Arbejdsskadeerstatning
Hvad er en arbejdsskade?
Ved arbejdsskader skelnes der mellem to forskellige typer af skade. Der kan enten være tale om en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Størrelsen og udmålingen af erstatningsposterne er ens, hvorfor der som udgangspunkt ikke er forskel på de to typer af arbejdsskader. Bevisbyrden i arbejdsskadesagen er imidlertid forskellig alt efter, hvilken type skade du har tilredt dig, og dermed kan det have betydning for, hvor svært det kan være at opnå erstatning.
Arbejdsulykke
En arbejdsulykke karakteriseres som en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er et forholdsvist bredt begreb, og det kan i nogle tilfælde være lidt sammenfaldende med en erhvervssygdom. Under begrebet arbejdsulykker kan både fysiske og psykiske arbejdsskader være omfattet. Det er op til arbejdsgiveren at bevise, at din skade ikke er en arbejdsulykke, såfremt den er sket på arbejdet.
Erhvervssygdom
Ved erhvervsbetingede sygdomme skelnes der igen mellem to typer. Der kan enten være tale om en listesygdom eller en ”anden” sygdom. Begge dele er omfattet af lovens dækningsområde, men der er forskel på, hvor svær bevisbyrden er for skadelidte.
En listesygdom fremgår af en liste, som erhvervssygdomsudvalget reviderer hvert år. Det er ikke en komplet liste, og derfor er der også en ekstra erstatningsadgang, som beskrives nedenfor. Du skal både have den givne sygdom, men også den oplistede påvirkning for at kunne blive tilkendt erstatning for en listesygdom. Der er her omvendt bevisbyrde, hvorfor det er din arbejdsgivers forsikring, som der skal godtgøre, at der ikke er tale om en listesygdom.
Hvis det bevises, at der ikke er tale om en listesygdom, så har du alligevel en mulighed for at få erstatning. Her har du som skadelidt bevisbyrden for, at selvom den pådragne sygdom ikke fremgår af listen, så er der alligevel tale om en erhvervsbetinget sygdom.
Ansvarsgrundlaget
Der er objektivt ansvar i forbindelse med arbejdsskader. Arbejdsgiveren skal tegne to lovpligtige forsikringer for sine arbejdstagere, som der dækker i tilfælde af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Hvis din arbejdsgiver har forsømt denne pligt, så vil du stadig kunne opnå erstatning gennem en statslig puljeordning.
Hvem er omfattet af arbejdsskadesikringslovens dækningsområde?
Der skal som minimum være i et arbejdsforhold mellem dig som arbejdstager og din arbejdsgiver. Der foreligger ikke noget krav om, at du skal være lønnet – dermed kan du også gøre et erstatningskrav gældende, selvom du arbejder frivilligt. Derudover skal det være sket her i landet, eller som minimum skal arbejdsforholdet have en vis form for tilknytning til Danmark.
Der gælder særlige regler, når man ser på, hvorvidt arbejde udført af familiemedlemmer er omfattet. Der gælder altså en skærpet bevisbedømmelse for, hvornår disse kan opnå erstatning. Her ser man på momenter såsom det ansatte familiemedlems arbejdsopgaver sammenholdt med de øvrige medarbejderes arbejdsopgaver. Derudover overvejes det også, hvorvidt arbejdsgiveren overhovedet ville have antaget en anden til at varetage opgaven, hvis ikke familiemedlemmet udførte opgaven. Det er alt i alt en samlet bedømmelse, når det skal vurderes, hvorvidt et familiemedlem kan anses som værende en arbejdstager i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Såfremt du er selvstændig, så er du ikke omfattet af den lovpligtige forsikrings, som du skal tegne for dine ansatte. Dette gælder endvidere også for din eventuelle medarbejdende ægtefælle. Der er imidlertid mulighed for, at i kan tegne en tillægsdækning, således i også vil være omfattet, hvis i skulle komme ud for en arbejdsskade.
Hvilke erstatningsposter kan jeg få i forbindelse med en arbejdsskade?
