Uskiftet bo
Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager boet efter førstafdøde uden, at dødsboet skiftes, dvs. arven ikke udloddes til afdødes arvinger. I vurderingen af, hvorvidt uskiftet bo er en god idé eller ej bør både fordele og ulemper kortlægges.
Hvad indebærer et uskiftet bo?
Har du mistet din ægtefælle, kan du vælge at sidde i uskiftet bo og herefter økonomisk fortsætte som hidtil. Dødsboskiftelovens kapitel 14 og arvelovens kapitel 4 indeholder reglerne om uskiftet bo. Hensidden i uskiftet bo indebærer, at du fortsat kan råde over din afdøde ægtefælles formue, da boet ikke skal gøres op, og der heller ikke skal udbetales nogen arv. Du kan derfor frit anvende boets økonomiske midler til eksempelvis betaling af termin på jeres fælles ejendom. Kun ægtefæller kan hensidde i uskiftet bo. Den efterladte ægtefælle har mulighed for at sidde i uskiftet bo med fællesbørnene, men er ikke forpligtet hertil. Efterlod den afdøde ægtefælle sig særbørn, er uskiftet bo betinget af et samtykke fra dem.
Med uskiftet bo følger den fordel, at det er let at gøre formuen op. Omvendt indebærer det samtidig en række forpligtelser og begrænsninger i henhold til jeres fælles formue herunder, at du pålægges det fulde ansvar for førstafdødes gæld.
Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er muligt at indgå ægteskab med en anden, forinden boet er skiftet.
Oversigt over betingelser for at sidde i uskiftet bo
I det følgende opremses betingelserne for at hensidde i uskiftet bo:
- Den efterladte ægtefælle og førstafdøde må ikke være frasepareret.
- Længstlevende ægtefælle kan kun sidde i uskiftet bo med en formue, der er førstafdødes fælleseje. Det vil således være til hinder for hensidden i uskiftet bo, hvis afdøde havde fuldstændig særeje. I så henseende skal hele boet skiftes. Har afdøde både haft fælleseje og særeje, er det muligt at sidde i uskiftet bo med den del af formuen, der er fælleseje og skifte særejet. Der er ikke noget til hinder for, at efterlevende ægtefælle besidder aktiver, der tilhører denne som særeje.
- Længstlevende har kun en egentlig ret til at hensidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger. Har førstafdøde ægtefælle særbørn, skal de give samtykke til hensidden i uskiftet bo. Det er desuden muligt kun at skifte med nogle af børnene og samtidig sidde i uskiftet bo med andre. Hvis særbarnet repræsenteres af en værge eller skifteværge, betinges uskiftet bo af skifterettens samtykke. Man skal være opmærksom på, at længstlevende ægtefælle overtager afdødes forsørgelsespligt, hvis boet udleveres til uskiftet bo med førstafdødes mindreårige særbørn.
- Længstlevende skal opfylde det såkaldte solvenskrav både før og efter udlevering af boet. Dette indebærer, at økonomiske forpligtelser skal kunne opfyldes efterhånden, som de forfalder. Man må som længstlevende derfor ikke være under konkurs. I vurderingen indgår blandt andet pensioner samt forsikringssummer, der udbetales til efterlevende ægtefælle i forbindelse med dødsfaldet. Undtagelsesvis kan boet alligevel udleveres til længstlevende på trods af dennes insolvens, hvis det antages, at insolvensen er ubetydelig. Tilsvarende er gældende, hvis afdøde havde særbørn, der samtykker til uskiftet bo, selvom de har fået kendskab til den efterladtes insolvens.
- Længstlevende skal være myndig og må dermed ikke være umyndiggjort eller være under værgemål. Til trods for længstlevendes umyndighed kan boet udleveres til uskiftet bo, hvis skifteretten vurderer, at det vil være bedst for længstlevende.
