Forenklet privat skifte
Hvad menes med forenklet privat skifte?
Som betegnelsen antyder, er et forenklet privat skifte en mere enkel og hurtigere måde at skifte boet på sammenlignet med et almindeligt privat skifte. Retsgrundlaget for forenklet privat skifte findes i dødsboskiftelovens kapitel 15.
Der stilles ingen betingelse om at indlevere en boopgørelse i forbindelse med et forenklet privat skifte. Dette hænger sammen med, at denne skifteform er betinget af, at boet ikke er skattepligtigt samt, at der hverken skal betales bo- eller tillægsboafgift. Der er således ikke så stort et behov for offentligt at kontrollere værdiansættelsen i dødsboet.
Man skal være opmærksom på, at der findes to typer af forenklet privat skifte. Den første type skiftes efter dødsboskiftelovens §33, hvorefter boet både kan udleveres til en efterladt ægtefælle samt øvrige arvinger. Modsat kan boet kun udleveres til længstlevende ægtefælle som eneste arving efter §34 som. De gældende betingelser for privat skifte skal også være opfyldt for det forenklede private skifte ifølge i §33 og §34.
Betingelser for et forenklet privat skifte efter §33
Følgende betingelser skal være opfyldt, såfremt boet skal skiftes i medfør af dødsboskiftelovens §33:
- at der ikke i boet skal betales hverken bo-eller tillægsafgift. Den afgiftspligtige bobeholdning skal være mindre end bundfradraget på 276.600 kr. i 2016. Det er i så henseende alene børnenes arv, der ikke må betales boafgift af, da ægtefæller ikke betaler boafgift. Børnenes andel af arven må på baggrund heraf ikke overstige bundfradraget.
- Der må hverken være arvinger eller legatarer, der repræsenteres ved en værge eller såkaldt skifteværge.
- Dødsboet må ikke være skattepligtigt.
- Ved dødsfaldet må afdøde ikke have drevet selvstændig virksomhed og heller ikke inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted. Hvis afdøde drev selvstændig virksomhed, er der risiko for et uafsluttet mellemværende med skattemyndighedere. I et sådant tilfælde vil dødsboet ikke kunne udleveres til forenklet privat skifte. Det er i henhold hertil uden betydning, om afdøde gjorde brug af virksomhedsskatteordningen eller kapital-afkastordningen.
- Der må ikke findes aktiver i boet, der er skattemæssigt af-eller nedskrivningsberettigede. Betingelsen gælder, uanset om afdøde reelt udnyttede sin ret hertil.
Man skal være opmærksom på, at skifteretten ikke er forpligtet til at udlevere boet til forenklet privat skifte, uanset betingelserne herfor er opfyldt. Dette skyldes, at skifteretten ikke har samme mulighed for at kontrollere boet. Vurderer Skifteretten således, at det ville være betænkeligt at udlevere boet til forenklet privat skifte under hensyntagen til boets kreditorer eller arvinger, kan skifteretten afvise en anmodning herom.
Betingelser for et forenklet privat skifte efter §34
Følgende betingelser skal være opfyldt, såfremt boet skal skiftes i medfør af dødsboskiftelovens §34:
- I boet må der ikke være legatarer, der repræsenteres ved værge eller skifteværge, eller som skal betale bo-eller tillægsafgift.
- Efterlevende ægtefælle og afdøde må ikke være separeret. Årsagen er, at fraseparerede ægtefæller skal betale boafgift af arven i modsætning til ægtefæller, der ikke er separeret.
- Det er en betingelse, at efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige stilling, hvilket også betegnes, succession. Ægtefællen bliver derfor beskattet af både afdødes indkomst i året for dødsfaldet indtil selve dødsdagen samt af sin egen indkomst i dødsåret.