Arbejdsskadesikringslovens dækningsområde:
De fleste personskader bliver dækket med hjemmel i erstatningsansvarsloven. Arbejdsskader har imidlertid deres helt eget regelsæt for udmåling af erstatning – dette findes i arbejdsskadesikringsloven. Her får du en anderledes dækning i forhold til erstatningsansvarsloven, og dette giver i nogle tilfælde anledning til differencekrav.
Differencekrav:
Differencekrav er, hvor du kan få mere efter erstatningsansvarslovens regelsæt frem for arbejdsskadesikringsloven. Selvom du har fået erstatning fra arbejdsskadesikringsloven er det ikke altid, at du har krav på et differencekrav, fordi det netop afhænger af, hvordan din arbejdsskade er sket.
Hvis din arbejdsskade er opstået hændeligt, og der dermed ikke er nogen at gøre ansvarlig for din skade, så kan du alene få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven, fordi den dækker på et objektivt grundlag. Såfremt der er en ansvarlig skadevolder fx din arbejdsgiver, så har du muligvis et differencekrav mod din arbejdsgiver for forskellen mellem erstatningen ydet efter arbejdsskadesikringsloven og den erstatning, som du er berettiget til efter erstatningsansvarsloven. Erstatningsansvarsloven dækker altså kun, hvis der er en ansvarlig skadevolder. Det kan bl.a. være din arbejdsgiver, en kollega, en trafikant m.v.
Arbejdsskadesikringsloven dækker alene for varige tab, såsom varigt mén, erhvervsevnetab og forsørgertabserstatning. Erstatningsansvarsloven yder tillige dækning for midlertidige tab, således man efter dette regelsæt også kan få dækket poster såsom svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
Neden for kan du læse om de forskellige erstatningsposter, som du kan gøre gældende i forbindelse med en arbejdsskade. Først nævnes de erstatningsposter, som der kan opnås efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven, og som der sjældent giver anledning til differencekrav.
Erstatningsposter, som sjældent giver anledning til differencekrav.
Helbredsudgifter og andet tab:
Som skadelidt har du efter arbejdsskadesikringsloven krav på erstatning for dine helbredsudgifter. Helbredsudgifter er udgifter til medicin, fysioterapi, kiropraktor, proteser m.v. Her vil du være berettiget til at få refunderet dine faktiske udgifter frem til sagens afgørelse. Derudover vil du også kunne få et kapitaliseret erstatningsbeløb udbetalt, hvis det skønnes, at du i fremtiden vil være afhængig af medicin, protese eller lignende.
Det anbefales, at du altid gemmer dine fakturaer, således du kan godtgøre dine faktiske udgifter op til sagens afgørelse. Dette sikrer et godt bevis for dine hidtil afholdte udgifter, men de kan også bruges som indikator på, hvor store helbredsudgifter, som du vil have i fremtiden.
Varigt mén:
Arbejdsskadesikringsloven giver ligeledes godtgørelse for varigt mén som følge af en arbejdsulykke. Her sker beregningen ligesom efter erstatningsansvarslovens regler. Du skal som minimum have et varigt mén på 5 % for at få godtgørelsen. Der gives som udgangspunkt varigt mén godtgørelse op til 100 %, men der kan undtagelsesvist udbetales godtgørelse på baggrund af et varigt mén på 120 %. Godtgørelsen er ikke indkomstbestemt, og dermed udbetales godtgørelsen ud fra en fast takst i 2015 på 8.300 kr. pr. méngrad.
Godtgørelsen udregnes dermed således:
Varigt ménprocent * 8.300 * 10 = godtgørelsens størrelse.
Overgangsbeløb:
Overgangsbeløb udbetales også efter arbejdsskadesikringslovens regelsæt. Her er persongruppen ligesom ved erstatningsansvarslovens. Dermed kan de nærmeste pårørende til den afdøde som udgangspunkt kræve dette overgangsbeløb.
Der er imidlertid en regel i arbejdsskadesikringsloven om, at samlevende skal være faktisk samlevende for at opnå godtgørelsen. Den samme regel findes ikke i erstatningsansvarsloven. I 2015 udgør overgangsbeløbet 156.500 kr. Beløbet er beregnet til at dække udgifter, som de efterlevende har efter dødsfaldet.