Ulemper ved hensidden i uskiftet bo
Rådighed over boet må ikke misbruges
Længstlevendes rådighed over det uskiftede bo må ikke misbruges. Misbrugsreglerne er en væsentlig ulempe ved hensidden i uskiftet bo, da det kan føre til konflikter i den tilbageværende familie. Formålet med lovens regler om misbrug er at sikre, at længstlevende ikke forbruger hele formuen med den konsekvens til følge, at der ikke efterlades nogen arv til afdødes børn. Har førstafdødes børn mistanke om, at længstlevende misbruger sin rådighed, kan de kontakte skifteretten, der kan kræve boet skiftet. Hvorvidt der er tale om misbrug beror på en konkret vurdering. Længstlevende skal væsentligt have formindsket boet eller fremkaldt en nærliggende fare herfor. Eksempler på misbrug kan være et urimeligt forbrug, spekulationsforretninger, uforholdsmæssigt store begunstigelser eller tegning af pension og forsikring, der står i åbenbart misforhold til boets formue. Afdødes særbørn har i så henseende bevisbyrden for, at et misbrug har fundet sted. I den forbindelse er længstlevende forpligtet til, efter anmodning fra skifteretten, at give oplysninger om formuen. Har et misbrug faktisk fundet sted, kan arvingen stilles som om misbruget ikke har fundet sted ved at rejse et vederlagskrav mod længstlevende ægtefælle.
Hvis længstlevende ægtefælle eksempelvis har givet gaver eller arveforskud, der står i misforhold til boets formue, og modtageren er i ond tro om dispositionen, kan børnene under visse betingelser få de ydede gaver eller arveforskud omstødt. Det betyder, at gaven eller arveforskuddet tilbageleveres
Længstlevende kan ikke indgå nyt ægteskab
Som udgangspunkt kan længstlevende ægtefælle ikke indgå nyt ægteskab, før det uskiftede bo bliver skiftet. Inden man beslutter sig for at hensidde i uskiftet bo, bør man derfor overveje sandsynligheden for at indgå nyt ægteskab. Det er værd at bemærke, at et uskiftet bo skal opgøres på baggrund af boets værdier på tidspunktet for boets skifte. Værdistigninger på aktiver i boet får børnene således glæde af. Tilsvarende gælder for de aktiver, som længstlevende har erhvervet efter udlevering af boet, bortset fra lisforsikringer efter afdøde, hvis dødsfaldet har fundet sted efter den 31.12.2007 eller de pågældende aktiver er gjort til fuldstændigt særeje. Hvis der begæres skifte inden 3 måneder efter en eventuel gave eller arv er ydet, har ægtefællen mulighed for at holde disse dispositioner uden for skiftet.
Det er muligt for længstlevende at indgå nyt ægteskab, hvis førstafdødes børn giver afkald på skifte. Et sådan afkald betyder dog, at børnene samtidig giver afkald på retten til arv efter førstafdøde.
Efterladtes gældsansvar
Som længstlevende ægtefælle indtræder man i afdødes gældsforpligtelser. Det kan virke uoverskueligt og risikabelt at overtage en andens gældsforpligtelser og særligt i de tilfælde, hvor ægtefællerne ikke har haft fuldt indblik i hinandens økonomi. Lovgivningen har på baggrund heraf gjort det obligatorisk, at der i relation til ægtefælleudlæg indrykkes et proklama i Statstidende. Der er tilsvarende mulighed for, med skifterettens tilladelse, at udstede proklama inden udlevering af boet. Viser det sig efter udløbet af proklamafristen, at boet vil give underskud, kan man frigøres af gældsansvaret ved at gøre brug af den såkaldte udbakningsregel.
Et proklama i Statstidende har til formål at bekendtgøre dødsfaldet. Dette giver således kreditorer en 8-ugers frist til at fremsætte krav mod boet. Som udgangspunkt vil kreditorernes krav prækludere, dvs. bortfalde, såfremt 8-ugersfristen overskrides. Der findes dog krav, som undtagelsesvist ikke bortfalder, uanset fristen overskrides. Efter proklamafristens udløb får længstlevende et overblik over afdødes samlede gældsforpligtelser.
