Vi søger endnu en erfaren advokatsekretær
Har du flere års erfaring fra advokatbranchen på sagsbehandler / sekretær niveau, så er det måske dig, vi mangler på vores kontor i Kolding.
Vi søger en erfaren og kompetent medarbejder, der kan forestå selvstændig sagsbehandling indenfor primært ejendomshandler, personskadeerstatning og retssagsbehandling. Du vil i mindre omfang også komme til at berøre andre sagsområder.
Kendskab til Advosys er en fordel.
Vi forventer, at du giver vores klienter en god og imødekommende service og har såvel menneskelig som forretningsmæssig forståelse.
Send din ansøgning snarest muligt og senest den 17. marts 2017 til jh@hviid-advokater.dk. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte advokat Jesper Hviid.