Erstatningsposter, som alene udbetales efter erstatningsansvarsloven:
Eftersom de neden for opremsede erstatningsposter kun udbetales efter erstatningsansvarsloven, så vil du altid have et differencekrav. Det forudsættes naturligvis, at du er berettiget til at kræve erstatning og godtgørelse efter erstatningsansvarslovens regelsæt, selvom det er en arbejdsskade, som du har lidt. Læs mere om dette ovenfor – kravet beståen forudsætter, at der er en ansvarlig skadevolder.
Svie og smerte:
Der gives alene godtgørelse for svie om smerte efter erstatningsansvarslovens regelsæt. Dermed kan du kun få godtgørelse for svie og smerte i forbindelse med en arbejdsskade, hvis der samtidig er en ansvarlig skadevolder, hvortil du kan rette et krav.
Godtgørelsen svarer i 2015 til 190 kr. pr. dag, hvor du er berettiget til svie og smerte. Kriteriet for, hvornår du er berettiget til svie og smerte er, at du skal være syg. Du vil altid være omfattet af bestemmelsen, hvis du er sygemeldt fra dit arbejde eller lignende. Der er imidlertid mulighed for at opnå godtgørelse for svie og smerte, selvom du ikke er sygemeldt.
Hertil kræves det, at du har smerter, og du er underlagt en vis form for behandling. Det er dig, som der har bevisbyrden for, at du har tilstrækkeligt med smerter og er underlagt en vis form for behandling.
Tabt arbejdsfortjeneste:
Der udbetales ikke tabt arbejdsfortjeneste efter arbejdsskadesikringsloven. Dermed har du alene et krav på tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med arbejdsskader, hvis der samtidig er en ansvarlig skadevolder, som du kan rette et krav imod.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udbetales ud fra det faktiske dokumenterbare tab, som du har lidt i perioden, hvor du har været uarbejdsdygtig. Selvom du har genoptaget dit arbejde delvist eller til en lavere løn end hidtil, så vil du stadig kunne gøre et erstatningskrav for tabt arbejdsfortjeneste gældende. Dette begrundes med, at tabt arbejdsfortjeneste udbetales indtil, at du har kunnet genoptage sit job i samme omfang og til samme løn som hidtil, eller et erhvervsevnetab endeligt kan fastslås.
Erstatningsposter, som opnås efter begge regelsæt, men udmålingen er forskellig
Erhvervsevnetab:
Du er berettiget til at få erhvervsevnetab efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Betingelserne for at være berettiget til erhvervsevnetab er ens i forhold til de to regelsæt. Du skal blandt andet have et varigt erhvervsevnetab på minimum 15 %. Derimod er udmålingen af erstatningen forskellig efter de to regelsæt – der vil derfor ofte opstå et differencekrav, som du som skadelidt senere kan gøre gældende mod en ansvarlig skadevolder.
Efter arbejdsskadesikringslovens regelsæt udbetales alene 83 % for et 100 % erhvervsevnetab. Derudover er der et årslønsmaksimum på 498.000 kr. i 2015.
Skadelidte har en indtjening på 600.000 kr. årligt.
83 % af 498.000 kr. = 413.340 kr. * 10 = 4.133.400 kr. Dermed vil en skadelidt i 2015 alene kunne opnå 4.133.400 kr. i erstatning for sit fulde erhvervsevnetab.This is a notification of some sort.
Efter erstatningsansvarslovens udmålingsregler udbetales der 100 % for et 100 % erhvervsevnetab. Derudover er der ikke et årslønsmaksimum, når erstatningen beregnes. Der er alene et samlet erstatningsmaksimum, som der i 2015 udgør 8.712.500 kr.
Skadelidte har igen en indtjening på 600.000 kr. årligt.
600.000 * 1,00 * 10 = 6.000.000 kr. Dermed bliver den skadelidtes erstatning væsentlig højere, hvis der beregnes efter erstatningsansvarslovens regler.This is a notification of some sort.
Der gives nemlig i det nævnte eksempel erstatning på 6.000.000 kr. for skadelidtes fulde erhvervsevnetab frem for 4.133.400 kr. efter arbejdsskadesikringsloven.