De skattemæssige virkninger
Der sker ikke en selvstændig beskatning af dødsboet. Dette indebærer, at længstlevende indtræder i afdødes skattemæssige stilling. Ægtefællen bliver derfor både beskattet af førstafdødes indkomst i dødsåret indtil dødsdagen og af egen indkomst i dødsåret.
Dette er en ulempe, fordi længstlevende på baggrund heraf mister fordelene ved et skifte, herunder eksempelvis skattefrie indtægter i boet i de efterfølgende 12 måneder i dødsboer, der skiftes privat og 24 måneder for så vidt angår bobestyrerboer, medmindre boet er skattepligtigt. Hvis boet er skattepligtigt, kan man som længstlevende i uskiftet bo endvidere ikke udnytte bofradraget på 5.500 kr. i 2016.
Indskrænkninger i længstlevendes testationskompetence
Kun ved testamente kan længstlevende råde over den del af formuen, som falder i arv efter denne. Dette indebærer, at længstlevende normalvis kan råde over halvdelen af arven ved testamente. Endvidere skal længstlevende iagttage tvangsarvingers ret til tvangsarv på ¼ af længstlevendes halvdel. Herefter kan der således rådes over 3/8 af det uskiftede bo.
Beregningerne kan blive indviklede, hvis der ved førstafdødes død eller senere skiftes med livsarvinger helt eller delvist (kaldet partielt skifte), fordi den del af boet, som falder i arv efter efterlevende ægtefælle ændres.
Udbakningsreglen – en fortrydelsesret
Finder man som længstlevende ud af, at de økonomiske midler eksempelvis er utilstrækkelige til dækning af afdødes gæld, har længstlevende ret til at fortryde hensidden i uskiftet bo. Hvis boet er insolvent, kan ægtefællen således begære boet taget under insolvensbehandling. Imødekommes en sådan anmodning og ægtefællen kan tilbagelevere det modtagne eller fralægge sig en eventuel berigelse, bliver ægtefællen frigjort af førstafdødes gældsforpligtelser. Reglen finder også anvendelse, hvis længstlevende har betalt gældforpligtelserne, inden boets insolvens er konstateret.
Det er fast antaget, at udbakningsreglen alene kan tages i brug, hvis anmodning om insolvensbehandling afgives kort tid efter, at insolvensen er konstateret. Ægtefællen skal derfor reagere hurtigt.
Fremgangsmåde ved ønske om hensidden i uskiftet bo
Ønsker du at sidde i uskiftet bo, skal du først og fremmest udfylde en blanket på www.domstol.dk benævnt ”anmodning om hensidden i uskiftet bo”. Sammen med en formueopgørelse (opgørelse pr. dødsdagen) sendes en blanket til skifteretten samt 500 kr. for betaling af retsafgift. Ægtefællen skal på blanketten desuden erklære, at betingelserne for uskiftet bo er opfyldt.
Udfærdigelse af formueopgørelse skal ske inden 6 måneder efter dødsfaldet. Opgørelsen skal indeholde oplysninger om førstafdødes og efterlevende ægtefælles formue, fuldstændigt særeje efter afdøde og/eller længstlevende. Endvidere skal den indeholde oplysninger om livsforsikringer og pensioner, der udbetales til længstlevende i forbindelse med afdødes dødsfald.
Modtager skifteretten ikke formueopgørelsen inden 6 måneder, kan skifteretten beslutte, at den skal udfærdiges af en bobestyrer.
Som førnævnt skal der indrykkes proklama i Statstidende i relation til boets udlevering til hensidden i uskiftet bo, således at efterlevende ægtefælle får et samlet overblik over afdødes samlede gældsforpligtelser.