Voldgiftaftaler og sager
Hvad er voldgift?
Voldgift skal aftales:
Det deklaratoriske udgangspunkt i dansk ret er, at tvister afgøres ved de almindelige domstole. Man kan imidlertid fravælge domstolsbehandling, og i stedet vælge konfliktløsning ved voldgift. Voldgift skal vedtages mellem parterne for at være gældende. Såfremt man efter tvistens opståen er enige om, at konflikten skal løses ved voldgift, så er dette stort set altid muligt. Der er også mulighed for at vælge voldgift før, at tvisten overhovedet opstår. Voldgift anses nemlig for aftalt mellem parterne på forhånd, hvis de har vedtaget de almindelige betingelser, som der henhører til regelsættene i AB 92, ABT 93 og ABR 89. Parterne kan dog stadig få sin sag afgjort ved de almindelige domstole, hvis de bliver enige herom. En opstået tvist i entrepriseretlige sager skal dermed afgøres af Voldgiftsretten for Bygge- og anlægsvirksomhed i København, hvis parterne har aftalt et af de ovenstående regelsæt.
Voldgiftsretter er anerkendte som afgørelsesmyndighed for private tvister. Den primære begrundelse herfor er, at parter skal have et frit valg. Derudover aflastes de almindelige domstole, således sagsbehandlingstiden her nedsættes.
Voldgiftsaftaler og forbrugere:
Voldgift kan ikke ligesom ved de oven for nævnte regelsæt være aftalt på forhånd. Her skal voldgift særskilt aftales efter tvisten er opstået. Der er altså tale om en ugyldig voldgiftsaftale, såfremt denne er indgået med en forbruger før en tvist er opstået. Som forbruger kan man anses at have accepteret voldgift efter tvistens opståen – netop hvis forbrugeren undlader at gøre gældende, at der er tale om en ugyldig aftale.
Sammensætningen af Voldgiftsretten:
En voldgiftssag kan afgøres af en eller flere dommere. Parterne har mulighed for selv at have indflydelse på, hvem der skal være dommer i den givne sag. I Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed deltager ofte en juridisk dommer og to teknikere (dommere med specialviden inden for tvisten). Parterne kan have flere forskellige sammensætninger af dommere, fordi de netop selv har medbestemmelse herover.
Det karakteristiske for voldgiftsretten er, at parterne i langt højere grad end hos domstolene kan være med til at bestemme, hvordan sagsbehandlingen og retsanvendelsen skal være i forbindelse med tvistløsningen.
Voldgiftsretten har mulighed for egenhændigt at udpege sagkyndige, som der skal udtale sig omkring relevante spørgsmål til sagens oplysning. Derudover kan de pålægge parterne at afgive alle relevante oplysninger til sagen. Voldgiftsretten kan desuden anmode de almindelige domstole om bistand i forbindelse med bevisoptagelse.
International voldgift:
I internationale sager bruges voldgift i høj grad – dette gælder især ved entreprisekontrakter. Dette skyldes som oven for nævnt, at det i langt højere grad er muligt at have medbestemmelse i forhold til flere forskellige forhold. Derudover kan man vælge voldgiftsbehandling i flere forskellige lande, selvom tvisten ikke er opstået der. Voldgiftskendelser kan også i højere grad end domstolsafgørelser fuldbyrdes.
Fordele og ulemper ved voldgift
Der er både fordele og ulemper ved voldgift frem for domstolsbehandling af tvister. Det er som udgangspunkt de enkelte parters individuelle behov, som der afgør, hvilken type konfliktløsning, som der er mest hensigtsmæssig for dem. I entreprisesager kan voldgift foretrækkes i en række tilfælde på grund af den kortere sagsbehandlingstid ved voldgiftsretterne. De største fordele og ulemper vil kort blive gennemgået i det følgende.
Fordele:
- Parter kan som udgangspunkt selv udpege hvem, som der skal være voldgiftsdommer. Her kan med fordel vælges en med særlig viden inden for den givne tvist. Dermed er der mulighed for at have en afgørende myndighed med en større specialviden.
- En voldgiftssag er ikke offentlig. Dermed kan du og din kontraktpart som udgangspunkt holde jeres tvist uden for offentlighedens søgelys.
- Der er som udgangspunkt kortere sagsbehandlingstider ved voldgiftsretterne frem for de almindelige domstole.
- Der kan ikke ske anke af en voldgiftsafgørelse, hvilket kan være en fordel, hvis man ikke ønsker et langt sagsforløb. Parterne i en voldgiftssag kan bestemme, at det skal være muligt at anke afgørelsen – dette vil naturligvis øge sagsbehandlingstiden.