Arvinger hæfter personligt og solidarisk
Ligesom ved almindeligt privat skifte kommer arvingerne til at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld ved forenklet privat skifte, såfremt de enten har delt boets aktiver eller brugt de økonomiske midler i boet til dækning af kreditorer uden at sikre sig, at de krav, der har ret til at opnå dækning i boet, bliver dækket. Dette gælder med undtagelse af fordelingen af sædvanligt indbo eller personlige effekter. Denne hæftelsesform gælder desuden både for det forenklede private skifte efter dødsboskiftelovens §§33 og §34.
Vælger man at skifte boet som forenklet privat skifte, er det en god idé at have denne hæftelsesform for øje. Hæftelsesreglen gælder også for alle arvinger i tilfælde, hvor der blot sker en delvis deling, såsom overførsel af a contoarv til kun én arving. Tilsvarende gælder reglen, hvis boet er blevet delt mellem arvingerne uden, at legatarers krav er dækket.
Efter dødsfaldet bliver afdødes bolig ofte tømt kort tid efter dødsfaldet med henblik på hurtigt at kunne genudleje den. I så henseende gælder hæftelsesreglen ikke, da der er tale om sædvanligt indbo. Omvendt skal man være opmærksom på, hvis der hænger et Rembrandt-maleri på væggen eller afdøde havde kostbare smykker, fordi sådanne genstande ikke er omfattet af, hvad der anses som ”sædvanligt indbo”.
Tilfælde med pro rata hæftelse
Er arvinger ved boets udlevering repræsenteret ved værge eller skifteværge eller er disse ved boets udlevering under konkursbehandling, hæfter disse arvinger efter en såkaldt pro rata regel. Det betyder, at man kun hæfter med værdien af det, de selv eller konkursboet har modtaget og alene i det forhold, som arvingerne er berettigede til at modtage i bos- og arvelod.
Udbakningsreglen – en fortrydelsesret
I et forenklet privat skifte har arvingerne, på samme måde som ved et privat skifte, mulighed for at lade boet overgå til bobestyrerbehandling og derved frigøre sig fra den personlige hæftelse, hvis det viser sig at boet er insolvent. Dette kan ske på betingelse af, at det modtagne tilbageleveres eller værdien af det modtagne erstattes.
Den enkelte arving er ikke frigjort fra den solidariske hæftelse ved blot at tilbagelevere det, som denne arving selv har modtaget, da arvingerne jo hæfter solidarisk for boets samlede krav.
Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis man ønsker at benytte sig af udbakningsreglen. En egentlig tidsfrist gælder ikke, men det er fast antaget i den juridiske teori, at man kun kan fortryde i medfør af reglen, hvis man kort tid efter insolvensen er konstateret, fremsætter anmodning om bobestyrerbehandling.
Fremgangsmåde ved et forenklet privat skifte
Lovgivningsmæssigt stilles der ingen krav til udarbejdelse af en boopgørelse. Der vil dog ofte i §33-tilfælde være praktisk behov for en sådan opgørelse for at sikre, at arven fordeles korrekt.
Omvendt har man i lovgivningen fastsat et krav om udarbejdelse af en åbningsstatus, der skal indeholde en opgørelse over aktiver i boet samt passiver pr. dødsdagen. En åbningsstatus skal i §33-tilfælde indgives til skifteretten i forbindelse med udleveringen af boet. I §34-tilfælde skal åbningsstatus indleveres til skifteretten senest 6 måneder efter dødsfaldet. Har en kreditor eller legatar retlig interesse deri, kan en kopi af åbningsstatussen kræves udleveret.
Dødsdagen anses altid for at være skæringsdagen i et forenklet privat skifte. Det betyder, at boet opgøres pr. tidspunktet for dødsdagen. Konsekvensen heraf er, at boet både skifteteknisk og skattemæssigt betragtes som afsluttet fra det tidspunkt, hvor skifteretten har udleveret boet. Indtil 15 måneder fra dødsdagen har alle arvinger ret til at kræve, at boet overgår til en anden form for bobehandling. I en sådan situation taler man om, at dødsboet ”genopstår”.