Forsørgertabserstatning til ægtefæller og samlevende:
Her er der stor forskel, når man sammenligner arbejdsskadesikringslovens dækningsområde med erstatningsansvarsloven. Dette skyldes, at der ikke alene er en forskel i udmålingen af erstatningen. Ved forsørgertabserstatning er der netop også forskel på, hvornår man er berettiget til overhovedet at få erstatningen.
Der indgår en lang række momenter, når det skal vurderes, om man er berettiget til dækning efter arbejdsskadesikringsloven. Her ser man på den faktiske forsørgelse mellem ægtefællerne eller de samlevende. Derudover tages der hensyn til den efterlevendes mulighed for selvforsørgelse – hvorunder kriterier såsom alder, uddannelsesniveau m.v. indgår i vurderingen.
Efter arbejdsskadesikringsloven er der i højere grad tale om en omstillingsydelse, som derfor alene skal udbetales i en periode, hvor den efterlevende omstiller sig. Arbejdsskadesikringslovens forsørgertabserstatning udbetales som en løbende ydelse, og denne ydelses længde kan variere alt efter, hvordan den efterlevendes muligheder for selvforsørgelse vurderes. Tidsintervallerne for udbetaling af forsørgertabserstatning udgør som oftest enten 3, 5 eller 10 årige perioder. Ved udbetaling efter arbejdsskadesikringsloven får man 30 % af vedkommendes årsløn i denne periode. Her skal man dog huske, at årslønsmaksimummet på 498.000 kr. for 2015 er gældende, hvorfor man ikke kan opnå en højere erstatning end 30 % 498.000 kr.
Efter erstatningsansvarslovens regler foregår en noget mere objektiveret bedømmelse i forhold til, hvem der er berettiget til at modtage erstatningen. Man ser nemlig i stedet på den retlige forsørgelsespligt frem for den faktiske. Dette åbner op for flere kan være omfattet af erstatningsadgangen. Du får ligesom efter arbejdsskadesikringsloven 30 % af afdødes årsløn – her gælder imidlertid ikke noget årslønsmaksimum, hvilket allerede giver mulighed for, at nogle vil kunne gøre et differencekrav gældende. Der er desuden tale om en kapitaliseret ydelse, som der udbetales ud fra nogle andre tidsintervaller – oftest 10 år. Eftersom forsørgertabserstatning efter dette regelsæt er en kapitaliseret ydelse, så er man ikke skattepligtig af erstatningen. Der er endvidere også et beløbsminimum for forsørgertabserstatning efter erstatningsansvarsloven på 932.000 kr. for 2015.
Forsørgertabserstatning til børn:
Børn kan også opnå forsørgertabserstatning efter arbejdsskadesikringslovens regelsæt. Her er udmålingen igen anderledes end erstatningsansvarslovens udmålingsregler. Efter arbejdsskadesikringsloven får børn nemlig 10 % af afdødes årsløn. Her gælder samme beregning som ved ægtefæller og samlevende, men altså kun blot 10 % i stedet for 30 %. Årslønsmaksimummet på 498.000 kr. er stadig gældende, når erstatningen skal beregnes. Forsørgertabserstatning giver ikke i ligeså høj grad anledning til differencekrav, som forsørgertabserstatning til ægtefæller/samlevende gør.
Forsørgertabserstatning til ”andre”:
Ligesom erstatningsansvarsloven kan give forsørgertabserstatning til andre end ægtefæller/samlevende og børn, så udbetaler arbejdsskadesikringsloven også erstatning til andre. Her skal der imidlertid være noget tilbage af afdødes årsløn. Arbejdsskadesikringsloven udbetaler nemlig kun op til 70 % af afdødes årsløn i erstatning til de efterladte. Dermed er der ikke noget tilbage, hvis den afdøde havde en ægtefælle/samlever og mange børn.
Hvordan er jeg dækket, hvis skaden sker i en pause?
Du er som udgangspunkt også dækket af arbejdsskadesikringsloven, selvom en skade sker i din pause. Som hovedregel er du nemlig dækket så længe, at du er inden for arbejdspladsens område – tilfældig ophold uden for arbejdstiden er dog ikke omfattet. Der gælder naturligvis lempeligere regler, hvis du ikke har en fast arbejdsplads, men er en såkaldt ambulant medarbejder fx post eller lastbilschauffører, da det kan være svært at skelne mellem pauser og arbejdstid.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg pådrager mig en arbejdsskade?