- Voldgiftsretterne giver bedre mulighed for, at sagens parter kan tilpasse deres sagsbehandling, således den passer til den givne problemstilling. De almindelige domstole yder ikke samme frihed til forskellig sagsbehandling alt efter tvistens indhold. Se mere om dette neden for under Forløbet af en voldgiftssag.
- Eftersom sagsbehandlingen lettere kan foregå ud fra parternes ønsker, så er det lettere at få lov at anvende moderne hjælpemidler i forbindelse med tvistløsningen. Ved domstolene kræver dette oftest særskilt lovhjemmel.
- En voldgiftssag kan i nogle tilfælde være billigere end en sag ved de almindelige domstole. Besparelsen er oftest størst, eftersom voldgiftssager som udgangspunkt ikke kan ankes, og derfor skal der ikke bruges penge på flere instansers behandling af en sag.
- Voldgiftsretterne kan afgøre tvister efter et friere skøn end domstolene, såfremt parterne kan blive enige om grundlaget herfor. Dette kaldes, at voldgiftsretten afgør sagen efter billighed.
- I internationale sager er voldgift anset for at være det bedste middel til afgørelse af tvister. Dette skyldes, at man her kan mødes i et helt neutralt forum – herunder et andet land end aftaleparterne er fra.
- Det kan i mange tilfælde være lettere at få tvangsfuldbyrdet en voldgiftsafgørelse, fordi Danmark ligesom mange andre lande har tiltrådt og ratificeret New York-konventionen, som der netop behandler anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftkendelser.
Ulemper:
- Som nævnt kan der ikke ske anke af en voldgiftafgørelse. Dette kan selvsagt udgøre en ulempe, såfremt du ikke får medhold i en påstand, som du mener, at du burde have opnået medhold i. Ugyldige voldgiftskendelser kan tilsidesættes, men hertil kræver mere end, at den ene part mener, at afgørelsen er forkert.
- Retssikkerheden kan på sin vis siges at være svækket i forbindelse med voldgiftsbehandling, fordi parterne selv er med til at bestemme hvilke processuelle regler, som deres sag skal afgøres efter.
- Voldgift kan i forbindelse med småsager være en meget dyr løsning frem for almindelig domstolsbehandling. Dette skyldes primært egenbetalingen af voldgiftrettens honorar for sagsbehandlingen.
- Mange voldgiftsretter vælger at offentliggøre en række kendelser for at forøge præjudikatet af deres kendelser. Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed er blandt voldgiftsretter, som der offentliggør en del kendelser, hvorfor man ikke kan være sikker på, at ens sag forbliver mellem parterne.
Voldgiftsretten er som nævnt et alternativ til tvistløsning ved de almindelige domstole. De to institutioner kan imidlertid samarbejde i en række tilfælde. De almindelige domstole kan være i forbindelse med en voldgiftssag være behjælpelig med optagelse af bevis, tvangsfuldbyrdelse m.v.
I Danmark reguleres voldgiftretternes sagsbehandling efter Voldgiftsloven og Voldgiftsbekendtgørelsen.
Forløbet af en voldgiftssag:
Parterne har selv mulighed for at have indflydelse på efter hvilke retningslinjer, som tvisten skal afgøres efter. Voldgiftsretten tager nemlig hensyn til de af parterne vedtagne bestemmelser herom. Det afhænger af den valgte voldgiftstype, hvordan den nærmere sagsbehandling finder sted.
Voldgiftrettens afgørelse er en kendelse, der ligesom domme fra de almindelige domstole kan tvangsfuldbyrdes af fogedretten.
Voldgiftskendelsers ugyldighed eller tilsidesættelse:
Domstolene kan i nogle tilfælde tilsidesætte en afgørelse afsagt af en voldgiftsret. Her skal imidlertid særlige forhold til. En voldgiftskendelse kan anses som værende ugyldig, hvis den ene part ikke har fået en retfærdig sagsbehandling, en voldgiftsdommer har overskredet sin kompetence eller lignende. Domstolene kan tillige kontrollere, om en sag overhovedet kan føres ved en voldgiftsret, eller om den skal føres ved de almindelige domstole. Såfremt en voldgiftsaftale er ugyldig, så kan en domstol tillige afvise voldgiftsbehandling af tvisten, hvis sagen anlægges ved de almindelige domstole.
Ensidigt indhentede erklæringer:
Det tillades i mindst samme grad som ved de almindelige domstole at medtage ensidigt indhentede erklæringer ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Faktisk har Voldgiftsretterne generelt haft en lempeligere praksis i forhold til medtagelse af de ensidige erklæringer. Dette skyldes primært Voldgiftsretten særlige sammensætning af juridiske og teknisk sagkyndige dommere.
