du altid have krav på svie og smerte, mens du i visse tilfælde også kan være berettiget til godtgørelse, selvom du ikke er sygemeldt. Du vil måske have et krav på svie og smerte, hvis du fortsat har mange smerter, eller hvis du er underlagt behandling for din skade. Du bør rådføre dig med en advokat, således du får rettet dit krav på svie og smerte for hele perioden, hvortil du kan være berettiget.
I 2015 udgør godtgørelsen 190 kr. pr. dag, hvor man er syg.

Varigt mén er en godtgørelse, som du kan få, hvis du pådrager dig en skade i forbindelse med et trafikuheld, hvor dine gener er permanente. Du skal som minimum have en méngrad på 5 % for at få godtgørelse. Fastsættelse af méngradsprocenten kan enten aftales mellem dig som skadelidt og det forsikringsselskab, som repræsenterer skadevolderen. Alternativt kan Arbejdsskadestyrelsen give deres udtalelse om det varige mén.

Det er frivilligt, om i ønsker Arbejdsskadestyrelsens vurdering, og det er også frivilligt, hvorvidt i ønsker følge vurderingen. Den frivillige ordning vælges oftest i praksis som en upartisk vurdering. Arbejdsskadestyrelsen kan tage stilling til det varige mén, selvom der ikke er tale om en arbejdsskade. Den varige mén godtgørelse kapitaliseres med en kapitaliseringsfaktor på 10. Varigt mén udbetales ud fra en fastlagt takst, som i 2015 udgør 8.300 kr. pr. méngrad.

Der gives erhvervsevnetabserstatning, hvis du i forbindelse med et trafikuheld pådrager dig en sådan skade, så du lider et varigt indtægtstab, fordi din erhvervsevne er nedsat. Her skal du som skadelidt som minimum have et erhvervsevnetab på 15 % for at få erstatning. Ligesom ved varigt mén kan erhvervsevnetabets størrelse aftales mellem dig som skadelidt og skadevolderens forsikringsselskab.
Ellers kan Arbejdsskadestyrelsen også her foretage en vurdering af ens fremtidige erhvervsevne.
Ens erhvervsevnetab kan først endeligt fastsættes, når skadens omfang er stabilt, og dine revalideringsmuligheder er klarlagte. Erhvervsevnetabserstatningen beregnes ud fra din hidtidige årsløn, som der kapitaliseres med 10.

Du kan som pårørende til en afdød være berettiget til forsørgertabserstatning. Her er det primært ægtefæller og samlevende, som der har krav herpå. Børn, som der mister en forældre, vil ligeledes som udgangspunkt være berettiget. Det er erstatningsansvarslovens regler, som der finder anvendelse ved udmålingen af erstatningens størrelse. Det vil sige, at du som ægtefælle eller samlevende vil have krav på 3 gange den årsløn, som afdøde har haft i tiden op til dødsfaldet.

Børn vil i stedet have et krav efter den sociale lovgivning, hvor de vil være berettiget til normalbidraget for forældre. Her kan eventuelt ske forhøjelse alt afhængig af afdødes indkomst op til dødsfaldet.
Der foreligger til den ovennævnte persongruppe ikke noget krav om faktisk forsørgelse. Hvis du derimod ikke er blandt den ovennævnte personkreds, men der forelå en faktisk forsørgelse mellem dig og afdøde, så kan du ligeledes være berettiget til forsørgertabserstatning. Her er det ikke en standardiseret takst, men i stedet den faktiske, dokumenterbare forsørgelse, som der danner grundlag for erstatningskravet.

Læs mere om forsørgertabserstatning her

Overgangsbeløb kan udbetales til pårørende til en afdød. Personkredsen er forholdsvis bred, men overgangsbeløbet udbetales kun en gang, og det går til den nærmeste pårørende. Der er imidlertid et krav om, at du på en eller anden måde skal have stået den afdøde så nær, at din økonomi vil blive påvirket af dødsfaldet.