Hvis du pådrager dig en arbejdsskade, så skal du hurtigst muligt sørge for at få den anmeldt. Derudover skal du gå til lægen, således du kan dokumentere de symptomer, som du er plaget af. Det er Arbejdsskadesstyrelsen, som der skal tage stilling til din sag. De træffer afgørelse, om den skal behandles som en arbejdsulykke eller som en erhvervssygdom.
Det er ligeledes Arbejdsskadestyrelsen, som der træffer afgørelse i forhold til, hvorvidt du er berettiget til erstatning og dens størrelse. Hvis du er utilfreds med afgørelsen i Arbejdsskadestyrelsen, så kan du anke din afgørelse til Ankestyrelsen. Såfremt du stadig er utilfreds med din afgørelse, så kan du indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene.
Hvem kan/skal anmelde en arbejdsskade?
Du behøver som oftest ikke selv at anmelde en arbejdsskade, da din arbejdsgiver, læge eller en helt tredje som udgangspunkt vil gøre det for dig. Dette skyldes deres respektive pligter til at indberette eventuelle arbejdsskader.
Skaden skal som udgangspunkt altid rettes til arbejdsgiverens forsikringsselskab. Det er altså alene i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har den lovpligtige forsikring, at arbejdsskaden skal anmeldes direkte til Arbejdsskadestyrelsen.
Du kan imidlertid komme ud for situationer, hvor du selv som skadelidt må anmelde dit krav til Arbejdsskadestyrelsen. Du kan finde blanketter på styrelsens hjemmeside. Du må selv anmelde, såfremt din arbejdsgiver ikke vil anmelde din skade til forsikringen, eller hvis arbejdsgiveren ikke længere eksisterer, eller han er gået konkurs. Din fagforening kan også hjælpe dig med at få anmeldt skaden.
Anmeldelsesfrister
Som oven for nævnt har arbejdsgiveren en pligt til at anmelde eventuelle arbejdsskader. Arbejdsulykker skal hurtigst muligt anmeldes, og de skal være fremkommet til forsikringsselskabet senest 9 dage efter skaden er indtruffet. Hertil gælder særlige regler, hvis skaden har betydet sygefravær straks efter skadestidspunktet. Den giver nemlig arbejdsgiveren en absolut anmeldelsesfrist på 5 uger efter skadens indtræden. Såfremt din arbejdsgiver forsømmer sin pligt til at anmelde din skaden inden for de ovennævnte frister, så kan han straffes med bøde.
Der gælder ikke samme frister, når man ser på erhvervssygdomme. Dette skyldes, at der kan gå lang tid, før disse viser sig. Læger og andet sundhedspersonale har en pligt til at anmelde en formodet erhvervssygdom, når de bliver bekendt med den.
Du har selv en ret, men ikke en pligt til som skadelidt selv at anmelde din arbejdsskade. Hvis du vil anmelde din skade, så gælder der en 1-årig anmeldelsesfrist fra ulykkesdagen eller den dag, hvor din erhvervssygdom blev konstateret.
Ved dødsfald skal Arbejdsskadestyrelsen have besked om, at dødsfaldet muligvis er forårsaget af en arbejdsskade senest 48 timer efter dødsfaldet. Her kan du rette kontakt til Arbejdsskadestyrelsen via telefon. Dette skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen skal kunne vurdere, hvorvidt de ønsker en obduktion af afdøde.
Der gælder særlige anmeldelsesfrister, hvis du ønsker at få genoptaget din arbejdsskade. Læs mere herom under Genoptagelse af arbejdsskader.
Sagens gang hos Arbejdsskadestyrelsen:
Når en arbejdsskadesag modtages hos Arbejdsskadestyrelsen, så træffer denne afgørelse om, hvorvidt der er tale om en arbejdsskade. Derudover fastslår de erstatningens størrelse.
Arbejdsskadestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelse om varigt mén m.v. Når der er tale om en arbejdsskadesag, så kan man ikke fravige styrelsens afgørelse. Derfor må man ved utilfredshed med afgørelsen indbringe denne for Ankestyrelsen. Hvis man stadig ikke er tilfreds med den afgørelse, som Ankestyrelsen kommer frem til, så kan man indbringe sin arbejdsskadesag for domstolene.
Sagsbehandlingstider:
I 2015 angiver Arbejdsskadestyrelsen, at de regner med at have en sagsbehandlingstid på 8-10 måneder. Dette er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvorfor både kortere og længere sagsbehandlingstider forekommer.
Forældelse af arbejdsskader:
Det er den almindelige forældelsesfrist, som der finder anvendelse på arbejdsskader. Den generelle forældelsesfrist på 3 år er imidlertid udvidet til 5 år. Den absolutte forældelsesfrist er nu 30 år, og der kan ikke dispenseres herfra. Ved erhvervssygdomme gælder der ikke som sådan nogen absolut forældelsesfrist, da der kan gå lang tid før, at skaden viser sig.
Hvis du har et krav efter erstatningsansvarsloven, så forældes dette krav allerede efter 3 år, og der er en absolut forældelsesfrist på 30 år. Dermed forældes dit krav i nogle tilfælde mod en eventuel ansvarlig skadevolder hurtigere, end dit krav efter arbejdsskadesikringsloven.
Genoptagelse af arbejdsskadesager:
Der gælder forskellige regler alt efter, hvad du ønsker at få genoptaget. De tre sagstyper, som der oftest ønskes genoptaget.
– Genoptagelse af tidligere afviste sager.
– Genoptagelse af erstatningsspørgsmålet.
– Genoptagelse på grund af fejl og mangler ved afgørelsen.
Hvis du ønsker at få genoptaget en tidligere afvist sag, så gælder der en 5-årig anmeldelsesfrist. Der skal være fremkommet nye oplysninger i sagen, såfremt din sag skal kunne genoptages. Den 5-årige frist er som udgangspunkt ufravigelig, men den kan dog dispenseres fra, hvis der er begået forvaltningsretlige fejl ved din afgørelse, eller der er tale om en erhvervssygdom, som senere er blevet anerkendt som en listesygdom.
Såfremt du ønsker genoptagelse af erstatningsspørgsmålet, så kan dette som udgangspunkt ske både før og efter den 5-årig anmeldelsesfrist. Der er imidlertid forskel på kravet for genoptagelse. Ønsker du genoptagelse inden 5-årsfristen fra din første afgørelse er nået, så kan din sag genoptages, hvis der er væsentlige ændringer i forhold, som der blev lagt til grund ved den første sag ved Arbejdsskadestyrelsen. Hvis du i stedet ønsker din sag genoptaget 5 år efter, at din sag blev endeligt afsluttet ved Arbejdsskadestyrelsen, så kan der alene ske genoptagelse, hvis to betingelser er opfyldte.
Der skal være tale om væsentlige forværring i din helbredstilstand, og denne forværring skal med overvejende sandsynlighed skyldes din arbejdsskade. Hertil gælder der en særlig regel om, at der ikke alene kan ske genoptagelse, såfremt du alene har et forhøjet krav på svie og smerte eller krav på yderligere helbredsudgifter. Hvis du derimod har et krav på genoptagelse på et andet grundlag fx større varigt mén, så kan du medtage det forhøjede krav på henholdsvis svie og smerte og helbredsudgifter under den genoptagede sag.
Der kan ske genoptagelse på grund af fejl og mangler i din afgørelse, hvis en af de tre neden for nævnte betingelser er opfyldt. Der mangler faktiske oplysninger, sket væsentlige sagsbehandlingsfejl eller der er sket ændringer i retsforhold med tilbagevirkende kraft. Derudover gælder en generel regel om, at en genoptagelse af sagen med overvejende sandsynlighed vil munde ud i et større erstatningskrav. Her gælder de almindelige forældelsesregler – læs mere herom under afsnittet Forældelse af arbejdsskadesager.
Du kan finde en blanket på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, hvis du ønsker at få genoptaget din arbejdsskadesag.