Formålet med at fremlægge ensidigt indhentet materiale er, at Voldgiftsretten får belyst sagens faktiske sammenhæng, således tvisten kan afgøres på et sagligt grundlag. Parter kan ved voldgift frit aftale, hvilke omstændigheder de vil lægge til grund for sagens oplysning, og dermed kan ensidigt indhentet materiale altid medtages, såfremt der foreligger aftale herom. Ved manglende aftale om medtagelse, så er det Voldgiftsretten, som der bestemmer, hvad der kan fremlægges. Ensidigt indhentet materiale medtages naturligvis kun, når Voldgiftsretten vurderer, at dette er betryggende.
Domstolene lægger i høj grad vægt på, hvornår en ensidig erklæring er indhentet. Såfremt denne er indhentet efter sagens anlæg, så vil den ikke kunne fremlægges ved en sag for de almindelige domstole. Her skelner Voldgiftsretten ikke helt på samme måde, og derfor tillades nogle erklæringer fremlagt for Voldgiftsretten, selvom disse først er indhentet efter sagens anlæg.
Særligt om VBA:
VBA er en forkortelse for Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed startede i 1973 efter ønske fra branchen. Det er en privat virksomhed, og den modtager ikke offentlig støtte. Virksomheden fungerer efter princippet om non-profit. Voldgiftsnævnet står for afgørelse af mange tvister inden for bygge- og anlægsbranchen. Der kan både være aftalt tvistløsning ved Voldgiftsnævnet, fordi man har aftalt et standardregelsæt i forbindelse med entreprise fx AB 92. Derudover kan voldgiftsbehandling også særskilt aftales både før og efter tvistens opståen.
Voldgiftsnævnet kan bruges til at afgøre opståede tvister, men de kan også være behjælpelige med mægling og mediation, hvilket nogle gange kan være en gunstigere løsning for de involverede parter. Mægling og mediation er som udgangspunkt en noget billigere løsning.
Syn og skøn ved voldgiftsretten:
Såfremt den ene part ønsker syn og skøn til at sikre bevis for de faktiske forhold i sagen, så skal parten anmode Voldgiftsnævnet herom. Dette sker ved hjælp af et klageskrift, som der indeholder et udfærdiget skønstema.
Herefter bliver der udmeldt en eller flere skønsmænd, som der besvarer skønstemaet ud fra en besigtigelse af det pågældende arbejde. Syn og skøn er en mulighed for at få sagen oplyst bedst muligt.
Er syn og skøn altid en god ide?
Syn og skøn udgør ofte et godt bevis i entrepriseretlige tvister. Dette skyldes, at Voldgiftsnævnet lægger denne syns- og skønsforretning til grund for deres afgørelse ligesom ved de almindelige domstole. I nogle tilfælde må det alligevel anses som værende overflødigt at afholde syn og skøn, og dermed er det ikke altid hensigtsmæssigt i forhold til sagens afklaring.
Det er forholdsvist omkostningsfuldt at afholde en syns- og skønsforretning. Dette skyldes byggeriet stilstand indtil synet er afholdt, og den efterfølgende ventetid, hvor man skal vente på skønsmandens skøn. Dette kan blandt andet være dyrt, hvis man har nogle dyre byggelån, som man ikke kan indfri på grund af den manglende færdiggørelse af byggeriet. Det er først efter skønsmanden har afgivet sin erklæring, at der kan ske udbedring. Det bør derfor altid overvejes, om det er ventetiden værd både økonomisk og personligt, idet en syns- og skønsforretning er en omfattende proces.
Alternativer til traditionelt syn og skøn:
I 2013 afsagde Højesteret en dom, hvori bygherrens egen fotodokumentation blev tilladt fremlagt under sagen som bevis. Skønsmanden udfærdigede dermed sin skønsrapport ud fra de fremlagte billeder og ikke en traditionel fysisk besigtigelse. Det må antages, at videooptagelser også vil kunne tillades fremlagt i eventuelle fremtidige sager. Dermed er nu åbnet op for brugen af egen dokumentation i stedet for fysisk besigtigelse.
Selvom der nu er åbnet op for denne mulighed, så må man dog være opmærksom på, at dette stadig er en undtagelse til hovedreglen om traditionelt syn og skøn. Den nye praksis kan især tænkes anvendt på uopsættelige mangler, som der krav udbedring straks efter, at de er blevet opdaget. Bygherren har netop stadig tabsbegræsningspligt, og derfor skal nogle skader udbedres hurtigt for ikke at blive værre. Her er det en god ide at tage billeder eller lignende, således man kan bruge disse under en senere sag om mangelsansvar. Læs mere om den nye praksis ved syn og skøn i artiklen Syn og skøn.