Beløbet er tiltænkt at dække de udgifter, som du kan risikere at stå over for i forbindelse med, at en person nær dig er død. Her kan blandt andet nævnes udgifter til flytning, hjælp i hjemmet eller begravelsesomkostninger. Overgangsbeløbet udgør i 2015 156.500 kr. Hvis du er berettiget til at modtage overgangsbeløb, så kan du ikke særskilt kræve begravelsesomkostningerne dækket, da disse også er omfattet af denne godtgørelse.

Hvis du forulykker med din bil, og der ikke er andre implicerede i uheldet, så er der ingen ansvarlige skadevolder, som du kan rette dit krav imod. Derfor får du som udgangspunkt ikke nogen erstatning, hvis du kommer ud for et solouheld. Det er altså nødvendigt, at du selv forsikrer dig, hvis du ønsker dækning i tilfælde af soloulykker.

Der er to forsikringsmuligheder, som der yder dækning ved soloulykker. Du kan enten tegne en almindelig ulykkesforsikring eller en såkaldt førerpladsdækning. Der er forskel i dækningen af de to forsikringstyper.

En ulykkesforsikring vil dække nogle erstatningsposter, men du er imidlertid ikke ligeså godt dækket, som hvis du havde en ansvarlig skadevolder, hvortil du kunne rette et krav.
Det er som udgangspunkt kun godtgørelse for varigt mén, helbredelsesudgifter og svie og smerte, som du kan kræve dækket fra din ulykkesforsikring. Dermed må du overveje, hvor godt du ønsker at være dækket, hvis du skulle komme ud for en soloulykke. Jo bedre dækning, des højere præmiebetaling.
Førerpladsdækning:
Førerpladsdækningen giver en bedre dækning, end hvis du alene har valgt at tegne en almindelig ulykkesforsikring. Førerpladsforsikring er en udvidet ulykkesforsikring, som netop er tiltænkt at yde dækning ved soloulykker. Med en førerpladsforsikringsdækning vil du som udgangspunkt kunne gøre følgende krav gældende:
– Tabt arbejdsfortjeneste.
– Svie og smerte.
– Varigt mén.
– Erhvervsevnetabserstatning.
– Dækning af behandlingsudgifter.
– Forsørgertabserstatning til eventuelle efterladte. Herunder begravelsesudgifter.

Forsikringsselskabernes dækning kan variere, og derfor bør du altid gennemlæse forsikringspolicen, hvis du vil være helt sikker på, hvad den yder dækning for. En førerpladsdækning dækker både dig som forsikringstager, men den dækker også eventuelle lånere af bilen fx børn – forudsat ejeren har accepteret udlånet. Du kan som regel få en førerpladsdækning for ca. 300-400 kr. årligt.

Ved sammenstød med en anden bil, så vil der være en ansvarlig skadevolder at rette dit erstatningskrav imod. Der gælder nemlig et objektivt ansvar ved trafikulykker, og derfor kan man få erstatning fra den anden impliceredes forsikringsselskab uanset skyld.
Hvis ulykken er din skyld, så kan der ske nedsættelse eller bortfald af dit erstatningskrav.

Du skal som minimum have handlet groft uagtsomt, hvis dit erstatningskrav skal nedsættes eller bortfalde. Der kan fx være tale om spirituskørsel eller hensynsløs kørsel. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er berettiget til erstatning, så bør du altid rette henvendelse til en advokat, således du med sikkerhed ved, om der er et krav, som eventuelt kan gøres gældende.

Hvis du rammes af en flugtbilist, så er der ikke nogen kendt ansvarlig skadevolder, som du kan gøre dit erstatningskrav gældende imod. Det er imidlertid stadig muligt at opnå erstatning i denne situation.
DFIM har en puljeordning, som alle forsikringsselskaber indbetaler til. De dækker netop i tilfælde, hvor skadevolderen er ukendt eller er uden forsikring.